Forsoningens udstrakte hånd
af Carsten Madsen
Dronning Margrethes nytårstale for 2022 udmærker sig særligt på ét punkt i forhold til de 50 forudgående, ikke så meget i behandlingen af de berørte temaer, der for manges vedkommende er tilbagevendende, men talens disposition gør, at den fremstår som sjældent velkomponeret. Ligesom sproget forekommer mere neutralt end i flere af de tidligere talers forholdsvist billedrige udtryk, med allusioner til dansk historie og kultur, er opbygningen af talen enkel, men enkelheden er samtidig dens store styrke.
Den generelle udfordring for talens tilbageskuende blik på nævneværdige begivenheder i Danmark og udlandet er bredden blandt de mange mulige, spredte temaer. Talens hovedfunktion er i ét sammenhængende udtryk at opsummere året og indsætte det i en samlende national fortolkningsramme.
2022-cirkularitet som kompositorisk greb
I indledningen fremstilles talens cirkulære ramme under henvisning til årets gang: “Det er nytår igen. Overalt i verden fejres det – men ikke samtidig – ikke i dette øjeblik. Netop nu festes der i Asien. Snart når årsskiftet også Europa og Danmark, og i nat stævner det videre mod vest med kurs mod Amerika. Cirklen bliver sluttet.” Talens vilkår er at skulle foretage nedslag i årets komplekse væv af fortløbende begivenheder, der nemt kunne fremstå som løsrevne øjebliksbilleder.
Med cirkularitetens fokus på gentagelse løftes de berørte temaer imidlertid op i et større, samlende perspektiv: “Over hele verden er menneskers liv forbundne på godt og ondt”.
Dronningens udtalte omsorg for mennesker i nød giver omtalen af “det ukrainske folks lidelser” en betænksom og respektfuld placering forrest i talen. Krigen mellem Rusland og Ukraine fremstilles herved indirekte som hovedårsag til flere af de andre kritiske tilstande i samfundet, som dronningen omtaler i det følgende.
Men krige og kriser kommer og går, og dronningen dirigerer med sit cirkulære perspektiv befolkningens opmærksomhed og erindring hen mod “inflationen og energikriserne tilbage i 1970’erne” og “krigene på Balkan i 1990’erne”.
Generationsbroen går begge veje
Den megen omtale af unges mistrivsel berører dronningen også og udlægger den som en bekymring “for, hvordan verden kommer til at se ud”. De unges situation forstår hun imidlertid også ud fra et cirkulært gentagelsesmønster blandt skiftende generationer: “For hver generation er verden ny. At forældre synes, at den næste generation er forkælet, er der ikke noget nyt i – “Giv tid, jeres tur kommer også engang” – sådan har det vist lydt til alle tider.”
Frem for at dvæle ved kløften mellem generationer fremhæver dronningen en forsonende udveksling mellem unge og ældre, der kan slutte dem sammen og blive til “en bro til ny erkendelse”, idet vi alle kan “blive klogere på hinanden – og på livet!”
Forsoningens udstrakte hånd
Med dette fokus på gensidighed og mægling, hvor modsætninger rækker ud mod hverandre og overvinder konflikter og uenigheder, forbereder dronningen også den afsluttende omtale af den meget omdiskuterede krise i kongefamilien i forbindelse med hendes ændring af prins Joachim og prinsesse Maries to børns titulære status fra prinser og prinsesse til grever og komtesse. Blandt kommentatorer har en udbredt holdning op til talen været, at dronningen dårligt kunne undgå at omtale familiekonflikten, men spørgsmålet var: Hvordan vil hun håndtere den ømtålelige sag?
Det gør hun ved kort og koncist at nævne konflikten direkte: “At forholdet til Prins Joachim og Prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt.” Talens opbygning virker her særligt velstruktureret, idet behandlingen af hidtil berørte temaer nu farver og får indflydelse på dronningens fremstilling af situationen: Begge parter i en konflikt løser den bedst gennem forsoning, hvilket dog kræver “fortrøstning, forståelse og mod”.
Forstyrrelse i grundværdierne
I den nye bog Dronningen taler, som dronning Margrethe fik overrakt, da hun sidste år modtog Danske Talers Ærespris, bemærkes det, at hun altid omtaler sin familie med varme, og at hun værdsætter familiemæssige dyder meget højt.
Det bliver desuden vist, hvordan hun i mange taler anvender familien som et symbolsk billede på nationen og kongeriget. I sin tale ved kronprins Frederiks 50-års fødselsdag fremstiller hun ligefrem kronprinsparrets familie som et udtryk for idealer, der kan tjene til eksempel for befolkningen. Derfor har denne konflikt givetvis også været særlig vanskelig; den bringer forstyrrelse i dronningens grundværdier. Desto mere grund er der til hendes understregning af, at “alle mine otte børnebørn er mig til stor glæde”, og at hun i tråd med mange tidligere taler takker for “den kærlighed, der omslutter mig og min familie”.
Talens dilemma er, at dronningen både er centrum for et kongerige og en storfamilie, og det kan være vanskeligt at få disse to centrale placeringer til at falde sammen og danne én cirkel frem for to eller en ellipse, der jo netop har to adskilte brændpunkter. Dronningen søger elegant at løse denne konflikt med forsoningens udstrakte hånd, i hvis greb cirkler altid atter kan sluttes.
.jpg&w=384&q=75)
