Elon Musk planlægger udfordrer til OpenAI

Chatbotten ChatGPT får måske selskab af en pendant, som Twitter-ejer Elon Musk pønser på, ifølge Financial Times.
Elon Musk kan være på vej til at tage kampen op mod OpenAI. | Foto: Pool
Elon Musk kan være på vej til at tage kampen op mod OpenAI. | Foto: Pool
Af MarketWire

Elon Musk planlægger ifølge Financial Times et startupselskab, der skal tage kampen op med OpenAI om udviklingen af kunstig intelligens.

Det skriver Bloomberg News.

Musk er ifølge avisen ved at samle et hold af analytikere og ingeniører med viden om området til at tage kampen op med OpenAI, der har opnået enorm omtale af chatbotten ChatGPT.

Ifølge Financial Times har Elon Musk også sat møder med investorer i Tesla og SpaceX op for at afsøge potentielle investorer til projektet.

Til formålet har Musk desuden købt tusindvis af processorer fra Nvidia, skriver Financial Times ifølge Bloomberg News.

Historien har løftet Nvidia-aktien fra et moderat fald fredag til et marginalt plus på 0,2 pct. til 265,16 dollars.

I et åbent brev, som Elon Musk var medunderskriver af sammen med andre prominente technavne, advarede han ellers for nylig om kunstig intelligens og opfordrede til at sætte teknologien på pause. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs