Google bliver alle websites’ website lige om lidt

Lige om lidt vil ingen længere besøge websites. Vi vil alle blive i Google for altid. Search Generative Experience er navnet. 
Velkommen til den fagre nye AI-verden, hvor demokratiseringen nu er nået til, at vi alle sammen vil blive begunstiget med en personlig AI-concierge. Denne concierge vil erstatte alle websites, søgninger og medier lige om lidt. Google bliver alle websites’ website lige om lidt. Godt nyt for Google. Dårligt nyt for alle websites og alle, der lever af websites. Kilde: Getty Images.
Velkommen til den fagre nye AI-verden, hvor demokratiseringen nu er nået til, at vi alle sammen vil blive begunstiget med en personlig AI-concierge. Denne concierge vil erstatte alle websites, søgninger og medier lige om lidt. Google bliver alle websites’ website lige om lidt. Godt nyt for Google. Dårligt nyt for alle websites og alle, der lever af websites. Kilde: Getty Images.
Kim Jong Andersen, CCO & Partner, Wibroe, Duckert & Partners

En af de største ”gamechangers” på den korte til mellemlange bane inden for tech vil være Search Generative Experience. 

Det er kort fortalt et nyt AI-drevet søgeparadigme, hvor Google ikke længere bare vil være en liste af søgeresultater/links, men en avanceret virtuel AI-assistent, der vil udstille ”hele” artikelsvar baseret på en større mængde kilder på den første side. De fleste mennesker på nettet vil ikke komme videre fra den side og længere ud på nettet. Lidt som vi kender det i dag fra Featured Snippets, men meget mere udbygget. Det vil betyde døden for det klassiske websidebesøg. For hvem gider at besøge og navigere ned gennem et website, hvis man får essensen af det, man har brug for, ved første øjekast i sin Google-browser? Ingen, vel?

Det er dog ikke en dødsdom over websites som sådan men dets nuværende rolle. Websites er ikke længere en primær destination men skal stadig kunne fungere som content hub i kulissen. Både ChatGPT og Google’s AI skal naturligvis fortsat have nogle kilder at søge i og sammensætte noget ud fra.

Search Generativ Experience kommer altså til at have betydelige konsekvenser for især den organiske webtrafik. Site-ejere skal derfor allerede nu begynde at gentænke deres website eller -shop. Research fra firmaet Insight Partners viser faktisk, at man forventer op til 25 pct. fald i webtrafikken. Det er klart, at hvis det fortsætter, så skal hele din SEO og tilgang til dit website også ændre sig. Hvor det for mange har været selve omdrejningspunktet i at levere på den digitale strategi, skal det nok i højere grad designes og eksekveres som en content hub og et dataarkiv for Googles nye search-univers. 

Meta: Her generativ search forklaret i generativ search. Kilde: Google
Meta: Her generativ search forklaret i generativ search. Kilde: Google

Derfor, hvis disse antagelser holder stik, vil det være en god idé at komme ind i nogle dybere overvejelser om, hvilken rolle dit site skal spille fremover, hvordan det kommer til at påvirke din indholdsdistribution, og hvad det gør ved hele din kanalstrategi – og når du har foretaget den analyse: Hvad kan du selv gøre ved det, så din digitale tilstedeværelse ikke svækkes, men tværtom styrkes? Første skridt på vejen er, at dit brand står knivskarpt, for ellers vil du formentlig ikke blive matchet med de brugere, dit brand skal være noget særligt for. 

Der er dog ingen tvivl om, at nogle af de virksomheder, der rammes hårdest, er medieudgiverne. De er i forvejen hårdt ramt af deres afhængighed af trafikken fra sociale medier. En trafik, som desuden er stærkt vigende. Nu handler det ikke længere om afhængighed, men de bliver erstattet og kopieret som syntetisk AI-kopi. 

Dertil kommer så nu, at Search Generative Experience vil dykke ned i alle mulige slags kilder for at danne en helstøbt artikel, hvor brugeren næppe vil tjekke alle de enkelte kilder efterfølgende. Hvorfor betale for en artikel, når man kan få et gratis og næsten lige så godt erstatningsprodukt i Google?

Vi er nemlig som brugere af natur dovne, når det gælder den slags kildekritik, hvilket udbredelsen af ”fake news” på sociale medier længe har været et vidnesbyrd om. Google bliver altså alle mediers nye medie, hvor grænsen mellem fake, virkelighed og syntetisk bliver mere og mere usynlig. Her vil vores dovenskab og nærighed betyde, at vi bliver i Google-universet.

Resultatet er, at mange virksomheder derfor i desperation og som modreaktion vil vælge at satse endnu hårdere på deres native eller hybride apps som selvstændige digitale produkter frem for deres websites, fordi de i en app kan kontrollere brandoplevelsen meget mere, end de kan ved brudstykker, der dukker op som Search Generative Experience-content. Det giver så naturligvis udfordringer i forhold til brands i visse lavt involverede produktkategorier. Et eksempel kunne være at mange nok ikke benytter en native app for køkken- og toiletruller, selvom de er stamkunder.

Generativ Search vil være en personlig AI-concierge

Search Generative Experience vil være en personlig søgeassistent. Den vil være ekstremt personaliseret, fordi den bygger på hele din søgehistorik. Nu er vi et sted, hvor vi som personlige brugere snart kan lade vores egne virtuelle, AI-bårne assistenter tale med de virtuelle assistenter, som virksomheder og organisationer også er i gang med at udvikle. Så er det pludselig maskiner, der taler med maskiner, som kan tolke al content ud fra en menneskelig forståelsesramme. 

Velkommen til den fagre, nye AI-verden, hvor demokratiseringen nu er nået til, at vi alle sammen vil blive begunstiget med en personlig AI-concierge. Denne concierge vil erstatte alle websites, søgninger og medier lige om lidt. Google bliver alle websites’ website lige om lidt. Godt nyt for Google. Dårligt nyt for alle websites og alle, der lever af websites.



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Job

Se flere jobs