Ny kommunikationschef i Digitaliseringsstyrelsen

Thomas Dybro Lundorf skifter fra NGO’en ProPublica Public Communication, som han selv var med til at starte i 2022.
Thomas Dybro Lundorf har tidligere arbejdet over ti år som kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen og over fire år som kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen. | Foto: Peopl A/S
Thomas Dybro Lundorf har tidligere arbejdet over ti år som kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen og over fire år som kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen. | Foto: Peopl A/S

”Det er en god julegave,” siger Thomas Dybro Lundorf til Kforum om sit forestående jobskifte.

Den 22. januar starter han nemlig som kommunikationschef i Digitaliseringsstyrelsen, efter de sidste små to år sammen med sine tidligere kolleger Nanna Sverrild og Frederik Roed at have stiftet og arbejdet med NGO’en ProPublica Public Communication. 

Den har til formål at ”arbejde på at fremme demokratisk regerings- og myndighedskommunikation”, og Thomas Dybro Lundorf fortsætter også som medlem af bestyrelsen, fortæller han til Kforum. 

Thomas Dybro Lundorf fortæller endvidere, at han ser frem til at arbejde med de dygtige mennesker i Digitaliseringsstyrelsen, og at han glæder sig til efter sit seneste arbejde, hvor han ikke havde så mange kolleger, igen at arbejde på et kontor med mange mennesker. 

Thomas Dybro Lundorf har tidligere arbejdet over ti år som kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen og over fire år som kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs