Kommunikationsforum
Kursus temaer Se alle Kforums kurser Kommunikationsstrategi: Lær at udvikle en stærk og brugbar plan

Kommunikationsstrategi: Lær at udvikle en stærk og brugbar plan

Kommunikationsstrategi: Lær at udvikle en stærk og brugbar plan

En god kommunikationsstrategi giver mål, retning og fremdrift. Men hvilke elementer består den af? Hvordan udvikler du den? Og hvordan implementerer du den, så den ikke blot ender i skuffen, men rent faktisk styrer og styrker jeres indsats?



Dette kursus afholdes også i Aarhus den 24. oktober. Tilmeld dig her

At arbejde uden en strategi er som at navigere en båd uden kompas. En stærk strategi er nemlig et afgørende værktøj til at angive retningen for jeres arbejde, når I skal kommunikere om en given aktivitet, en begivenhed eller nye tiltag. Hvis I skal nå målet med jeres kommunikation, skal budskaber, målgrupper, platforme etc. pege i samme retning. Her er strategien det redskab, der sætter kursen og hjælper med fokusere og prioritere.

Kommunikationsstrategien skal desuden gøre det nemt at omsætte jeres idéer til konkret kommunikation. Når du står med en gennemarbejdet strategisk plan i hånden, vil du have et overblik over indsatsen og samtidig være bedre rustet til at forklare dine valg og prioriteringer over for ledelse og samarbejdspartnere.

Kursets indhold: På dette kursus fokuserer vi primært på kommunikationsstrategier vedr. konkrete aktiviteter. Kurset handler ikke om den overordnede kommunikationspolitik, eller hvordan kommunikationsafdelingen fagligt skal udvikle sig. Kurset koncentrerer sig i stedet om kommunikationsstrategier, der understøtter forretningen på både kort og lang sigt, og som er knyttet op på specifikke initiativer og begivenheder. Her ser vi på både de overordnede strategiske valg og på de taktiske overvejelser.

Du lærer at lægge en anvendelig, strategisk plan. Vi gennemgår, hvad en kommunikationsstrategi skal kunne, og arbejder os igennem strategiens elementer. Og så ser vi på, hvordan man samarbejder med sin organisation før, under og efter strategiudviklingen.

Målgruppe: Du er en erfaren og driftende kommunikatør, som nu skal sidde med hele eller dele af det strategiske arbejde. Det kan også være, at du ikke er strategiansvarlig, men blot gerne vil lære mere og udvikle din faglighed, så du kan tage din kommunikationsindsats til et mere strategisk niveau.

Dato
05/11/2024
Hvor
København
Adresse
Akademikertårnet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg
Kursustype
Kursus
Antal dage
1 dag
Pris
6.490 kr. Der er kollegarabat på 20 % på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.

Program

Kommunikationsstrategien sætter retning
Vi indleder dagen med at sætte fokus på de helt centrale spørgsmål, som en god kommunikationsstrategi skal kunne svare på: Hvorfor kommunikerer vi? Hvad ønsker vi at opnå med kommunikationen? Vi taler om behovet for forskellige typer kommunikationsstrategier og den retning, strategien sætter.

De strategiske elementer
Vi gennemgår trin for trin de elementer, som en kommunikationsstrategi indeholder. Vi dykker ned i de overvejelser om eksempelvis målgrupper og platforme, der indgår i arbejdet – og de strategiske til- og fravalg, som de giver anledning til. Undervejs vil der være små summe-øvelser, hvor du kan identificere de elementer, som er relevante for netop dit arbejde.

Frokost

Samarbejde og implementering
En god kommunikationsstrategi forudsætter et tæt samarbejde med en lang række stakeholdere, og vi sætter fokus på, hvornår og hvordan de bedst inddrages i dit arbejde. Vi ser også på, hvordan rådgivning og dokumentation øger det kommunikationsstrategiske niveau.

Lav din egen kommunikationsstrategi
Dagen rundes af med god tid til, at du kan udvikle din egen kommunikationsstrategi. Du skal derfor på forhånd tænke over et aktuelt behov eller en konkret anledning i din organisation, som kræver en kommunikationsindsats, og du får nu mulighed for at sætte din viden om strategiens elementer i spil og sætte ord på dine professionelle overvejelser. Vi slutter af med en fælles opsamling, så vi kan inspirere hinanden, og ambitionen er, at din kommunikationsstrategi er klar til implementering, når du vender tilbage til kontoret.

Anne-Mette Bro Jöhncke

Udbytte

Efter kurset kan du:
Identificere behovet for en kommunikationsstrategi, og hvilke overvejelser der er relevante i den konkrete situation.
Udvikle din egen kommunikationsstrategi.
Foretage strategiske til- og fravalg i arbejdet med de enkelte elementer i strategien.
Identificere og inddrage stakeholdere i din organisation i udvikling og implementering.
Rådgive din ledelse om kommunikationsstrategiske muligheder og valg.
Arbejde professionelt med kommunikationsstrategier.

Du møder

Anne-Mette Bro Jöhncke

Kommunikationsrådgiver, CommAgain
Anne-Mette Bro Jöhncke har 20 års erfaring inden for kommunikationsfaget. Hun er stifter af kommunikationsbureauet CommAgain. Anne-Mettes er uddannet journalist og har senest haft en årrække som først PR-chef og siden kommunikationschef på TV 2.

Praktisk

Hvornår?

Tirsdag d. 05. november 2024, kl. 9.00-15.30.
Kom fra kl. 08.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcist.

Hvad koster det?

6.490 kr. (ekskl. moms)
Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.

Hvordan melder jeg mig til?

Tilmeld dig i bunden af siden. Husk EAN-nr. og CVR-nr.

Hvor?

Dagen afholdes hos Akademikertårnet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg

Hvad inkluderer prisen?

På alle vores kurser får du morgenmad, vegetarisk frokost og lækker forplejning dagen igennem.

Har du spørgsmål?

Skriv til kforum@kforum.dk

Kommer du i bil?

Der er 2 timers fri parkering på Peter Bangs Vej. I parkeringsområdet ved Nimbusparken kan der parkeres uden begrænsning mod betaling. Der er 12 pladser tilknyttet Akademikertårnet, hvor fri p-billet kan hentes i receptionen. Ellers kan der parkeres på vejene, hvor alm. parkeringsregler for Frederiksberg er gældende.

FAQ

Hvad kan vi hjælpe med?

Marie Louise Rolffes

Netværks- og programansvarlig

30 96 30 40

Tilmelding

Ønsker du at tilmelde mere end to deltagere, skriv til kforum@kforum.dk

Loading posts…