K-rådgiver stopper som podcastvært på B.T.

Anne Kirstine Cramon har foruden at være kommunikationsrådgiver også blandt andet været podcastvært på B.T., men hun er blevet opsagt, oplyser hun på Instagram.
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Kommunikationsrådgiver, debattør og podcastvært Anne Kirstine Cramon skal ikke længere være vært på B.T.-podcasten Slottet & Sumpen, som hun har lavet sammen med Joachim B. Olsen.

Det skyldes, at hun er blevet opsagt, skriver hun på Instagram

”Dagens afsnit af Slottet & Sumpen er det sidste med mig som medvært. Jeg er nemlig blevet opsagt. Det er jeg selvfølgelig træt af - vi laver Danmarks nok mest lyttede politiske podcast - og efter min mening også den absolut sjoveste og bedste. Men BT har ikke lyst til at prioritere mit medværtsskab. Øv!,” skriver Anne Kirstine Cramon. 

Beslutningen skyldes ifølge BT’s chefredaktør Simon Richard Nielsen den sparerunde, som det i januar blev annonceret, at avisen skal igennem, skriver B.T. fredag. En intern aftale betyder dog, at det først er nu, at Anne Kirstine Cramon fortæller om opsigelsen, ifølge mediet. 

Anne Kristine Cramon har netop udgivet bogen Manual til dårlig stemning, der omhandler 22 fordomme om kvinder. Hun skriver på Instagram, at hun har et hul i kalenderen og derfor er klar til nye opgaver, før hun går på barsel til sommer. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs