How to kill your friends and get away with it – in "Among Us"

Bedrag er succeskriteriet for den intentionelle løgn og manipulation, der har til hensigt at overbevise andre om, at en falsk eller forvrænget virkelighed er sand, og det har den implikation, at spontant og autentisk bedrag er problematisk at observere. Derfor tager den forestående analyse udgangspunkt i sproglig manipulation og bedrag i det online sociale deduktionsspil Among Us, som mange spillere har optaget og publiceret videoer af på blandt andet YouTube.com.
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images

How to kill your friends and get away with it – An analysis of discursive manipulation in Among Us 

I specialet ”How to kill your friends and get away with it: An analysis of discursive manipulation in Among Us” undersøger jeg sproglig manipulation i det online sociale deduktionsspil Among Us fra et samtaleanalytisk og pragmatisk perspektiv. Jeg er interesseret i, hvilke sproglige strategier spillere bruger for at overbevise deres modstandere om deres uskyld, samt hvilke faktorer der kan medvirke til, at forsøg på bedrag opdages.

Bedrag er succeskriteriet for den intentionelle løgn og manipulation, der har til hensigt at overbevise andre om, at en falsk eller forvrænget virkelighed er sand, og det har den implikation, at spontant og autentisk bedrag er problematisk at observere. Derfor tager den forestående analyse udgangspunkt i sproglig manipulation og bedrag i det online sociale deduktionsspil Among Us, som mange spillere har optaget og publiceret videoer af på blandt andet YouTube.com. Den offentlige tilgængelighed af videoerne betyder, at vi som forskere kan bruge dem til at tilgå autentiske situationer, hvori sproglig manipulation forekommer.

Ved at analysere dataet fra et pragmatisk og samtaleanalytisk perspektiv fandt jeg, at bedragere i Among Us skaber implikaturer, som understøtter deres egen uskyld, ved at bruge sproglige træk som for eksempel præsuppositioner og deiksis; de justerer desuden deres turtagning i forhold til antallet af samtaledeltagere, og de udnytter første tur i nærhedspar (adjacency pairs) til at diktere samtalens gang; slutteligt viser dataet, at bedragerne bruger reparatur (repair) til både at forstærke deres egen uskyld og sætte spørgsmålstegn ved andres.

Bedrag er dog aldrig garanteret, og i dataet ses også eksempler på tilfælde, hvor bedragere fejlbedømmer visse sproglige strategiers effektivitet, hvilket resulterer i, at de bliver stemt ud af spillet. Projektet hér udvider dermed studiet af bedrag og sproglige manipulationsstrategier, og ved at sammenholde mine resultater med tidligere research understreger jeg vigtigheden i at studere sproglig manipulation og bedrag i forbindelse med den kontekst, som det opstår i, og brugen af online data giver os en indgangsvinkel til at undersøge spontant bedrag.

Specialet er skrevet af Nanna Andersen ved Department of English, Germanic and Romance studies på Københavns Universitet og blev bedømt til karakteren 12. 

Læs hele specialet her. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Job

Se flere jobs