Venstre-minister henter særlig rådgiver fra Dansk Industri

Den nye særlige rådgiver kender godt til Venstre, da han var landsformand for Venstre Ungdom for ti år siden.
Ny Venstre-minister Morten Dahlin henter særlig rådgiver fra Dansk Industri. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Ny Venstre-minister Morten Dahlin henter særlig rådgiver fra Dansk Industri. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Jens Husted bliver ny særlig rådgiver for Morten Dahlin, Venstres nytiltrådte kirkeminister, minister for byer og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, skriver Husted selv på LinkedIn.

Han stopper derfor som chefkonsulent inden for public affairs i Dansk Industri efter, hvad han selv kalder for nogle ”gode og sjove år”.

Jens Husted har tidligere været kampagnechef i Venstre, projektleder i Holm Kommunikation og senest siden 2021 været chefkonsulent inden for public affairs i Dansk Industri. 

Han har derudover været landsformand for Venstre Ungdom for ti år siden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs