AI rykker ved menneskets opfattelse af sig selv

Hvad gør mennesker til noget særligt, når kunstig intelligens kan det samme som os? En førende AI-forsker svarer i denne artikel på, hvad kunstig intelligens får af betydning – på den store klinge.
Professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet Anders Søgaard mener, at kunstig intelligens vil forandre verden, på måder vi måske slet ikke forstår. Kommagasinet har interviewet ham, og du kan læse resultatet her. | Foto: Camilla Utke Schiøler
Professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet Anders Søgaard mener, at kunstig intelligens vil forandre verden, på måder vi måske slet ikke forstår. Kommagasinet har interviewet ham, og du kan læse resultatet her. | Foto: Camilla Utke Schiøler
Uffe Jørgensen Odde

Denne artikel blev først bragt i kommagasinet.

Det er stort. Og måske større end vi mennesker selv forstår.

Professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet Anders Søgaard, der forsker i kunstig intelligens, er ikke i tvivl.

Kunstig intelligens er ved at forandre verden på så stor en skala, at selve menneskets opfattelse af sig selv er på spil. Og den igangværende teknologiske revolution er så gennemgribende, at han sammenligner den med øjeblikket, hvor mennesket fandt ud af, at Jorden ikke er solsystemets centrum.

“Vi bliver som mennesker pludselig små – lidt på samme måde, som når vi bliver konfronteret med, hvor stort universet er. Det er noget af det, som er fascinerende ved kunstig intelligens,” siger Anders Søgaard.

Ingen ved, hvor en af menneskehedens største revolutioner ender. Ingen kan forudsige konsekvenserne. Og med fascinationen følger også langt større spørgsmål, påpeger han:

“Hvad er vores drivkraft eller modstandskraft i det her? Hvorfor skal vi holde os til den virkelige verden, når vi om ganske kort tid i et eller andet omfang bliver tilbudt en erstatning, som er mere friktionsløs, som er mere underholdende, og som måske føles bedre end den virkelige verden?”

På den endnu større klinge er spørgsmålet: Hvad gør mennesker til noget særligt? Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi millioner af mennesker nu fra første parket har set og oplevet, at det, vi for få år siden troede, var noget, der kun kunne lade sig gøre i science fictionfilm, nu er virkelighed. I dag er det blevet hverdagskost at tale om algoritmer, der bliver klogere og klogere, og som altså, måske, udfordrer menneskets position.

En af årsagerne til, at kunstig intelligens nu buldrer frem og er kommet på manges læber, er, at teknologien det seneste år er blevet demokratiseret, forstået på den måde, at generative AI-værktøjer er blevet tilgængelige for alle med en internetforbindelse.

Tidligere har kunstig intelligens været forbundet med håndtering af enorme datamængder, forudsigelser og forskning. Noget, som nogle nørder rodede med. Tal, som kun dataloger forstod. Mange har også vidst, at kunstig intelligens i flere år har været anvendt i forskellige dagligdags værktøjer, som har gjort livet lettere for mange mennesker. Og uden rigtig at interessere sig for, hvad der fik det hele – det bekvemmelige – til at ske. Men med de generative værktøjer ser branche efter branche nu meget konkret, hvad den kunstige intelligens er i stand til. Også indenfor kommunikationsfaget, hvor fremstilling af et billede, et udkast til en pressemeddelelse, en SEO-tekst eller andet kan skabes i et tempo og med en præcision, som får kæber til at falde mod syd. Udviklingen skaber glæde hos nogle og bange anelser om fremtiden hos andre.

En illusion

Men ifølge Anders Søgaard kan konsekvenserne af den kunstige intelligens række langt ud over det, øjet umiddelbart ser af fordele og ulemper.

“Når teknologi tidligere er kommet frem, og innovative produkter eller teknologier har gjort livet nemmere, så har det været nemt at se effekterne, herunder de afledte effekter, af det. Men det her er så stort og rækker så grundlæggende ind i så mange ting, at vi ikke kan forudsige, hvilke konsekvenser, det får,” siger han.

Anders Søgaard mener ligefrem, at mennesket står over for så potentielt store forandringer, at det kan ende med at rykke ved menneskets opfattelse af sig selv:

“Vi har nu nogle teknologier, som i højere og højere grad kan meget af det, som vi har anset som værende særligt for mennesket. Det vil sige, at teknologierne begynder at rykke ved opfattelsen af menneskets egen opfattelse af mennesket som noget særligt, magisk eller mystisk. Og når teknologi på den måde begynder at kunne det, som mennesker kan, så udstiller det måske, at det, vi har tænkt i årtusinder, i virkeligheden er lidt af en illusion. Egentlig har vi som mennesker haft kontrollen i forhold til at kunne forudsige konsekvenserne af ny teknologi, men det kan vi ikke mere,” siger Anders Søgaard.

Han uddyber:

“Grundlæggende ved vi godt, at mennesker bare er nogle molekylære billardkugler. På samme måde er kunstig intelligens bare tal. Men når de tal begynder at kunne det samme som os, så minder det om noget, som er grunden til, at vi har tænkt, at mennesker for eksempel har en sjæl. Det er voldsomt at blive konfronteret med.

Anders Søgaard. Teknologierne begynder at rykke ved opfattelsen af menneskets egen opfattelse af mennesket som noget særligt, magisk eller mystisk.
Anders Søgaard. Teknologierne begynder at rykke ved opfattelsen af menneskets egen opfattelse af mennesket som noget særligt, magisk eller mystisk.

Hvor ser du de største forandringer?

“Vi har allerede set, at kunstig intelligens skaber forandringer i mange brancher, hvor noget for eksempel bliver lettere at producere. Men så ved vi heller ikke ret meget mere. Årsagen er, at forandringen ikke sker ét sted, der har den og den konsekvens. Det er ikke, som da GPS’en kom, og det var ret nemt at se forandringen: Vi skulle ikke længere tænke over, hvordan vi kom fra A til B. Men forandringerne sker nu mange steder på én gang. Og det gør det svært – hvis ikke umuligt – at sige noget præcist, fordi vi ikke ved, hvad der bliver taget fra os,” siger Anders Søgaard.

Hvad mener du med taget fra os?

“Når der kommer ny teknologi, så har den historisk erstattet noget, som vi mennesker selv har gjort. Det giver os mulighed for at fokusere på det sjove eller det, som er mere komplekst. Men når der er ting, vi ikke længere skal gøre, så mister vi også noget. Der er en afledt effekt. Nogle gange kan det, vi mister, være en daglig træning. GPS’en betyder, at vi ikke længere behøver øve os i at finde vej. Lommeregneren betyder, at vi kan klare os uden hovedregning. Men hvordan alle de her ting kommer til at påvirke hinanden – det er det store spørgsmål,” siger Anders Søgaard.

Selv om fremtiden altså synes at være temmelig uvis, så forudser han, at den menneskelige adfærd står overfor omvæltninger:

“Der er ingen grund til at tro, at Meta (der står bag Facebook og Instagram, red.) eller andre firmaer ikke lykkes med at lave en endnu mere engagerende, virtuel udgave af virkeligheden, hvor mennesker i højere og højere grad lever. I Danmark er fænomenet digitale partnere, venner, kærester ikke særlig udbredt endnu. Men det er på vej frem andre steder i verden,” siger Anders Søgaard og fortsætter:

“Jeg er overbevist om, at der kommer et tidspunkt, hvor det at have digitale kærester og digitale venner bliver mere normalt. Også i Danmark – fordi det kan opleves som sjovere, nemmere og så videre at bevæge sig i sådan et univers. Og vi kan ikke vide, hvad det betyder i det lange løb. Det er bare et eksempel på, hvor radikalt de her teknologier potentielt kan ændre samfundet, hvis ikke de møder en eller anden form for modstand i form af for eksempel regulering.”

Privilegeret synspunkt

Meget innovation har gjort livet nemmere for os. Fjernbetjeningen, GPS’en og så videre. Men er vi i virkeligheden der, hvor vi skal begynde at spørge os selv, om vi er ved at fjerne for meget af os selv – uden vi ved det?

“Det er jo et godt spørgsmål, og det er på en eller anden måde den diskussion, vi skal have. Men det er ret svært at finde det rigtig gode argument for at rulle udviklingen tilbage. Og selv om du og jeg kan have lyst til at hoppe tilbage i tiden, så er det også et privilegeret synspunkt,” siger Anders Søgaard og uddyber:

“Det er rigtigt, at megen innovation kan virke som unødvendig. Men fjernbetjeningen gør en kæmpe forskel for dem, der sidder i kørestol. Og kunstig intelligens kan virkelig hjælpe mennesker, der har svært ved at læse og skrive, det kan hjælpe med at spotte alvorlige sygdomme og så videre. Skal den udvikling så bremses, fordi nogle vil miste deres arbejde? Det er et eksempel på, hvor komplekst det er.”

ChatGPT har i løbet af nærmest ingen tid gjort mange opmærksomme på, hvad der er på vej. Eller allerede er muligt. Hvordan tror du, at denne pludselige indsigt påvirker mennesker?

“Mange kan pludselig se, at mange arbejdsfunktioner potentielt kan blive overtaget indenfor en overskuelig tid. Jeg ved ikke, om man kan kalde det en form for kontroltab, men der er i hvert fald blevet skabt en bevidsthed om, at kunstig intelligens bringer andet med sig end det, der gør livet nemmere,” siger Anders Søgaard.

Han mener, at den teknologiske udvikling kalder på en større, global diskussion. Noget handler om lavpraktisk regulering og fælles standarder. Her har mennesket før vist sig i stand til at give hinanden håndslag. Men noget andet handler om noget langt større. Og her kan det være svært, hvis ikke umuligt, at finde en takt alle kan gå i.

“Jeg tænker, at vi skal have en diskussion om, hvad vi vil med livet, hvad vi vil med planeten Jorden, og hvad vi vil med kunstig intelligens. Og videre: Hvordan teknologien kan bidrage til, at vi alle sammen har lige gode chancer for at nå det, vi gerne vil – og hvornår teknologien kommer til at stå i vejen for alt det,” siger Anders Søgaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også