Tidligere særlig rådgiver bliver k-chef i Landsbyggefonden

Mikkel Harboe bliver ny kommunikationschef i en nyoprettet stilling i Landsbyggefonden, skriver han selv i et opslag på LinkedIn.
Han er både glad og stolt over at få lov til at arbejde med så meningsfuld en dagsorden, fortæller han i opslaget.
”De almene boliger spiller en afgørende rolle i vores samfund. Det handler om velfærd, sammenhængskraft, den grønne omstilling og meget mere,” skriver han,
Mikkel Harboe stoppede i oktober sidste år som særlig rådgiver i for finansminister Nicolai Wammen (S). Han har tidligere arbejdet som pressechef for Socialdemokratiet og som kommunikationschef for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.