En reception er jo ikke verdens vigtigste forum, men et godt mikrokosmos på folks sociale og kommunikative kompetencer. Vi danskere er grotesk ubehjælpsomme, hvad angår det at opsøge og samtale med nye mennesker, f.eks til festlige lejligheder.

Under ni års studieophold i England og USA oplevede jeg en anden kultur. På kollegiet i London var der en pub, hvor alle hang ud om aftenen. Som bekendt står man typisk op på en engelsk pub, hvilket gør det let at møde nye. Danskere går på værtshus eller bar og sætter sig omkring et bord og har nok i sig selv.

Ved indgangen til en reception sludrede jeg med en englænder, og efter et par minutter sagde han: ”Well, let’s go meet some people!” Vi gik fremad mod de andre gæster og skiltes umærkeligt. Den replik er utænkelig i Danmark. Meet some people! Er du ikke klar over, hvor sindssygt svært det er?

I Philadelphia tog min housemate Kate mig med på slæb til en fest. Hun kendte et par stykker, jeg kendte ingen. I Danmark ville det blive en lang aften. Men i USA er alt nyt interessant, og kulturen påbyder social åbenhed, som alle danskere har oplevet med amerikanere. De pludrer som børn med fremmede.

I Danmark går man til fest for at være sammen med dem, man kender. I USA går man til fest for at være sammen med dem, man IKKE kender. Kæmpe forskel, hvis man er fremmed, eller bare ubekendt, for de andre gæster – som til en reception.

Det har mange udlændinge måttet sande i Danmark. I en undersøgelse af mange lande blev expats spurgt om, hvor det var lettest at få nye venner. Danmark kom ind som nr. 67 – ud af 67 lande. Godt gået, hyggedanmark!

De sidste 30 år har jeg iagttaget dansk samværskultur, som den udfolder sig i skarpeste relief til receptioner. Værter inviterer pligtskyldigt til receptioner, og gæsterne møder lige så pligtskyldigt op. De færreste bryder sig om at gå til dem. Men ingen siger det højt. ”Det er nok bare mig, der er dum til sådan noget.” Nej, det er vores kultur. 

Jeg har gennem årene lært at have det sjovt til receptioner. Her er nogle ideer. (OBS: Glem alt om visitkort og stalke de ”vigtige” og lave forretninger. Det bliver hurtig klamt).

ANKOMST

1. Tag en flaske med, hvis dét ligger i luften. Men undlad ikke at komme, fordi du ikke kunne finde på en raffineret gave. Gaven er blot et symbol, en adgangsbillet. For værten er det vigtigere, at du kommer og bidrager til, at det bliver en vellykket reception.

2. Kom til tiden, eller et par minutter før. Kommer du 25 minutter inde, har alle fundet nogle at snakke med. Så kan du stå og glo alene.

3. Hils på værten, og udveksl et par ord med hende, især hvis hun står alene; en vært bør ikke flagre alene. Træd til side for de næste gratulanter. Det er ikke værten, du er kommet for at tale med. Det har hun for mange pligter til.

4. Ankommer du med en kollega eller ven, så aftal, at I skilles ved ankomsten og går løs på selskabet hver for sig. Eller aftal, at I går i krig sammen, med henblik på at skilles, når lejlighed byder sig. Så kan I senere hjælpe hinanden med det sociale ved at bryde ind i den andens samtale eller invitere den anden inden for i jeres.

AT INDLEDE EN SAMTALE MED EN NY PERSON

5. Brug ikke for meget tid på venner og kolleger, som du lige så godt kan tale med hjemme i reservatet. Det er den uøvede receptionsgængers kardinalsynd: tryghedsnarkomani. Brug i stedet din tid på fremmede eller på folk, du kun kender perifert.

6. Gæster, der står alene, vil være lykkelige for, at du indleder en samtale med dem. En fremstrakt hånd bliver aldrig afvist. Præsentér dig samtidig: ”Dav, jeg hedder Ib Ravn.” Den anden vil da vide, hvad der skal svares, nemlig det samme: ”Davs, Connie Olsen,” og så er ballet åbnet.

7. Mange mennesker tror, at man skal være åh, så original og autentisk, når man indleder en samtale med en fremmed. Men de indledende fraser er ikke vigtige i sig selv. De er kun et middel til, at I finder noget mere interessant at tale om. Jo hurtigere man kommer derover, jo bedre.

8. Stil et nemt spørgsmål for at få samtalen startet: ”Nå, hvor kommer du fra?”, ”Hvordan kender du så værten?”, ”Er du kollega eller familie til værten?”, ”Hvem er du så?”, ”Arbejder du her?”, ”Kender du alle de mennesker her?” – velkomsttalen, stemningen, opdækningen, vejret, maden – ethvert ordinært emne kan bruges. Formålet er at vise den anden, at det her bliver let og trygt: ”Mig kan du roligt snakke med!”

9. Bliver man ikke afvist? Nej. Alle ved, de skal møde nye mennesker. Men ingen kan finde ud af det.

SAMTALEN

10. Stil et par spørgsmål, der følger op på den andens svar. Bor lidt, og spørg nysgerrigt og lidt udfordrende, med et smil på læben.

11. Hvis dét går trægt, så fortæl selv uopfordret om noget, der optager dig. Eller mere ordinært og trygt: Hvad du lavede lige før receptionen, hvem du kender her, hvad der er interessant ved receptionen (jubilæet, indvielsen). Så skulle den anden gerne bide på.

12. Formålet med at bruge 5-10 minutter på en vildfremmed er at opdage, om man har noget til fælles: enten fælles interesser eller fælles humor. Hvis man har fælles humor, kan man tale om hvad som helst, og det vil være sjovt i sig selv.

13. Hvis man ikke ligefrem står og storsmiler til hinanden eller klukler, må man fiske rundt efter fælles interesser eller erfaringer, så samtalen kan blive givende. Bliv derfor ikke hængende i det første, det bedste emne, I slår ned på. Tag fat i forskellige emner, eller spørg til andre professionelle og personlige interesser. Måske er du heldig, og I opdager en fælles, sjælden lidenskab, der pludselig gør det spændende at tale sammen.

14. Når to mennesker taler sammen, vil de spontant stille sig med front mod hinanden. Hvis man er tre eller flere, danner man uvilkårligt en cirkel. Vi elsker grupper, især i Danmark. Det er det bedste, vi ved, rent socialt. Men grupper er eksklusive, og en rundkreds betyder, at vi alle sammen står med ryggen til dem, der ikke er med. Vi ignorerer dem fuldstændigt, ser dem ikke. Ikke af ond vilje, men af ubetænksomhed.

15. Prøv at åbne sådan en sådan cirkel ved at træde lidt til side og lave et hul i den. Er I bare to, der taler sammen, så prøv at stå lidt med siden til den anden, så I begge kigger delvist udad og også ser på andre end hinanden. Så er det nemmere at opdage de fremmede og invitere dem ind. Og det er nemmere for andre at trænge ind ved egen kraft.

16. Kigger udad? Men er det ikke respektløst over for samtalen? Skal man ikke give den anden sin udelte opmærksomhed? Jo, i fortrolige rum som chefens kontor, spadseretur med vennen, dobbeltsengen – selvfølgelig. Men til reception er formålet også at være åben og socialt nysgerrig og møde andre. På de rigtig bonede gulve er det ligefrem dårlig stil at monopolisere en særlig interessant gæst. Andre skal da have mulighed for at møde denne stjerne!

AFSLUT SAMTALEN

17. Er I to, der står og taler hyggeligt og frugtbart sammen i en halv time, så overvej, om I skal mødes ved en anden lejlighed. Foreslå det måske, og udveksl e-mail/telefon. I har givet hinanden en gave og gør jer klar til at rykke videre ud på gulvet.

18. Går der omvendt 10-15 minutter, uden at det er blevet særligt sjovt eller spændende, så gro ikke fast. Bryd rask og venligt op, f.eks. med disse ord, og gå derpå beslutsomt bort: ”Det var hyggeligt at snakke med dig!” Det er jo en fed løgn, vil den ærlige dansker indvende. Ja, og hvad så? Det er bedre end at sige sandheden.

19. Her er andre replikker, man kan afslutte en samtale med:

”Nå, lad os cirkulere lidt. Vi støder sikkert på hinanden igen!”

”Nåda, tiden løber. Er der ikke nogle andre, vi bør hilse på, tror du?”

”Skal vi ikke gå over og sige dav til de to fyre derovre?”

”Hov, der er én, jeg skal have fat i. Vi ses igen!”

”Nå, tak for snakken, jeg må have mig en ny drink.”

”Hils lige på Nikolaj her, min gode kollega.” Idet de begynder at snakke, går du.

20. Vær ikke ked af at forlade din samtalepartner. Ingen er tjent med, at I står og keder hinanden. Den person, du er bange for at afvise, er sandsynligvis lige så træt af at tale med dig. Livet er kort, specielt selskabslivet. Vis venlighed ved at involvere den, du forlader, i en senere samtale – nu hvor I kender hinanden lidt.

AT CIRKULERE

21. Går du nu alene ud på gulvet, kan det godt være svært at finde en ny at tale med. Specielt, hvis det er i begyndelsen af receptionen, hvor alle er jernlåst til hinanden i samtalepar. Receptionsløvers samtale kan man godt bryde ind i, men de fleste vil opfatte det som uhøfligt. Så vent med det, til folk har fået lidt mere at drikke – det gode, gamle danske trick.

22. Kig i stedet efter nogle, der er alene. Find en bekendt i samtale med en fremmed, du måske kan overtage. Fald i snak med nogle, der henter en pindemad mere. Hæng ud et par minutter, hvor drinksene står. Styr din trang til at klistre sammen med kollegerne, og styr din trang til at styrte hjem. Der kan godt gå ti kedelige minutter; det er i orden. Det ændrer sig lige pludselig.

23. Fald evt. til ro i at stå lidt alene med din drink og kigge rundt. Det er at invitere andre til at komme og hilse på. Måske får du øje på personer, du gerne vil snakke med, nu eller senere.

24. Kør lidt mindfulness på din pubertære angst for at blive set stående alene. Falder himlen ned, fordi de andre tror, du ikke er selskabets mest populære person? Du demonstrerer tværtimod social styrke og venlighed ved at være åben og tage imod dem, der har brug for nogle at snakke med.

25. Find evt. nogle af de marginale deltagere i receptionen, f.eks. værtens familie. De ser lidt anderledes ud. Dem er der aldrig nogen, der taler med. Men værten bliver glad.

MIDTVEJS I RECEPTIONEN

26. Midt i receptionen er alle trætte af at tale med den person, de ikke magter at vriste sig løs fra. Når du slentrer forbi, kigger de begge intenst og smilende på dig – de socialt ubehjælpsommes bøn om udfrielse. Dér kan du roligt standse og hilse på og snakke.

27. Efter halvanden time kan du have hilst på og sludret med temmelig mange. Står nogle af dem pludselig omkring dig, så præsentér dem for hinanden. Det er lidt formelt, men modtages altid godt.

28. Mange mennesker tror fejlagtigt, at præsentationer skal være formfuldendte, og man skal udpege noget hos den ene, som den anden interesserer sig for, og omvendt. Glem det. Det er alt for indviklet. Ligesom man heller ikke behøver at lave den høflige amerikanske ”introduction”: ”Hi Joe, meet my friend, Jane. Jane, this is my boss, Joe”! Sådan en udveksling er ubegribeligt kompleks for en dansker, og man hører den aldrig.

29. Man kan nøjes med at sige: ”Hils på hinanden!” eller ”Hvad, øh, kender I hinanden?”, eller ”Se her, hils på min kollega Peter Jensen”, hvorpå den anden straks siger sit navn. Ingen kan huske navne, og det er okay.

AFSKED

30. Forlad receptionen diskret. Larmer du rundt og siger farvel til højre og venstre, signalerer du til gæsterne, at nu er festen slut. Det skal værten nok bestemme.

31. Overvej, om du behøver sige farvel til værten. Det kan være anstrengende og demotiverende for en vært at blive afbrudt 50 gange på en time, specielt hvis folk undskylder for, at de skal gå tidligt. Gider værten høre det? Smut bare, og send en takkemail dagen efter. Den vækker udelt glæde.

32. Vær ikke bange for at blive hængende og snakke med de sidste gæster efter den fastsatte tid, hvis du har det godt. Det vil værten tage som tegn på et vellykket arrangement.

33. Har du demonstreret evne til at møde mange fremmede mennesker og sætte samtaler i gang og præsentere folk for hinanden, vil værten bemærke det og huske dig med taknemmelighed. En vært kan ikke være overalt og sætter stor pris på, at gæsterne selv sørger for samtaler og dynamik.

34. Med lidt held har du talt med 3-5 nye personer pr. time. Det har kostet lidt fejlslået fiske-rundt-snak med folk, du ikke havde noget til fælles med, sådan er det. Men det skulle være mærkeligt, om du ikke også oplevede stunder, der var rigtigt givende.

35. Oppe i helikopteren kan vi bemærke, at sociale kompetencer kan man aldrig få for mange af. De færdigheder, vi har berørt her, kan være nyttige i mange sammenhænge, der trænger til lidt mere fællesskab: familiefester, værtshus & bar, fredagshygge på arbejde, generalforsamling, aftenskole, møder, personaleudflugter, charterrejser, dates, konferencer, ved kaffe- og kopimaskine – alle de steder, hvor mennesker mødes og alligevel ikke mødes.