Du kan ikke nå havbunden med en hockeystav

Billeder fra Danmarks døde havbund er gået viralt og satte dagsordenen i sidste uge. Hvad er k-læringen af den virale succes? 
Det er svært at forstå noget, du ikke kan se. Men det er også svært at tage afstand fra noget, som bliver konkretiseret foran dig. Derfor er det et vendepunkt, at journalisterne Ladefoged og Svold giver os rå fakta om iltsvindet i visuel form. Deres billeder og videoer er i sig selv et samlet argument for, at vi har et problem – og deres arbejde er et godt eksempel på de retoriske potentialer for billede og video. Kilde:Getty Images
Det er svært at forstå noget, du ikke kan se. Men det er også svært at tage afstand fra noget, som bliver konkretiseret foran dig. Derfor er det et vendepunkt, at journalisterne Ladefoged og Svold giver os rå fakta om iltsvindet i visuel form. Deres billeder og videoer er i sig selv et samlet argument for, at vi har et problem – og deres arbejde er et godt eksempel på de retoriske potentialer for billede og video. Kilde:Getty Images
Sidsel Hansen, retoriker

Der har været problemer med iltsvind i danske havområder i over 40 år. Alligevel er det først nu, at problemet virkelig får den opmærksomhed, det fortjener.

Æren tilfalder fotojournalisterne Asger Ladefoged og Mathias Svold, der har brugt det seneste år på at fotografere danske fjorde. Og billederne viser en virkelighed, som ikke engang MIN fantasi kunne have fundet på. Derfor er det næppe overraskende, at Ladefoged og Svolds arbejde har fået stor flyvehøjde og er blevet omdrejningspunkt for ikke så få opslag på sociale medier.

Men hvad kan vi som kommunikatører tage med fra den seneste uges skriverier om iltsvind i danske havområder? 

#1 Gør dit budskab tilgængeligt

Det er svært at forstå noget, du ikke kan se. Men det er også svært at tage afstand fra noget, som bliver konkretiseret foran dig. Derfor er det et vendepunkt, at Ladefoged og Svold giver os rå fakta om iltsvindet i visuel form. Deres billeder og videoer er i sig selv et samlet argument for, at vi har et problem og deres arbejde er et godt eksempel på de retoriske potentialer for billede og video.

I denne situation har billeder og video til formål at dokumentere og skabe nærvær. Fotojournalisterne tager os i hånden og guider os fra bunden af Odense Fjord til fisketur på Isefjorden og til at vise os, at der ingen ilt er tilbage i Hjarbæk Fjord. Vi kan ved selvsyn opleve iltsvindet og dermed langt bedre forstå, hvad der foregår på havbunden. Og det er lige før, at jeg har lyst til at give konspirationsteoretikerne ret: Vi har aldrig været på Månen, det var bare en optagelse fra de danske fjorde!

Hvis du læser artiklen fra Berlingske online, tager det ikke mange sekunder at opdage, at det her ikke bare er billeder og videoer. Det er en multimodal argumentationsrejse, som skridt for skridt klæder dig på med konkrete nedslag om, hvad dette er for et problem, og hvor vi skal sætte ind for at stoppe det. Artiklen binder desuden en afgørende sløjfe: Teksten kan læses af de fleste – selv dem, der ikke bryder sig om at læse. Det er helt afgørende, hvis et budskab skal rejse land og rige rundt. Det behøver ikke være kompliceret at læse for at være spændende. Tværtimod.

Kort fortalt:

Gør dit budskab mere tilgængeligt ved at sætte flere modaliteter i spil, f.eks. billeder og video. På den måde skaber du en bredere appel i din argumentation, som kan spille sammen med det skrevne ord.

#2 Brug aktualitet til at engagere

Ladefoged og Svolds arbejde har også fundet vej til Instagram – nærmere bestemt Den Dyriske Time (herefter DDT), som biolog og naturformidler Alexander Holm står bag.

DDT har efter udgivelsen af Berlingskes artikel lavet et opslag, der leder tankerne hen på et meme med et miks af billede, tekst og logo. Memes er kendetegnet ved, at de cirkulerer på grund af bl.a. deres reproduktivitet, simplicitet og ideologiske relevans. Og her vil jeg også tilføje aktualitet.

DDT’s opslag bruger et af Ladefogeds billeder af havbunden som visuelt udgangspunkt. Samspillet mellem billede, tekst og logo konstruerer en sarkastisk (smæde-)kampagne, hvor Landbrug & Fødevarer bliver tildelt rollen som afsender. Både af DDT som den faktiske afsender og af de modtagere, der kan afkode rebussen. Aktuelt billede af iltsvind + “Det var så lidt” + Landbrug & Fødevarers logo = Landbrug & Fødevarers medlemmer er skyld i, at de kystnære farvande planlægger deres egen begravelse.

Opslaget taler ind i DDT’s afsenderprofil som aktivistisk naturformidler, og det er ikke første eller sidste gang, at landbrugslobbyen står for skud i Holms opslag. Han kender sit community og ved, hvordan han kan vække fælles forargelse – ligesom han med rette kan forvente, at hans følgere kender til Ladefogeds billede og derfor er indviede i referencen. For det er jo ikke Landbrug & Fødevarer, der siger “Det var så lidt”. Det er derimod en stikpille til lobbyister og politikere, der udmærket kender udfordringerne ved den store kvælstofudledning fra landbruget. “Tak for intet”, som DDT bemærker. 

Koblingen af aktualitet og et meme-lignende format bliver også grebet af DDT’s community, som f.eks. Martin Collignon, der på LinkedIn har oversat opslaget fra DDT, eller Oliver Stilling, der har valgt at tilpasse opslaget til sin egen profil. Jeg håber personligt, at den næste aktør til at gribe denne dagsorden er Flügger med en farvekode på “liglagen”. Et godt supplement til en ellers beige lejlighed på Østerbro. 

Kort fortalt:

Overvej, hvordan du kan bruge aktuelle begivenheder til at engagere din modtager. Husk at tilpasse til din egen kommunikationssituation, stil og tone for et hensigtsmæssigt resultat. 

#3 Giv handlekraften videre

Det er min overbevisning, at Asger Ladefoged og Mathias Svolds arbejde kommer til at give genlyd i mange diskussioner fremover – politiske såvel som private. Deres billeder og videoer rummer den sidste brik i argumentationen om, hvorfor vi skal gøre noget. NU.

Derfor er det betryggende at se, at Ladefoged, Svold og Holm ikke er alene om at bære byrden og budskabet. Blandt andre Politiken, Information, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening er i fuld gang med at dække emnet og stille de rette personer til ansvar.

Denne situation kalder på fælles front, og bl.a. Ladefoged og Svolds arbejde gør det nemt at dele budskabet. Situationen er også et eksempel på, hvad der skal til for at give sin modtager handlekraft: Et simpelt budskab, der i sig selv bærer en stærk autoritet – og ikke nødvendigvis i kraft af afsenderens image eller brand.

Det stiller krav til os kommunikatører, for i sidste ende kan vi ikke adskille brand og budskab. Men vi kan gøre en indsats for, at brandet ikke overtager opmærksomheden. 

Budskabet skal løbe med energien, så modtageren kan løbe med budskabet. 

Ja, lad os for en gangs skyld give en anden end os selv iltmasken på først. 

Kort fortalt:

Tænk budskab over branding, hvis du gerne vil mobilisere modtageren og give vedkommende handlekraft til at gøre en forskel og bære dit budskab videre.

Kilder:

Kjeldsen, J. (2014). Uddrag af Billeders retorik. I Hanne Roer og Marie Lund Klujeff (Red.). 

Retorikkens aktualitet, 3. udgave (s. 287-309). Hans Reitzels Forlag. 

Thompson, G. (2010). Electronic Kairos. I Aristeidis Mousoutzanis og Daniel Riha (Red.). New Media and the Politics of Online Communities (s. 3-10). Inter-Disciplinary Press.



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også