Ulveman & Børsting hyrer tidligere pressechef fra Miljøministeriet

I går fik Miljøministeriet ny pressechef, og i dag bekendtgjorde den tidligere pressechef, at hun er blevet rådgiver i Ulveman & Børsting.
Michael Ulveman opruster med en erfaren k-profil fra Christiansborg, idet Kirsten Palmer bytter Miljøministeriet ud med Ulveman & Børstings lokaler på Christian IX's gade i indre by. | Foto: Jan Unger/Ritzau Scanpix
Michael Ulveman opruster med en erfaren k-profil fra Christiansborg, idet Kirsten Palmer bytter Miljøministeriet ud med Ulveman & Børstings lokaler på Christian IX's gade i indre by. | Foto: Jan Unger/Ritzau Scanpix

Der er gang i svingdøren i Miljøministeriets presseafdeling i disse dage. 

Samme dag som Miljøministeriets nye pressechef bød sig selv velkommen på LinkedIn, skrev den tidligere pressechef Kirsten Palmer, at hun fremover skal være rådgiver hos Ulveman & Børsting.

”Tak for den varme velkomst - jeg glæder mig meget til samarbejdet!”, skrev hun på LinkedIn og vedhæftede et billede af en farverig buket blomster.

Kirsten Palmer har haft en karriere med stillinger flere steder i eller i nærheden af statsapparatet. Hun har været ansat i DSB, på TV 2 og i DR, inden hun blev presseansvarlig i Gigtforeningen for derefter at have en periode i først Social-, Bolig- og Ældreministeriet, inden hun skiftede til Miljøministeriet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs