Har AI allerede forandret vores arbejde?

Kan du forestille dig et arbejdsliv uden ChatGPT Copilot? Nej, vel? Ny forskning fra Microsoft og MIT giver svar på hvordan og hvorfor.
AI har allerede forandret vores arbejde dramatisk og langt mere, end vi forstår. Det er konklusionen på ny forskning. Kilde: Getty Images.
AI har allerede forandret vores arbejde dramatisk og langt mere, end vi forstår. Det er konklusionen på ny forskning. Kilde: Getty Images.
Christian Villum

De generative AI-værktøjer har nemlig allerede, efter blot ét år, ændret vores arbejdsliv. Det står klart i den adfærdsresearch, som store aktører som Harvard University, MIT, Adobe og Microsoft har lavet. Men hvordan og hvor meget har det ændret vores arbejdsliv? Og kan vi stole på det, forskningen siger? Lad os kigge på tallene.

Da ChatGPT-virksomheden OpenAI’s bestyrelse forrige weekend fyrede direktør Sam Altman, og 95 pct. af virksomhedens ansatte efterfølgende truede bestyrelsen med at sige op i protest, tog jeg mig selv i at frygte, at ChatGPT kunne forsvinde: Hvis ledelse og ansatte pludselig var væk, ville værktøjet sandsynligvis blive taget offline. Det ville være ganske katastrofalt for mine arbejdsprocedurer. 

Jeg bruger generativ AI i mit arbejde hver dag. Måden, hvorpå jeg som selvstændig rådgiver og virksomhedsejer laver research, strategisk planlægning og indhold, er dramatisk ændret i løbet af det seneste år. Helt præcist siden 30. november 2022, præcist ét år siden i dag, hvor ChatGPT blev lanceret. Jeg har sågar en virtuel AI-coach, som hjælper mig med at udvikle min virksomhed, lave nye produkter og hjælpe mig med de ting, jeg ikke har forstand på. Det har øget såvel produktivitet som effektivitet og kvalitet i mit arbejde.

Kloden har taget generativ AI til sig

Den arbejdspraksis står jeg ikke alene med. Overalt på kloden har store dele af arbejdsstyrken taget AI-værktøjerne til sig, specielt inden for vidensfagene, og gjort dem til en uundværlig del af både værktøjskasse og arbejdspraksis. Det står ikke mindst klart i de tidlige rapporter, som begynder at se dagens lys. 

Microsoft har lavet en adfærdsanalyse af brugere af deres store AI-satsning, Copilot, som er et hjælpeværktøj i Microsofts Visual Studio Code, hvor man kan skrive ny softwarekode. Harvard University og Boston Consulting Group har observeret 700 selvstændige konsulenters arbejde med og uden forskellige AI-værktøjer, og Adobe og MIT har undersøgt 6500 kontorarbejdere på tværs af USA, Europa og Asien. Stanford University og, igen, MIT har observeret 5000 ansatte, som arbejder med kundekontakt og -pleje.

Billedet de allesammen tegner, følger det samme mønster: AI har forandret vores arbejde. Det er tilmed sket på en måde, som vi generelt byder velkommen. Hele 77 pct. af adspurgte CoPilot-brugere udtrykker eksempelvis, at de ikke kan forestille sig at gå tilbage til deres gamle praksis.

Men hvordan – og hvor meget – har vores arbejde ændret sig? Man kan generelt dele forandringerne op i tre hovedkategorier:

1. Øget produktivitet og effektivitet

Generativ AI har, ikke overraskende, gjort det hurtigere at gennemføre en række opgaver, som simpelthen tager kortere tid med AI som værktøj. Copilot har demonstreret en markant forøgelse af produktiviteten blandt brugerne, hvor 70 pct. af brugerne rapporterer øget produktivitet. Generelt er brugerne 29 pct. hurtigere i en serie af opgaver som søgning, skrivning og opsummering.

Et eksempel i dansk kontekst er Radiometer Medical, som i samarbejde med KPMG har implementeret generativ AI i hele virksomheden i form af deres egen AI-platform, RADchat. Med formålet at styrke den samarbejdende produktivitet for mere end 4000 ansatte er AI blevet integreret i arbejdsgangene og har strømlinet en række opgaver, fra kodetestning til databehandling. Resultatet er en produktivitetsøgelse på 22 pct. indtil videre.

Også i Harvards forskning peger resultaterne i denne retning: På tværs af 18 typiske konsulentopgaver var konsulenter, der brugte AI, betydeligt mere produktive end gruppen, som ikke brugte AI. Dem med AI-værktøjer fuldførte i gennemsnit 12,2 pct. flere opgaver, og fuldførte opgaverne 25,1 pct. hurtigere.

2. Forbedring af kreativitet og kvalitet

Brugen af AI i arbejdsprocesser har ikke kun fremskyndet opgaveløsningen, men også forbedret kvaliteten og kreativiteten af arbejdet. Her oplever hele 68 pct. af brugerne i Microsofts forskning en kvalitetsmæssig forøgelse, og 57 pct. siger, at generativ AI gør dem mere kreative. Det er specifikt fasen med at få startet kreative opgaver, som har fået et boost, siger forskningen.

“AI-værktøjerne hjælper ansatte med at komme op med idéer hurtigere,“ siger James Thomas, global head of technology i virksomheden Dentsu Creative, som er én af mange cases i Microsofts forskning. “AI er der ikke for at erstatte dem, men er noget, de kan bruge til at accelerere deres idéer,” fortsætter han.

Ifølge forskningen er denne mekanisme især vigtig i vidensbaserede brancher, hvor kvalitet og innovation er nøglefaktorer for succes – såsom konsulentbranchen. 

3. Tidsbesparelse og omprioritering af arbejdsopgaver

Med introduktionen af Copilot rapporterede brugerne i Microsofts forskning betydelige tidsbesparelser, i gennemsnit 1,2 timer om ugen. Dette har gjort det muligt for dem at fokusere mere på vigtigere og mere værdifulde opgaver, fremgår det. For eksempel fandt 53 pct. af brugerne, at de kunne bruge den sparede tid på mere fokuseret arbejde frem for administrative opgaver som dataindtastning.

I det hele taget ser det ud til, at der er ved at ske en forskydning i opgaver. Hos MIT og Adobe er det næsten halvdelen af de arbejdere, de undersøgte (45 pct.), som siger, at AI reducerer eller eliminerer kedelige eller trivielle opgaver og lader dem prioritere andre opgaver.

Hvad med menneskets velvære?

Arbejdsgiverne må selvsagt klappe sig i hænderne over sådanne tal, der udelukkende ser tingene fra deres og virksomhedsledelsernes perspektiv. Selvom AI-forandringerne naturligvis repræsenterer en meget målbar værdi, som virksomheder og samfundet kan få gavn af i økonomisk forstand, så er det svært ikke at lade tankerne glide over på møntens bagside: At mennesket betaler prisen med øget stress og dårligere mental og fysisk sundhed til følge. Er det virkelig noget at begejstres over? Det spørgsmål må vi lade hænge i luften.

Der er dog lyspunkter i denne forstand også. Forskningen viser, at der er andre, blødere resultater, som peger på, at den AI-drevne forandring kan skabe en bedring i menneskets og arbejderes velvære. Stanford University har lavet forskning, som viser, at generativ AI har forbedret mange virksomheders kundetilfredshed, og det har skabt en mere positiv oplevelse for ansatte med kundekontakt. Endvidere har AI-værktøjer skabt mindre brug for involvering af ledelsen i mange opgaver, hvilket giver ansatte mere selvstyring og arbejdsglæde. Resultatet er, at de ansatte bliver længere i deres stillinger og er mindre tilbøjelige til at søge væk.

Også i MIT og Adobes forskning er der resultater, der fokuserer på menneskets oplevelse af forandringen. Et overvældende flertal af respondenterne (92 pct.) siger, at AI har en positiv indvirkning på deres arbejde, og mere end en fjerdedel (26 pct.) kalder AI for et ”mirakel”. 

Generelt mener 41 pct., at AI har ændret måden, de arbejder på, til det bedre, og mere end en tredjedel af respondenterne (36 pct.), der bruger AI på arbejdet, siger, at teknologien gør det muligt for dem at gøre ting, de aldrig har kunnet gøre før.

Netop det sidste udgør et interessant perspektiv på fremtiden, som MIT og Adobe påpeger, nemlig at generativ AI kommer til at kunne give det arbejdende menneske en væsentlig mere personlig arbejdsoplevelse. De forudser, at vi alle kommer til at samarbejde med en personlig, privat AI-assistent, som lærer os at kende, og som dels kan lære os nye ting, som vi har brug for i vores rolle, samt supplere vores evner med det, vi ikke klarer så godt. En slags personlig faglig coach. Et måske først tillokkende, men ved nærmere eftertanke lige så skræmmende perspektiv, afhængigt af hvordan sådanne værktøjer designes. Big tech har det jo med at suge al den data om os, som det er muligt, og bruge det til at øge indtjeningen.

Forskning med mangler og bias

I det hele taget glimrer digital etik ved sit fravær i forskningsresultaterne. Med enkelte undtagelser nævnes det simpelthen ikke, og dét er forskningens ene akilleshæl: Det er væsentligt nemmere at observere verden med instrumentalistiske øjne og glide nemt og elegant hen over menneskets påtvungne forandring i det hele, og hvor det fører os hen. 

Selv med de økonomiske briller er det tydeligt, at der mangler forskningsmæssig tyngde i spørgsmålet om de afledte omkostninger, samfundet pålægges, når nye teknologier rulles ud på arbejdsmarkedet uden tanke på etikken i måden, man gør det på. Vi kan måske arbejde hurtigere, mere effektivt, bedre og måske endda føle, at vi har det bedre, mens vi gør det. Men ligningen virker forsimplet, og sådanne drastiske, hastige forandringer efterspørger mere holistisk forskning, der viser nuancer. 

Det bringer os frem til forskningens anden akilleshæl: Det er problematisk, når forskning er finansieret af de virksomheder, som samtidig udbyder værktøjerne og har en økonomisk interesse i positive resultater. Også selvom det sker i samarbejde med velansete forsknings- og vidensinstitutter, som de ovenfor nævnte, der dog retfærdighedsvis i flere af tilfældene lader det være meget tydeligt, at arbejdet er “sponsored.” Kan vi overhovedet bruge sådan forskning til noget? Umiddelbart ja, da mønstrene giver os et fingerpeg om udviklingen. Men det bør naturligvis ikke stå alene.

Så vi slutter, som vi startede, med at spørge: Har AI allerede forandret vores arbejde? Sikkert mere, end vi forstår. 

Læs mere:

What Can Copilot’s Earliest Users Teach Us About Generative AI at Work?

Navigating the Jagged Technological Frontier: Field Experimental Evidence of the Effects of AI on Knowledge Worker Productivity and Quality

Generative AI is empowering the digital workforce | MIT Technology Review

Stanford and MIT study: A.I. boosted worker productivity by 14%—those who use it ’will replace those who don’t’


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også