Kommunikationsforum
Kursus temaer Morgenmøder Gratis morgenmøde: Employer branding

Gratis morgenmøde: Employer branding

Gratis morgenmøde: Employer branding

Der er kamp om de rigtige medarbejdere. Derfor er vigtigheden, budgetterne og sommetider idékraften vokset, når det gælder virksomheders arbejde med at styrke deres employer brand og fortælle, hvad der er særligt ved netop dem som arbejdspladser. At lykkes på det område har afgørende betydning for virksomheders evne til at tiltrække og tilknytte medarbejdere og i sidste ende levere bundlinje for sig selv og værdi for kunderne.

Du får på dette morgenmøde inspiration, eksempler og ideer til at løfte jeres arbejde med employer branding.

Dato
06/09/2024
Hvor
København
Adresse
Akademikertårnet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg
Kursustype
Morgenmøde

Program

Aktuelle tendenser inden for employer branding 
Ole Bech-Petersen, selvstændig konsulent

Ole Bech-Petersen fortæller om aktuelle tendenser inden for employer branding og krydrer sit indlæg med eksempler fra Danmark og resten af verden. Han kommer blandt andet ind på følgende:

1) En klar “employer value proposition” kan være et vigtigt fundament for at arbejde strategisk med employer branding. Men hvorfor? Og hvordan undgår du at lyde som alle de andre?

2) Der er mange måder at måle dit employer brand og din employer branding-indsats. Hvordan sætter du de rigtige mål, der giver mening for netop din virksomhed?

3) De nuværende medarbejdere er ofte nøglen til at give dit employer brand troværdighed og rækkevidde. Derfor arbejder mange virksomheder med at aktivere deres medarbejdere som digitale ambassadører. Men hvorfor er det så vanskeligt, og hvorfor er der få virksomheder, der for alvor lykkes?

Ole trækker på mere end 20 års erfaring med employer branding fra bureau som konsulent og en årrække som ansvarlig for employer branding, rekruttering og on-boarding i Danske Bank. Han er i dag selvstændig konsulent inden for blandt andet employer branding.

The VELUX Eagle Project
Signe Hagstrøm, Manager, Global Employer Branding hos VELUX
Sofie Bøjesen Lindhardt, Consultant Global Employer Branding, VELUX

Hvordan får man 900 medarbejdere til at være engagerede og initiativrige medarbejderambassadører? Vi får fornøjelsen af at komme ind bag VELUX’ employee advocacy-indsats, som går under navnet “The Eagle Project.”

Enhver kontormedarbejder i VELUX ved, hvad en “eagle” er. Projektet har sågar eget logo og merchandise. Men det kræver en indsats at nå dertil.

Et vellykket employee advocacy-program kræver nemlig en god infrastruktur, ellers bliver det lange seje træk, driften, for ressourcekrævende. Det har Signe Hagstrøm og hendes team erfaret. De har også lært af fejl, forkerte retninger og ikke mindst, at man indimellem må “kill your darlings” for at holde fokus på essensen.

Signe tager os med på en tur fra drøm til virkelighed og videre til planer for fremtiden inden for employer branding hos VELUX.

Du møder

Ole Bech-Petersen

Selvstændig konsulent

Signe Hagstrøm

Manager, Global Employer Branding hos VELUX

Sofie Bøjesen Lindhardt

Consultant Global Employer Branding, Velux

Praktisk

Hvornår?

Fredag d. 06. september 2024, kl. 9.00 – 11.00.

Hvad koster det?

Det er gratis, men tilmelding er et krav.

Hvordan melder jeg mig til?

Tilmeld dig arrangementet hos DM. Er du ikke medlem af DM, skal du oprette en gæsteprofil for at tilmelde dig arrangementet. TILMELD DIG HER

Hvor?

Dagen afholdes hos Akademikertårnet
Lindevangs Allé 2, 2000
Frederiksberg

Har du spørgsmål?

Skriv til kforum@kforum.dk

Kommer du i bil?

Der er 2 timers fri parkering på Peter Bangs Vej. I parkeringsområdet ved Nimbusparken kan der parkeres uden begrænsning mod betaling. Der er 12 pladser tilknyttet Akademikertårnet, hvor fri p-billet kan hentes i receptionen. Ellers kan der parkeres på vejene, hvor alm. parkeringsregler for Frederiksberg er gældende.

Hvad kan vi hjælpe med?

Ditte Havelund

Team- og udviklingsleder

26 36 27 83

Loading posts…