Alle taler om podcasts. Alt for mange gør noget ved det. Alt for få gider lytte med. Udbuddet er blevet spam og langt større end lyttelysten. Vi skal gøre noget for at løfte kvaliteten, men først må vi forstå, hvorfor podcasts er blevet så ulidelige at lytte til. 

Så kort og hårdt kan man opsummere situationen i det danske, digitale lydlandskab, hvor den ene udsendelse efter den anden ligger i skyen, markeret som downloadet, men aldrig kommer ned og ud i øret på nogen som helst.

Problemet er, at indholdet er for kedeligt, uden indlevelse, nysgerrighed og musikalitet. Det er for uprofessionelt. Alt for ofte tænkt ud fra laveste fællesnævner og med en dyb mistillid til lytternes kritiske evner. Banket sammen med en total mangel på respekt for radiofoniens væsen. 

Podcast killed the radio

Men hvordan er det gået så galt? I 2005 stod en begejstret Steve Jobs fra Apple på scenen og fortalte, at podcasts var en central del af Apples fremtid, og at det var “the hottest thing going in radio.” Det sidste ord – radio – er værd at bide mærke i. For det er, som om alle har glemt, at det er det, podcasts dybest set er: radio. 

I love radio – bare fra alle andre steder end DR

Jeg elsker radio. Jeg har p.t. 42 podcasts, jeg abonnerer på i min smartphone. Ud af dem, lytter jeg – siger og skriver - til ÉN (udover min egen) på fast basis, mens de andre bare ryger ned på min harddisk, hvor de ligger og fylder op, til jeg får dem slettet. 

Derudover hører jeg Sveriges Radio P2 og BBC World konstant, ”LIVE” vel at mærke, enten via min DAB-radio eller i deres app. BBC leverer i den grad varen med en varieret flade af høj kvalitet, og på Sveriges Radio 2 kan de finde ud af at lade pladerne spille helt færdige uden at tale hen over dejlig klassisk musik, udvalgt af mennesker, der elsker det, de spiller, mere end sig selv. I dag savner jeg den slags kvalitetsradio på dansk. LIVE. For det er der ikke meget af mere. Desværre.

Podcast ifølge Podimo

Radio24syv kickstartede podcastrevolutionen her i landet, og det er mere end ironisk, at alle udsendelserne fra en station, der satte en ære i at sende live på FM, endte som betalingslokkemad på Podimo. Podimos forretningsplan er tilsyneladende at puste produktet op med alle midler og så sælge hele butikken. Netop derfor sætter Podimo kendisser uden radioerfaring til at lave netop radio og bilder dem ind, at de er gode til det. 

I de gode gamle Danmarks Radio-dage, hvor alting var bedre

Dengang radiomediet stod alene, uden podcasts og før Podimo, var kvaliteten højere, fordi kravene var højere. Der skulle ikke så lidt til, før et program allernådigst ramte æteren. For det første skulle værten tale klart og tydeligt. Ja, det var ikke engang nok – værten skulle helst have en god radiostemme. Lyt blot til gamle DR-udsendelser, og du vil forstå betydningen. For det andet var der styr på teknikken. Teknisk blev lydkvaliteten nemlig overvåget af en stor og veluddannet stab af teknikere, der følte sig ansvarlige for alt, hvad der kom ud. Sådan er det ikke længere. 

I podcast-spamvirkeligheden er det stort set slut med afviklingsteknikere. I DR er værterne selvkørende uden teknikere og skal selv skrue op og ned for mikrofonerne og holde øje med niveauet. Det er et kritisk kvalitetsfald, som naturligvis giver problemer i bunkevis. Det kan opleves gang på gang live i æteren, når et interviewoffer er på den forkerte linje, et indslag sættes forkert på, eller det hele simpelthen går ned. 

Podcast-spamvirkeligheden i al sin gru

Men tilbage til podcasten: Enhver med et billigt optage-kit fra ”RØDE” og en flok mikrofoner kan nu lave sit eget ”radioprogram” og få det ”sendt” via iTunes og Spotify. Nu er der snart ikke den institution eller det firma i Danmark, der ikke har et ”studie” stående et eller andet sted i et pulterrum. I dette pulterrum står den lokale kommunikationsansvarlige eller den med det største ego – nu opgraderet til radiovært for nedgraderet kvalitet – typisk time efter time af rasende kedelige samtaler, der efter al sandsynlighed ikke lyttes til af nogen som helst ud over venner og bekendte. 

Og så er der kendis-/influencer- og tv-stjernepodcasterne, der hyres i bunker til sponserede udsendelser, der hældes ud i en lind strøm. 

Det sker også på DR. TV-folket bebor store dele af P1’s flade nu, som om radioen var en slags svagbørnskoloni for tidligere skærmtrolde, der ikke rigtigt passer på skærmen mere. Det er dygtige mennesker, bevares, men de har ikke den følsomhed og indlytning, der skal til for at lave nænsom, klog og behagelig radio. Muligvis, fordi de er opdraget med, at radio er et sekundært medie, at ”television rules”, som det hed engang.

Her lidt tal bag al den podcast-spam

I 2021 var der 2.529 aktive podcasts. DR står for 18,5 procent af dem, mens kommercielle virksomheder står for 26,3 procent. De resterende 55 procent er uafhængige podcastere. Kreative sjæle, som desperat forsøger at finde en eller anden måde at finansiere mediet på. En opgave op ad bakke.

For problemet er, at det kreative vækstlag skal konkurrere med et DR, der virker, som om de satser hele butikken på at skabe et podcastmonopol uden plads til de uafhængige. Imens er deres kerneopgaver, public service, sunket i jorden under stadigt mere fantasifulde fortolkninger af, hvad det er, mens det, der egentlig er 

DR’s hovedekspertise, flow, får langsomt lov at visne hen i kaskader af realitydokumentarer og hjerte- og hjerneløs underholdning. Fagredaktioner og faglighed er for længst opgivet til fordel for mediepolitiske metatagging af ”kultur” og ”videnskab”, der tilsyneladende kan være hvad som helst, bare man nævner ordet i titlen. 

Vi skal kæmpe for podcastkvaliteten og det, Danmarks Radio engang kunne på radioområdet

I 2007 lukkede DR ned for al radiodokumentar – man nedlagde montagegruppen og det eksperimenterende program ”Ultralyd” af spare hensyn. Det var programmer, som DR var verdensberømt for, men ledelsen mente ikke, man havde råd.

Senere fulgte radioteateret og videnskaben og meget andet, og i dag er det eneste, der efterspørges, tilsyneladende serier, hvor der kun spilles et enkelt afsnit på FM – resten skal høres på DR Lyd: Sluk for din radio, og tænd din computer. Flow på radio eller TV er ikke længere noget, man gider bruge penge på, og Steve Jobs’ idé om podcasts som “the hottest thing going in radio” er blevet til ”the only thing going on in radio”, selvom blandt andet Radio24syv om nogen viste, at danskerne efterspurgte rigtig liveradio – og den monterede radio. 

Den sidste gemmer sig i de arkiver, DR ikke kan tage sig sammen til at digitalisere og åbne for hele befolkningen, måske fordi indholdet langt overgår det, der laves i dag? 

Moralen er, at vi skal kæmpe for bedre podcastkvalitet. 

Vi skal kæmpe for det, Danmark engang kunne på radioområdet. Ellers ender det hele som ulyttelig podcast-spam på min harddisk.