En del af Watch Medier

Kommunikationsforumonsdag4. oktober 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Nyheder
  • Analyser
  • Debat
  • Podcast
  • Søg
  • Log ind
Kommunikationsforumonsdag4. oktober 2023
  • Søg
  • Log ind
  • Nyheder
  • Analyser
  • Debat
  • Se alle kurser
  • Kurser hos jer
  • Om kurser
  • Se alle netværk
  • Om netværk
  • Se alle jobs
  • Om job på Kforum
  • Podcast
Kforum

Prøv Pretotyping

Fail fast og fake it till you make it. Det er budskabet i konceptet Pretotyping. 80 procent af alle produkter fejler og bliver aldrig rentable. Ikke fordi det nødvendigvis var dårlige produkter, men fordi markedet bare ikke kunne se anvendeligheden. Så i stedet for at analysere, udvikle og teste holdninger og ideer skal man hurtigst muligt forestille sig og konkretisere ideen og få den testet i reelle brugssituationer, hvor man kan lære af sine fejl, før man har brugt for mange penge på ideen.
af Brian Due
Innovation: Pretotyping med mockups og rapid prototyper a la Servicedesign Thinking  
 
Pretotyping handler om at få testet sin idé, før man bruger tid og penge på lange analyser og forberedelser. Historien er fuld af eksempler på gode idéer, der bare ikke var interessante nok for brugerne i sidste ende. App Store bugner for eksempel af apps, der sikkert alle sammen var glimrende idéer, men bare ikke relevante eller attraktive for brugerne.
 

 
I bogen ”Pretotype It” af Alberto Savoia beskrives det, hvordan 90 procent af alle apps ikke tjener penge, 4 ud af 5 startups ikke tjener penge, og 80 procent af alle restauranter lukker inden for det første år. Verden er fuld af en masse gode idéer, der bare ikke bliver til noget, når de realiseres. Svaret er ifølge Savoia (tidligere Google-innovationsguru) en mere systematisk brug af pretotyper til at differentiere mellem de gode og dårlige idéer.                  
 
P for pretend
Pre står for pretend, og pretotype er en videreudvikling af det velkendte begreb prototype. Men hvor en prototype er en realiseret idé, der tester, om det er muligt at bygge det ønskede produkt, er en pretotype blot en indledningsvis forestillet skitse, der tester, om brugerne overhovedet kunne være interesserede i produktet. Hvor en prototype tager lang tid at bygge, er en pretotype bygget på et øjeblik.   
 
Pretotype har en del til fælles med begrebet rapid prototyping, der bruges i Servicedesign Thinking og begrebet mockup, der bruges i designbranchen. Begge begreber handler også om at lave en hurtig og meget ufærdig skitse af en ide. Der er også en del overlap med The Lean Startup, hvor man meget hurtig launcher et nyt firma på baggrund af MVP’s (Minimum Viable Product). Men der er også en række subtile forskelle, der gør metoden særlig. Her formuleret som et manifest:
 
 
 
Placering i innovations-pipelinen
Ifølge Jeremy Clark, der er Co-Founder af Pretotypelabs, skal pretotyping sættes ind i The Front End of Innovationspipelinen, efter man har fået den første gode idé. Her skal ikke bruges fokusgrupper, der ytrer sig med holdninger til ideen, men derimod skabes reelle brugssituationer, hvor ideen kan testes.       
 
Den klassiske model over innovationsprocessen, hvor pretotyper er sat ind efter den første gode ide
 
Slagordet for Alberto Savoia er: ”Make sure you are building the right it before you built it right” Den simple pointe er, at det ikke nytter noget at bygge et genialt produkt, hvis ingen vil have det. Så det gælder i første omgang om at bygge det produkt, som folk vil have. Savoia præsenterer to kerneeksempler i bogen:
 
IBM's talegenkendelsescomputer som pretype  
I 1970-80’erne var der en del hype omkring computeres talegenkendelse. IBM ville med på bølgen, men først lavede de en pretotype (før begrebet fandtes). Kunderne sagde, de gerne ville have og betale (i dyre domme) for talegenkendelsescomputere, men IBM var i tvivl, så de lavede et eksperiment for at finde ud af det. De inviterede kunder ind og lod dem teste en ”talegenkendelsescomputer”. Mens de talte, kom der tekst frem på skærmen. Men teksten kom fra en medarbejder, der sad ude bagved og tastede løs, mens de talte. Kundernes reaktion var efterfølgende ikke særlig positiv, og IBM skrinlagde dengang projektet. Testen havde været et billigt og hurtigt alternativ i forhold til at udvikle en rigtig prototype. Testen var et eksempel på en forestillet type (pretended type). Selv i dag, hvor teknologien er langt bedre og billigere, og der findes simple talegenkendelsessystemer, sidder vi stadig og skriver på et keyboard.    
 
IBM testede ved hjælp af en experimentel pretotype behovet for en talegenkendelsescomputer og fandt, at behovet (dengang) ikke var tilstrækkeligt 
  
Palm Pilot’en som pretotype
I 1996 blev den første Palm Pilot lanceret af opfinderen Jeff Hawkins. Det var den første PDA (Personal Digital Assistent), og han var længe uklar om, hvorvidt markedet havde brug for produktet. En tidligere version var blevet launchet, men var blevet en stor fiasko. Hawkins tænkte, at det havde noget med designet og størrelsen at gøre, så han lavede en simpel pretotype: Han tegnede nogle funktionaliteter på et stykke papir, som han satte på et lille bræt (han skiftede regelmæssigt papiret/funktionaliteterne). Han bar pretotypen med sig omkring for at erfare dens mulige brug i hverdagen. Han rettede til og launchede tidligt. Resten er en succeshistorie.      
 
 
Model af Hawkins pretotype mockup PDA, som han brugte til at teste i forskellige brugssituationer 
 
Morale: Fake it before you make it
Den overordnede pointe fra begge cases er, at det gælder om at snyde sig selv og andre med tidlige ikke-funktionelle, men relevante og visuelle typer, der gør det muligt at forestille sig, hvordan det endelige produkt kan se ud. Hvor det sidste eksempel med Palm Pilot’en minder meget om mockup – eksempler, der også findes i Design Thinking-redskabskassen (fx IDEO's operationsredskab) – er det første eksempel med IBM anderledes, da det ikke involverer et fysisk produkt på samme måde, men derimod et helt eksperimentelt setup. Pretotyping inviterer altså til en langt mere metodisk varierende tilgang til testning af ideer. Først og fremmest fordi det er en dyd at opsøge failure.
 
The Law of Failure    
Som beskrevet i starten fejler 70-90 procent af alle nye opfindelser. Derfor gælder det om at opsøge alle de tænkelige situationer, hvor ens idé kan tænkes at blive mest kritiseret eller ignoreret, for derved at konfrontere the Law of Failure. Det er den samme tankegang, der findes i Antifragile-bevægelsen, hvor man aktivt opsøger giften (kritikken, ignorancen) for at indarbejde den tidligt, før tid og penge er blevet brugt på ligegyldige prototyper.
 
Der er altid risiko forbundet med at opfinde nye ideer/produkter. Det gælder om at få alle fejlkilder elimineret så tidligt og hurtigt som muligt. Det kan pretotype-metoden hjælpe med
 
Har brugerne ret?
Den store fare ved at teste sin idéer er selvfølgelig, at brugerne ikke ved, hvad de vil bruge i sidste ende. Det er den grundlæggende problemstilling i al brugerdreven innovation: Brugerne er oftest konforme og har svært ved at se anvendeligheden i radikale idéer. Det betyder, at de både kan give positiv feedback på idéer, de i sidste ende ikke vil bruge, og omvendt; negativ feedback på ideer, de faktisk vil bruge. Det sker ofte i de situationer, hvor idéer forbliver abstrakte størrelser, som brugerne kan nøjes med at have holdninger til. Som for eksempel i de velkendte fokusgrupper. Men holdninger er omkostningsfrie og hypotetiske. Det er derimod i reelle brugssituationer, at den virkelige test står sin prøve. Alberto Savoia foreslår en række teknikker, man kan bruge:
 
The Mechanical Turk – erstat teknologi med mennesker
I 1800-tallet fandtes en ”automatisk” skakmaskine, hvor der inden i en stor kasse sad et menneske og styrede brikkerne. Modparten ”troede”, at han spillede skak mod en ”computer”, men i virkeligheden spillede han blot mod et andet menneske. Pointen er den samme som med IBM-eksemplet: Teknologi blev erstattet med mennesker.
 
 
Pinocchio – byg i et andet materiale
Ligesom Pinocchio lignede og opførte sig som et menneske, men var bygget i træ, kan man også bygge op i alle mulige andre materialer. Dette er, hvad man almindeligvis gør, når man laver mockups som i eksemplet med Palm Pilot’en. Pointen er at vælge det letteste, billigste og hurtigste materiale til den første pretotype.  
 
Den falske dør – kun første funktionalitet er nødvendig
Du behøver kun opfinde eller skabe én funktionalitet på din nye dims, og det er den første adgang. Du skal bare kunne registrere, om der bliver trykket på én knap. Resten af funktionaliteten, der skal være bag knappen, kan altid komme bagefter. I første omgang skal du bare finde ud af, om der bliver trykket og dermed udvist interesse. Den første knap er derfor en falsk dør.
 
One night stand – lån og lej, før du køber
Det nytter ikke noget at investere dyrt i lokaler og hardware, før man ved, om idéen kan holde. Derfor skal der lånes og lejes og byttes for at skabe et tæt-nok-på-virkeligheden-scenearie, som man kan tage udgangspunkt i. Lav for eksempel et helt setup af lejede produkter, og lad brugerne gå omkring (fysisk eller digitalt) i et rum og afprøve funktionalitet bare for en dag (one night stand).  
 
Mål, om det er en god idé
På nettet findes en bunke fora, hvor man hurtigt og let kan teste sin idé. Alberto Savoia foreslår måleenheden: ILI (Initial Level of Interest). Det betyder antal handlinger (for eksempel klik på en blogpost i et forum) i forhold til antal responser (for eksempel positive svar på blog eller e-mail). Hvis der er 1490 mennesker, der efter et stykke tid har læst ens blogpost med beskrivelse af ens ide, og der efterfølgende har været to positive responser, så lyder regnestykket 2/1490 = 0.13 procent succesrate. Så skal man nok begrave ideen. Den anden måleenhed er OLI (Ongoing Level of Interest), det vil sige den procentvise andel af de, der først afprøvede produktet, der stadig bruger det efter et stykke tid.  
 
 
De to måleenheder, der kan bruges til at teste, om ens pretotype har brugernes interesse nu (ILI) og over tid (OLI).
 
Metodeudvikling
Pretotyping er ikke en række faste metoder, men et perspektiv på at arbejde kreativt med mange forskellige slags metoder, der alle har det til fælles, at de handler om at skabe forestillinger så hurtigt og let som muligt, for at få en stor mængde reel feedback fra brugere i reelle brugssituationer. Det involverer en lang række forskellige eksperimentelle setups ud fra følgende spørgsmål.
  • Vil brugerne bruge produktet i deres hverdag i lokalmiljøet/lokalkonteksten?
  • Vil brugerne eventuelt ændre adfærd for at bruge produktet?
  • Vil brugerne bruge produktet, hvis det ser ud, som det gør nu?
  • Vil brugerne bruge produktet, hvis det har nuværende eller andre funktionaliteter?
  • Vil brugerne købe produktet gennem disse distributionskanaler?
  • Vil brugerne købe produktet til denne eller en anden pris?
 
Læs mere
Pretotype It af Alberto Savoia
Pretotyping@work af Jeremy Clark
Pretotypelabs
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Foto: Joachim Ladefoged
Debat

Radius-direktør: Politikens Grarup-sag er "uskønt håndteret"

Politiken lever ikke op til den standard, de forlanger af andre virksomheder i sagen om krigsfotograf Jan Grarup, mener stifter af og adm. direktør i Radius. Politiken afviser kritikken.
  • Politiken afbryder alt samarbejde med Jan Grarup efter nye fejl
  • Mögers møgsag: 29 mio. kroner kaster skygge over eftermæle

For abonnenter



Steffen Hjaltelin, der her ses i 2009, gør comeback i bureau-branchen med en bestyrelsespost i Soundvenue, hvor han skal rådgive bureauet Soundvenue Studio om den daglige drift. | Foto: Valdemar Jørgensen/Jyllands-Posten/Ritzau ScanpixNavne

Bureau-veteran kommer ind i medies bestyrelse



Dette er en reproduktion af et billede, som Getty Images i januar brugte som dokumentation for, at virksomheden "Stability AI" havde scrapet deres database for op imod 12 millioner billeder. Bemærk det næsten læsbare vandmærke. | Foto: Adobe FireflyAnalyser

AI: Copyright eller right to copy?


Jens Hjorth-Larsen, CEO i Rud Pedersen, fortæller om ændringer i bureauet og public affairs-branchen generelt. | Foto: PRInterview

Rud Pedersen-fusion viser, hvordan public affairs ændrer sig: "Vi adskiller os på tre måder fra k-bureauer"

For abonnenter


Skulle de nye SAS-ejere pønse på en navneforandring, er Eva Svavars ikke i tvivl om, at det vil give ballade i Danmark. | Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau ScanpixCorporate

Rådgiver: SAS risikerer at blive det næste Irma

For abonnenter


Kforums redaktør, Timme Bisgaard Munk, er vært på K-analysen.Corporate

Ny podcast om gyldent håndtryk: "Det er ikke noget, der gavner hverken Torben Möger, Pensiondanmark eller 3F"


  • Oprah Winfreys enorme popularitet kan tilsyneladende påvirke aktiekursen for blandt andre Novo Nordisk. | Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

    Medie: Oprah-bemærkning kan have påvirket Novos aktiekurs

    Negative udtalelser fra influencere og stjerner med mange fans kan spille en afgørende rolle for virksomheders markedsværdi, hvilket Novo Nordisk oplevede sidste uge. 

  • Kommunikation er ikke nok til at lokke Nordea-ansatte tilbage på kontoret. | Photo: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

    Kommunikation er ikke nok til at få alle ansatte tilbage på job i Nordea

    Selvom man i Nordea bliver ved med at ”kommunikere”, at medarbejderne skal være tilbage på kontoret mindst tre dage ugentligt, virker det ikke for alle. 

  • Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

    Ny EU-lov om pressebeskyttelse er kommet et skridt længere

    Indblanding i mediers redaktionelle arbejde skal være ulovligt med European Media Freedom Act. 

    For abonnenter


  • Produktionsdanmark er en hyggelig og uambitiøs havefest, hvor der er plads til og brug for alle. Kilde: Screenshot DI-film.

    Når vi rigtigt hygger, kan selv 1+1 blive 11

    DI er rebrandet. Havefest, hygge og fadøl er den naive og uambitiøse opskrift på succes. Brandstrateg Thomas Sehested anmelder den nye DI-identitet.

  • Er en personlig karakterbrist ved at ødelægge din virksomheds omdømme for tid og evighed? Hvis ja, så husk, at karakterbristen er den nye store virksomhedskrise, som rammer alt og alle nu. Det kritiske spørgsmål er, om I vil bakke personen op eller lægge afstand. Og I kan ikke ”gemme jer” bag retssystemet eller det fagretlige system og henvise til, at I ikke har kommentarer, så længe der kører en formel sag. Kilde: Getty Images.

    Når karakterbristen er krisen

    I har sandsynligvis kriseplaner for brand, cyberangreb og produktionsfejl. Men er I beredt på kriser, der skyldes en karakterbrist?

  • Danske Banks administrerende direktør, Carsten Egeriis, kunne have vaccineret sit budskab med forbehold, da han erklærede hvidvaskskandalen et afsluttet kapitel. | Foto: Stine Bidstrup/Carsten Egeriis/Ritzau Scanpix

    Danske Banks bastante punktum, der i stedet blev et komma

    Milliardforliget i Danske Banks hvidvasksskandale blev udråbt til et punktum i fortællingen om banken. Nu har forsvundne dokumenter reduceret punktummet til et komma. 

    For abonnenter


Læs også

Jens Hjorth-Larsen, CEO i Rud Pedersen, fortæller om ændringer i bureauet og public affairs-branchen generelt. | Foto: PRInterview

Rud Pedersen-fusion viser, hvordan public affairs ændrer sig: "Vi adskiller os på tre måder fra k-bureauer"

For abonnenter



Foto: Joachim LadefogedDebat

Radius-direktør: Politikens Grarup-sag er "uskønt håndteret"

For abonnenter



Oprah Winfreys enorme popularitet kan tilsyneladende påvirke aktiekursen for blandt andre Novo Nordisk. | Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau ScanpixNyheder

Medie: Oprah-bemærkning kan have påvirket Novos aktiekurs


Kommunikation er ikke nok til at lokke Nordea-ansatte tilbage på kontoret. | Photo: Jens Dresling/Ritzau ScanpixCorporate

Kommunikation er ikke nok til at få alle ansatte tilbage på job i Nordea



Carsten Dilling, bestyrelsesformand i SAS | Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau ScanpixPersontransport

SAS-formand om egen fremtid: "Min opgave er at gøre det her ordentligt færdigt"

For abonnenter



Produktionsdanmark er en hyggelig og uambitiøs havefest, hvor der er plads til og brug for alle. Kilde: Screenshot DI-film.Debat

Når vi rigtigt hygger, kan selv 1+1 blive 11


Job

  • K-Forum søger journalist

  • Lønnet praktikant til Kommunikationsafdelingen

  • Projektkonsulent til mediehus

  • Alsidig kommunikatør og skrivende redaktør til Danske Tandplejere

  • UNICEF Danmark søger indholdsspecialist

  • Kommunikationschef til Hempel Fonden

  • Head of Group Marketing & Communication

  • Studentermedhjælper til web og digital kommunikation

  • Digital kommunikationskonsulent med speciale i Sitecore

  • SoMe ansvarlige til Knuthenborg Safaripark

  • Kommunikationskonsulent til KiAP

  • DYRENES BESKYTTELSE SØGER ERFAREN INDSAMLINGS- OG KAMPAGNEANSVARLIG

  • Kommunikations- og medlemschef til Forbrugerrådet Tænk

  • KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER MED STÆRK BØRNEFAGLIGHED

  • Kommunikationspraktikant i forårssemestret 2024

  • IUNO søger kommunikationskonsulent

  • PRESSE- OG SOME-ANSVARLIG TIL FORLAG I RY

  • Intern kommunikationsrådgiver med skarp pen

  • Digital marketing- og kommunikationsmedarbejder

  • Communication Manager Museum of Evolution, Knuthenborg

  • Kommunikationsrådgiver med stærkt borgerblik til Rudersdal

  • Dansk Erhverv søger mediechef

  • DFS søger erfaren kommunikationskonsulent

  • SoMe-redaktør

  • PR-ansvarlig til internationalt pressearbejde (1-årigt vikariat)

  • Erfaren webredaktør

  • Erfaren strategisk kommunikationsrådgiver

  • Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder til forskningsbaseret rådgivning - DTU Food

  • Webmaster til intern og ekstern kommunikation

  • SOCIALDEMOKRATIET SØGER EN KREATIV GRAFISK KONSULENT

  • Result & Value driven Engagement Director

  • PRESSEANSVARLIG TIL SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET I AARHUS

  • Student til Realdanias presseteam

  • Det Kongelige Akademi søger chef for kommunikation og ledelsessekretariatet

  • Start din karriere hos RelationsPeople som praktikant

Se flere jobs

Kurser

  • Sådan lægger du en succesfuld SoMe-strategi for din virksomhed

    Sådan lægger du en succesfuld SoMe-strategi for din virksomhed

Se flere kurser

Netværk

  • Interne kommunikationsansvarlige

    Interne kommunikationsansvarlige

Se flere netværk

Job

  • K-Forum søger journalist

  • Lønnet praktikant til Kommunikationsafdelingen

  • Projektkonsulent til mediehus

  • Alsidig kommunikatør og skrivende redaktør til Danske Tandplejere

  • UNICEF Danmark søger indholdsspecialist

  • Kommunikationschef til Hempel Fonden

  • Head of Group Marketing & Communication

  • Studentermedhjælper til web og digital kommunikation

  • Digital kommunikationskonsulent med speciale i Sitecore

  • SoMe ansvarlige til Knuthenborg Safaripark

  • Kommunikationskonsulent til KiAP

  • DYRENES BESKYTTELSE SØGER ERFAREN INDSAMLINGS- OG KAMPAGNEANSVARLIG

  • Kommunikations- og medlemschef til Forbrugerrådet Tænk

  • KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER MED STÆRK BØRNEFAGLIGHED

  • Kommunikationspraktikant i forårssemestret 2024

  • IUNO søger kommunikationskonsulent

  • PRESSE- OG SOME-ANSVARLIG TIL FORLAG I RY

  • Intern kommunikationsrådgiver med skarp pen

  • Digital marketing- og kommunikationsmedarbejder

  • Communication Manager Museum of Evolution, Knuthenborg

  • Kommunikationsrådgiver med stærkt borgerblik til Rudersdal

  • Dansk Erhverv søger mediechef

  • DFS søger erfaren kommunikationskonsulent

  • SoMe-redaktør

  • PR-ansvarlig til internationalt pressearbejde (1-årigt vikariat)

  • Erfaren webredaktør

  • Erfaren strategisk kommunikationsrådgiver

  • Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder til forskningsbaseret rådgivning - DTU Food

  • Webmaster til intern og ekstern kommunikation

  • SOCIALDEMOKRATIET SØGER EN KREATIV GRAFISK KONSULENT

  • Result & Value driven Engagement Director

  • PRESSEANSVARLIG TIL SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET I AARHUS

  • Student til Realdanias presseteam

  • Det Kongelige Akademi søger chef for kommunikation og ledelsessekretariatet

  • Start din karriere hos RelationsPeople som praktikant

Se flere jobs

Kolofon

Kommunikationsforum
Søg

Sektioner

  • Nyheder
  • Se alle kurser
  • Om kurser
  • Se alle netværk
  • Om netværk
  • Podcast
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Timme Bisgaard Munk

timme@kforum.dk

Tlf.: +45 2557 2132

  • Om Kommunikationsforum

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Bannerannoncering

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7171 7425

Annoncering

Jobannoncering

mads@kforum.dk

Tlf.: +45 2087 1887

Job

Abonnement

Prøv Kommunikationsforum gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

kforum@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5936

Læs mere om abonnement her

Adresse

Kommunikationsforum

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 7060 5936

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © Kommunikationsforum — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret