Dette kursus afholdes også i København d. 21. november. Tilmeld dig her.
Er du allerede blevet venner med Chat GPT, og er du klar til at gå det næste skridt? Så er ’AI og Chat GPT for øvede’ kurset for dig. Her lærer du at skabe højere kvalitet med AI, og du får erfaring med mere avancerede brugsscenarier som eksempelvis automatiseringer og udvikling af specifikke chatbotter.
Hvis du er vant til at arbejde med Chat GPT i dit arbejde, så kender du sikkert oplevelsen af, at selvom mulighederne synes uanede, så kan resultaterne af og til forekomme lidt begrænsede. Derfor bliver fokus i høj grad at øge kvaliteten af det output, man får fra sprogmodellen. Men hvordan gør man det? Og hvordan genskaber man kvaliteten? Dét er det primære fokus for kurset her.
Du får en dybdegående gennemgang af sprogmodellens opbygning, og i særlig grad ser vi på, hvordan man ved at anvende en struktureret tilgang til prompting kan skabe højere kvalitet i sit output. Derudover lærer du, hvordan man opsætter automatiseringer af eksempelvis indholdsproduktion, så Chat GPT’s bliver en endnu mere effektiv kollega samt, hvordan man skaber personaliserede kommunikationsstrategier og kampagner.
Vi skal også se nærmere på, hvordan man kan bruge personaer i Chat GPT’s customize-funktion, og du lærer at udvikle chatbotter, som du kan træne til en specifik opgave.
Udover Chat GPT vil vi også berøre Microsofts CoPilot. I løbet af dagen får du en case, som du skal løse med AI-værktøjer. Og slutteligt drøfter vi gode retningslinjer for den ansvarlige brug af Generativ AI samt hvornår, man bør deklarere brugen af Generativ AI.
Målgruppe:
Du er kommunikatør og er vant til at arbejde med Chat GPT. Du ved, hvad prompting er, hvad generativ AI er, og du har brugt Chat GPT eller lignende sprogmodeller en del i dit arbejde.
Du skal have betalt adgang til Chat GPT 4.
Rådgiver og ekspert i digitale kanaler
Onsdag d. 30. oktober 2024,
kl. 09.00-15.30.
Kom fra kl. 08.45 til let morgenmad.
Vi begynder kl. 9.00 præcist.
6.490 kr. (ekskl. moms)
Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
Tilmeld dig i bunden af siden. Husk EAN-nr. og CVR-nr.
Dagen afholdes hos LYNfabrikken
Vestergade 49B, 8000 Aarhus C
På alle vores kurser får du morgenmad, vegetarisk frokost og lækker forplejning dagen igennem.
Skriv til kforum@kforum.dk
Hvis du kommer i bil, kan du parkere ved Vestergade 65, 8000 Aarhus C.
Loading posts…