Har du nogensinde undret dig over, at der på din iPhone eller Android er monopol på, hvor du kan købe dine apps? Du kan kun købe dem i én butik. 

Eller måske har du bemærket, at du ofte ender på produkter, der sælges af Google eller Amazon selv, hvis du klikker på de første links, når du sidder og shopper på deres gigantiske platforme? Det stopper nu – takket være EU’s seneste lovgivningsmæssige armvridning af de store techgiganter.

EU’s nye Digital Markets Act (DMA) er en banebrydende lov inden for den europæiske konkurrencelovgivning, som skal sikre fair konkurrence på det digitale marked, øge forbrugernes valgmuligheder og fremme nye muligheder for små virksomheder. 

Det er således en lov rettet udelukkende mod de største techvirksomheder i verden såsom Apple, Google, Microsoft, Amazon og Meta. 

Med denne lovgivning tager EU et afgørende skridt mod at regulere disse såkaldte ”gatekeepers”, der driver den essentielle digitale infrastruktur, vi alle er afhængige af i vores digitale liv, som f.eks. søgemaskiner, sociale netværk og internetbrowsere. 

Disse virksomheder har vundet en dominerende markedsposition i løbet af de seneste år, eksempelvis som nævnt i starten af artiklen, og det er et problem for nye aktører, som gerne vil konkurrere med techgiganterne.

Kernen i Digital Markets Act

For nogle år siden fik vi EU’s første store stykke lovgivning, som regulerer den digitale sfære: GDPR (General Data Protection Regulation, red.), der sætter regler op for, hvordan alle virksomheder skal håndtere forbrugerdata. 

Modsat GDPR, som påvirker alle virksomheder, store som små, målretter DMA sig specifikt og udelukkende mod de store teknologigiganter. Det er et nybrud i både EU og på verdensplan og er den første lov i verden, som tager et lidt kontroversielt standpunkt: At alle virksomheder ikke er lige.

Mange vil argumentere for, at EU har en pointe: Disse virksomheder har opnået en unik magt til at bestemme, hvordan andre virksomheder og forbrugere interagerer på internettet, og dermed hvordan andre virksomheder kan nå deres kunder, tjene deres penge og dermed konkurrere med de store virksomheder. 

Beviserne på denne magt er eksempelvis, hvordan alle andre virksomheder skal imødekomme de krav, som stilles op af Apple og Google i henholdsvis App Store og Play Store, og de derudover skal betale en heftig provision til Apple og Google for alt salg, der foregår på disse platforme, også på produkter, der direkte konkurrerer med de to store udbydere. 

Modstandere af Digital Markets Act, herunder techgiganterne selv, fremhæver, at disse virksomheder har opnået deres position gennem dygtigt arbejde og ærlig konkurrence, og det er forkert, at de skal straffes for det. 

Det er i sig selv heller ikke ulovligt at konkurrere sig til en dominerende position. 

Det ulovlige består i noget mere velkendt: At Apple og Googles regler om, at der ikke må være andre app stores på deres telefoner end deres egne, hvilket fjerner muligheden for fair konkurrence. Det er nemlig et helt klassisk monopol.

Klagesagerne har hobet sig op i årevis

Danske Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær, har været central i at udfordre disse giganter igennem en årrække.

En af de mest omtalte sager fra andre virksomheder er klagen fra musiktjenesten Spotify, der argumenterer mod Apples 30 pct. provision på køb foretaget gennem deres app store. 

Deres klage går på, at Spotify sættes i en ufordelagtig position sammenlignet med Apples egen musikstreamingtjeneste, Apple Music, når Apple styrer måden, hvorpå forbrugere tilgår konkurrentens produkt – og Apple tilmed får provision derfra.

Andre sager handler om forbrugeres valg af browser. Som bekendt er Safari valgt som standardbrowser på iPhones, og mange forbrugere ved ikke, hvordan man selv skifter til browsere som f.eks. Firefox, Chrome eller Brave. Det har skabt en uforholdsvis stor forvridning af browser-markedet, hævder producenterne bag disse produkter.

Sidste eksempel er flytning af data fra vores telefoner. Har du nogensinde prøvet at skifte fra iPhone til Android? Eller flytte din chathistorik fra Messenger til WhatsApp? Det kan godt give hovedpine, hvis du da overhovedet kan få lov til at flytte dine data – og alene tanken om at gøre det har, ifølge mange klagesager, afholdt mange fra overhovedet at overveje et skift. 

Alt dette bliver der nu lavet om på. 

Som følge af den nye Digitale Markets Act skal eksempelvis Apple fremover tillade andre app-butikker at operere på iPhones, og de skal også spørge brugere, om de ønsker, at Safari skal være standard, eller om man ønsker at vælge en anden browser. Og sidst, men ikke mindst skal Apple gøre det nemmere at overføre data fra iPhone til Android.

Google har ligeledes måttet revidere sine praksisser og vil nu give brugerne større kontrol over, hvilke tjenester der kan dele brugeres data, mens Meta (Facebook og Instagrams moderselskab, red.) skal gøre WhatsApp interoperativ, så brugere kan sende beskeder derfra til andre apps såsom Telegram og Signal – og omvendt.

Techgiganterne stritter imod

Det er dog ikke, fordi techgiganterne lægger sig ned uden en kamp.

Selvom DMA generelt har været vel modtaget i den brede offentlighed for sit fokus på fairness og innovation, har loven også mødt heftig modstand fra de store techfirmaer, der argumenterer for, at det indskrænker deres evne til at levere den strømlinede brugeroplevelse, som de hævder, at deres kunder ønsker.

Apples respons på DMA har eksempelvis været præget af, hvad nogle kalder ”malicious compliance”, der bedst kan oversættes til “ondsindet imødekommelse” af reglerne. Det betyder, at de kun lige akkurat efterkommer de krav, der er, men ikke gør en millimeter mere, og at de kun gør det med en klar modvilje og højlydt klagen over indgrebene i deres forretningsmodeller. 

Apple har eksempelvis brugt lejligheden til at introducere et nyt ”core technology fee” for store kunder på deres platform, hvor kunderne, eksempelvis Spotify, skal betale 50 cent for alle downloads over en million. Når man har en app, som downloades 100 millioner vis af gange, så løber det op. 

Dette tiltag ligger lige præcis uden for lovgivningens rækkevidde og skal modvirke den svækkelse af Apples konkurrenceposition, som techgiganten, ifølge eget udsagn, står over for med indførelsen af Digital Markets Act. 

Man må formode, at flere sådanne tiltag vil se dagens lys i den kommende tid.

Den nye, digitale virkelighed er kommet for at blive

Uanset kritikken og den modvillige accept hos techgiganterne viser EU sig igen som en af de eneste instanser i verden, som kan bide skeer med de store teknologivirksomheder. 

Det så vi først med GDPR og for nyligt også med EU’s AI Act, som skal regulere den buldrende bølge af kunstig intelligens, der er i gang med at revolutionere alle dele af samfundet – og som i øvrigt også er drevet af selvsamme techgiganter: Microsoft, Apple og Google.

Digital Markets Act repræsenterer således et vigtigt skridt i retning af mere retfærdige digitale markeder, hvor nye aktører har bedre chancer for at trænge ind og konkurrere. 

Med andre ord er det en sejr for innovationen, som mange eksperter mener, har været langsommere, end den kunne have været på det digitale felt i de senere år. 

Det skyldes, at det er disse 5-6 store virksomheder, som sidder på magten og kan kvase eller opkøbe konkurrenter, inden de vokser sig store nok til at udfordre giganterne på platformsniveau. 

I de seneste år er det næsten kun ByteDance, som står bag TikTok, og OpenAI, som står bag ChatGPT, der har formået at tage udfordringen op og positionere sig som konkurrenter til de eksisterende store giganter. Sidstnævnte er dog delvist ejet af Microsoft, der jo er en af giganterne, og dermed en del af “klubben”.

Så på mange måder er EU sidste bastion for det reelt frie marked, og ved at introducere Digital Markets Act har de sat en ny standard for, hvordan scenen kan sættes for en mere dynamisk og inklusiv digital økonomi. Om det lykkes bliver spændende at se. 

Der melder sig i hvert fald to store spørgsmål:

Dels om techgiganterne alligevel formår at navigere udenom på kreativ vis og styrke deres position ved at ændre deres forretningsmodeller, og dels om andre regioner, specielt USA, som jo er hjemstavn for techgiganterne, kan blive politisk enige om at følge EU’s eksempel og bidrage til at sikre mindre virksomheders rettigheder på globalt plan.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.