Tonny Vorm, forfatter, oversætter og litteraturanmelder ved Information:
Foto: Berit Lund
Bo Green Jensen, Janet Maslin og Sid Lowes
“Bo Green Jensens filmanmeldelser har en kvalitet, der stadig kan få mig til at klippe dem ud af Weekendavisen og gemme dem. Han er en stor inspiration. Desværre anmelder han ikke amerikansk litteratur længere, så her læser jeg mest New York Times og særligt
Janet Maslin, der skriver flydende og reflekterende. Desuden elsker jeg
Sid Lowes skarpe analyser af spansk fodbold i The Guardian.”
Kresten Schultz Jørgensen, kommunikationsrådgiver og stifter af Oxymoron Communications
Bjørn Bredal kan beskrive politik og samfund med poesiens pensel
“Bjørn Bredal! Jeg har altid, det vil sige, siden jeg begyndte at læse aviser som 10-årig, læst de store skribenter, der engang fyldte Politiken – Bettina Heltberg, Claes Kastholm, Niels Barfoed. Masser af mennesker har bare holdninger. Masser kan den enkle disciplin at klynge modparten op på væggen og skyde sarkastiske dartpile efter vedkommende. Det er så nemt og så banalt at være hård og sarkastisk. De store essayister kan beskrive politik og samfund med poesiens pensel. En mand som
Bjørn Bredal skriver aldrig bare om fx politik eller sit eget private liv. Han trækker på en åre af skønlitterære virkemidler, poetiske rytmer og eksistentiel visdom. Det kan mærkes i prosaen, også i en daglig klumme om en metrotur. Hvis jeg skal nævne én helt i dag, er det Bjørn. Når han skriver en klumme eller anmeldelse i Politiken, læser jeg den og smider skrigeballonerne ad helvede til.”
Anne Sofie Allarp, forfatter og journalist:
Foto: Nicolas Tobias Følsgaard, for Alpha Forlag
Ditte Giese, Jakob Nielsen og Timme Bisgaard Munk
Holger Dahl, arkitekturredaktør på Weekendavisen:
Foto: Søren Bidstrup
Peter Dürrfelds skakspalter
“For mig er det flow og rytme, der er vigtigst, når jeg læser. Nogle skribenter kan skrive, så teksten nærmest læser sig selv. Med et roligt, rytmisk åndedrag, der er genkendeligt som et stykke musik.
Jeg samler ikke på eksempler, men jeg husker stadig, hvordan
Peter Dürrfelds skakspalter i Information fik mig til at læse om skak hver lørdag i begyndelsen af 1980’erne – også selvom jeg dårligt nok kendte spillets regler.”
Bo Green Jensens anmeldelser og erindringer
“På samme måde har jeg det med
Bo Green Jensens anmeldelser og erindringer i Weekendavisen. Når han fortæller om filmfestivalen i Cannes, er det som at være der selv, og man føler næsten, man har set de film, han skriver om. Og når han fortæller om sit liv og sine døtre og skilsmisser og nye ægteskaber, læser man roligt anfægtet med. Det er ganske små, ukrukkede tekster, der netop har en tusmørk ro i deres flow, der passer til deres aura af moden resignation.”
Joakim Jakobsens beskrivelse af et angreb
“Og endelig vil jeg fremhæve
Joakim Jakobsen, der i
Tynd Luft formåede at genoplive hele det danske VM i 1986 på en måde, der gjorde enhver både begejstret og klogere. At kunne beskrive et fodboldangreb i detaljer, så man faktisk kan se det for sig, er en svær og sjælden kunst.”
Ditte Giese, forfatter, podcaster og kulturjournalist på Heartbeats:
Amalie Langballe er skarp
“Jeg er for nylig skiftet til Weekendavisen og Berlingske efter et langt liv som Politiken- og Informationslæser. Ikke fordi jeg pludselig stemmer borgerligt, men jeg vil anbefale alle danskere, der læser aviser, at skifte engang imellem. Så jeg vil sige, at
Amalie Langballe, der skriver freelance for WA, er en virkelig skarp anmelder og analytiker. “
Marie Carsten Pedersen og Torben Sangild
Hos Zetland vil jeg gerne fremhæve
Marie Carsten Pedersen som en betragter og formidler af vores populærkultur og samtid, og så skal jeg også helst læse alt, hvad
Torben Sangild sender ud i verden, om det er podcast, longreads eller bare et tweet.”
Torben Sangild, forfatter, anmelder og kulturforsker:
Søren Ulrik Thomsen skriver skarpt som en piskesnert
“Jeg er nødt til at sige
Søren Ulrik Thomsen, som ud over at være en fremragende digter også er Danmarks bedste essayist. Han skriver dialektisk og nuanceret, men skarpt som en piskesnert i et sprog, hvor hvert eneste ord er velovervejet. Han burde være et forbillede for os alle; han er det i hvert fald for mig. Han giver sig tid, og som forfatter kan han tillade sig at give sig tid. Når jeg bliver dygtig nok, vil jeg skrive en tekst, der smælder så nænsomt som et essay af Søren Ulrik Thomsen. Indtil da må jeg overholde mine deadlines.”
Maria Brus, journalist og redaktør for sociale medier og community på Femina:
Kilde: Marie Hald
Jia Tolentino om internet og ungdomskultur
“Jeg vender altid tilbage til den amerikanske journalist
Jia Tolentino fra The New Yorker. Hun skriver knivskarpt om internet, ungdomskultur og det at være kvinde anno 2020’erne. Jeg elsker hende for at tage unge kvinder seriøst som få. Læs for eksempel hendes undersøgelse af
Instagramansigtet.”
Idolet Tom Chiarella
Andreas Thorsen har stemme
Herhjemme kan jeg blive helt væk i
tekster fra Andreas Thorsen fra Zetland. Altså væk på den måde, hvor man et øjeblik glemmer at doom-scrolle og tjekke mails og svare på en Instagram-story i samme ombæring. Hans stemme er så meget hans egen, og jeg stjæler gerne og skamløst fra ham, når jeg kan. Man kan for eksempel læse hans glimrende artikel om, hvem vi egentlig er som mennesker.”
Mette Kirstine Goddiksen, journalist:
“At skrive godt handler både om at sætte ord og tegn sammen på en medrivende, ubesværet måde – men mindst lige så meget om at være en god iagttager, der kan gennemskue sig selv og de andre.”
Knud Romer mestrer det hele
“Som en mejetærsker cutter han hykleri og bullshit ned i jordhøjde, så vi andre igen kan overskue landskabet. Han mestrer om nogen det vigtigste fortællerråd ”show – don’t tell”. Som når han samler sin egen barndoms skam og kultursplittelse mellem Falster-bønder og de hadede tyskere, forkerthedsfølelse, forstillelse, børns endeløse loyalitet og beskyttertrang over for deres forældre og skolegårdens nådesløse hakkeorden i ét eneste rammende eksempel:
”Der var noget galt – det kunne jeg tydeligt mærke – og de begyndte at sladre og grine af mig og flytte sig fra bordet, når der var spisefrikvarter. Jeg vidste ikke hvorfor og gjorde mit bedste for at passe ind, men det blev værre og værre, indtil der endelig var en, som pegede og sagde det ligeud. Det var skinkemaden – i stedet for at være skåret over på langs med en skorpe på hver halve rundtenom, var den skåret over på tværs med skorper i begge ender – og sådan gjorde man ikke i Danmark. Mor skar brødet, som hun var vant til fra Tyskland, og jeg kunne ikke få mig selv til at sige det til hende. Jeg gik i skole med den forkerte skinkemad og tyggede mig gennem spisefrikvarteret, og efter et stykke tid tog jeg den slet ikke op af tasken mere”.
Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier:
Foto: Sif Meincke
Karen Blixen leverer præcis poesi
“
Karen Blixen – aka Isak Dinesen, aka Pierre Andrezel, aka Tania Blixen, aka Osceola – er i stand til at formulere sig kort, klart, koncist og kompliceret på én og samme gang. Et ganske særligt talent, hun er i stand til at udøve på både engelsk og dansk: I
Seven Gothic Tales (1934) hedder det sig: “Truth is for tailors and shoemakers. ... on the contrary, [I have always] held that the Lord has a penchant for masquerades.” Således lyder selvsamme i
Syv fantastiske fortællinger (1935) : "„Sandheden er for Skomagere og Skræddere, … „tværtimod [har jeg altid] været af den Formening, at Herren har en Svaghed for Maskerade“. Præcis poesi med underfundig humor, enhver fantasifuld formalist forguder.”
Peter Bro, professor Center for Journalistik:
Foto: Filip Wallberg
Sprogekvilibristen Anne Sophie Hermansen
"
Anne Sophia Hermansen må være født i et andet århundrede end jeg. Sådan tænker jeg ofte, når jeg læser hendes klummer, opslag og andre tekster. Men hun er en sprogekvilibrist, der udfordrer hævdvundne præmisser, og vinkler med dødsforagt på selv de vanskeligste synspunkter. Hende nyder og udfordres jeg af at læse.
Line Vaaben kan noget særligt
Herhjemme er vi velsignet med flere virkelig skarpe fortællende journalister, men
Line Vaaben kan noget særligt. Både i forhold til at finde nye historier og formidle dem på fængende, sansemættende måder. Lyden af pacemakeren på ligkirkegården i North Carolina fylder stadig hos mig. At hun deler generøst ud af værktøjskassen – læs eksempelvis
”Fortællingernes tid” fra 2019 – betyder også noget for mig som underviser.