Chefredaktør: Lunar-tavshed er svigt af kunder

Banker bør stille op for offentligheden – særligt når de er under pres, mener chefredaktør på Børsen Niels Lunde.
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix

Tavsheden fra den digitale bank Lunar er uholdbar og et svigt af bankens kunder.

Det skriver chefredaktør på Børsen Niels Lunde i en leder i Børsen.

Ordene falder, efter at Lunar har valgt ikke at kommentere yderligere på erstatningskravet på 416,1 mio. kr. til aktionærerne i den norske bank Instabank, efter at Lunar måtte trække sig fra købet af banken i 2022.

Lunar tabte sagen ved Retten i Oslo i mandags og har anket med krav om frifindelse.

I Børsens artikel om sagen skriver adm. direktør i Lunar Bank Vibeke Bak Solok i en mail, at man ”har tillid til, at ankesagen vil resultere i en helt anden afgørelse.”

Den adm. direktør skriver desuden, at Lunar ikke har ”yderligere kommentarer, da vi vil håndtere sagen i retslokalet”.

Niels Lunde påpeger, at Lunar skal forstå, at ”bankdrift, også digital bankdrift, hviler på tillid.”

”Hvis man vil tages alvorligt som bank, stiller man op til en samtale med offentligheden, og især når alle kan se, at banken er under pres,” skriver han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs