Tre timer om ugen. Det er, hvad alle mindreårige i Kina maksimalt må bruge på digitale spil. Sådan har det været siden 2021, hvor Kina indførte en strammere lovgivning for at begrænse, hvad det kinesiske regime så som en voksende afhængighed og ”åndelig opium”. Den nye lovgivning skrumpede spilindustriens vækst i Kina og erstattede et tidligere forbud fra 2019, der begrænsede kinesiske børn til at spille maksimalt halvanden time om dagen og tre timer på helligdage. Ved samme lejlighed satte Kina et loft over, hvor mange penge mindreårige må bruge på mikrotransaktioner i spil, dvs. små køb som virtuelt tøj og ekstra liv.

I Vesten gav det kinesiske skærmforbud først anledning til latter over et så drastisk indgreb eller forargelse over den individuelle frihedsberøvelse. Imidlertid er der på blot et par år sket en markant holdningsændring i Vesten, hvor stadig flere eksperter, forældre, fagprofessionelle og politikere er bekymrede for, at sociale medier og digitale spil skader mindreåriges trivsel, og appellerer til, at det politiske system skal gribe ind. En ny bølge techlash tager til i styrke.

Techlash i børnehøjde

I 2018 kårede Financial Times ”techlash” som årets ord. Det var året, hvor den offentlige kritik af techgiganterne i Silicon Valley – og de kinesiske pendanter – voksede voldsomt, imens skandalerne tårnede sig op. En af de helt store techskandaler var Cambridge Analytica-sagen, hvor Facebook først havde benægtet, at platformen var blevet brugt til datahøst og manipulation af vælgere, men siden kom det frem, at det var sket, og Facebook skulle stå skoleret i den amerikanske kongres.

I 2023 ser vi en ny bølge af techlash skylle ind over techgiganterne, og denne gang er det ikke politiske valg og demokratiet, der er i fokus, men børns trivsel og udvikling. Bølgen voksede, efter whistleblower Francis Haugen i 2021 afslørede, at Instagram kan skade teenagepiger, og den bliver kun større, i takt at med vestlige lande står med en trivselskrise blandt børn og unge, hvor den digitale faktor ikke kan trækkes ud af ligningen.

Vestens bekymring over børns digitale mistrivsel er ikke blevet mindre efter den senere tids massive kritik af TikTok, hvor det er kommet frem, at kinesiske børn har adgang til en – med techaktivisten Tristan Harris’ ord – ”spinatversion af TikTok, mens de eksporterer opiumversionen til resten af verden”. Hvor den kinesiske version af TikTok, Douyin, begrænser børn under 14 år til dels kun at spille 40 minutter om dagen, dels kun at have adgang til kurateret indhold, er det overladt til vestlige forældre at styre skærmforbruget på en vildtvoksende kommerciel platform, der har vist sig at være skræmmende effektiv til at fastholde børn og unges opmærksomhed. Som en 18-årig mand fortalte mig i et fokusgruppeinterview: 

”Forleden brugte jeg 11 timer på TikTok. På en dag.” Ifølge DR Medieforskning brugte 9-14-årige børn i gennemsnit 1 time og 18 minutter på TikTok i 2022, og ifølge Børns Vilkår er over halvdelen af eleverne i 5. klasse på TikTok.

Politisk hot topic

Selvom de færreste nok vil stemme for en statsstyret model som den kinesiske, vokser den vestlige kritik af, at techgiganter giver børn ubegrænset adgang, og at sociale medier og digitale spil overlader ansvaret til forældrene. På tværs af politiske fløje er der efterhånden enighed om, at techgiganter skal reguleres for at beskytte børn og unge.

I USA adresserer politikere såvel som eksperter digital børnebeskyttelse og aldersbegrænsning. I sin State of the Union-tale i januar 2023 talte præsident Joe Biden om at stoppe ”det nationale eksperiment, som sociale medier udfører på vores børn for profit”, og præsidenten talte for forbud mod techgiganternes indsamling af børns adfærdsdata og målrettet annoncering til børn online. I februar 2023 udtalte den højeste officer inden for det amerikanske militærs lægestab, Vivek Murthy, at det er for tidligt for børn at komme på sociale medier som 13-årige, hvor de stadig er ved at danne deres identitet og deres selv. 

En række lovforslag har også set dagens lys. Bag lovforslaget Protecting Kids on Social Media Act står både demokrater og republikanere, der vil forbyde børn under 13 år at oprette profiler på sociale medier og forbyder firmaer at bruge algoritmer til at målrette annoncer til mindreårige.

Getty Images

I Utah har politikerne netop vedtaget en ny lov, der træder i kraft i 2024 og stiller en række krav til sociale medier: aldersverificering af alle brugere, forældresamtykke til at oprette profiler for alle under 18 år, begrænsning af mindreåriges adgang om natten, forbud mod indsamling af mindreåriges data samt målrettet annoncering.

I Europa har Storbritannien i nogle år været fremme i skoene med lovgivning om og kodeks for digital børnebeskyttelse, men får skarp konkurrence fra Frankrig, hvor præsident Macron har gjort digital børnebeskyttelse til en af sine mærkesager og har ambition om at gøre Frankrig til bannerfører på området. Det sker bl.a. med initiativet Children Online Protection Laboratory og med lovforslag om aldersverifikation, der forbyder børns adgang til sociale medier og pornosites. I 2021 var Frankrig også det første land i verden til at komme med lovforslag om, at smartphone- og tabletproducenter skal have installeret forældrekontrol som en standardfunktion.

EU’s vedtagne Digital Services Act (DSA) indeholder en generel bestemmelse om beskyttelse af mindreårige online, særligt på store platforme, men indeholder ikke specifikke tids- eller aldersgrænser for børns digitale mediebrug. Spørgsmålet er, om DSA kommer til at bremse for national lovgivning på området i de enkelte medlemslande.

Herhjemme kom den Nordiske Tænketank for Tech og Demokrati i april 2023 med en anbefaling om, at når et barn opretter en konto på et socialt medie, skal standardfunktionen være, at barnet kun har adgang i et tidsbegrænset omfang. Formanden har udtalt, at det for eksempel kan være en time om dagen. Den anbefaling bunder i, at forskning viser en sammenhæng mellem megen skærmtid og mistrivsel. Desuden stiger sandsynligheden for at se skadeligt indhold, jo længere tid barnet opholder sig på mediet. 

For nylig lancerede læge Imran Rashid et populært borgerforslag med overskriften ”Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!”, der er med til at sætte fornyet fokus på debatten om digital manipulation af børn og unge og mistrivsel og behovet for regulering.

Dopamin og digitale stoffer

Benzinen i det nye techlash er, at sociale medier og digitale spil påvirker børns trivsel negativt. Selvom der er delte meninger om, hvorvidt sociale medier skaber afhængighed, da det – i modsætning til computerspilsafhængighed – ikke er en officiel diagnose (endnu), er der bred enighed om, at sociale medier sluger alt for meget af børns tid og opmærksomhed og udsætter dem for risici, de ikke er beskyttede imod.

Den amerikanske professor i psykiatri Anna Lembke fra Stanford Universitet er forfatter til bestsellerbogen “Dopamin Nation” fra 2021, og da hun i april gæstede Deadline, kaldte hun sociale medier for ”digitale stoffer” – en analyse, der vækker stadig mere genklang i den offentlige debat. Lembke fortalte, at sociale medier udløser dopamin i hjernen, som aktiverer hjernens belønningscentre på samme måde, som det ses med alkohol og stoffer. 

”Vi må anerkende, at sociale medier er digitale stoffer. Derfor bør unge ikke have ureguleret adgang til dem. Vi har skabt en generation af børn, som bruger deres devices døgnet rundt, men det gør det sværere for dem som voksne at komme af med denne afhængighed,” udtalte Lembke til Deadline.

Det klandestine kasino

Uanset om sociale medier skaber afhængighed ud fra en klinisk betragtning eller ej, er en ting sikkert: Sociale medier er designet som et klandestint kasino, hvor børn er de mest udsatte. I kapitlet ”Klandestint kasino” i Sandhedsministeriet fra 2021 beskriver Vincent F. Hendricks og jeg, at kasinoer, sociale medier og gratis digitale spil har det til fælles, at de spekulerer i psykologiske mekanismer og benytter skjulte tricks til at fange og fastholde menneskers opmærksomhed ved det grønne klæde, de enarmede tyveknægte eller foran skærmen – og maskinen vinder.

Når mennesker vender tilbage til et kasino eller bliver hængende i et feed, skyldes det, at de forventer en eller anden form for belønning, for eksempel i form af et like eller en kommentar. Når brugere åbner Instagram, Snapchat, TikTok eller Tinder, ved de ikke, om nogen har liket deres billede, efterladt en kommentar eller sendt dem en venneanmodning. Dette kaldes i adfærdspsykologien for “princippet om varierende belønninger”. Usikkerheden om belønning er de sociale mediers garanti for, at brugerne bliver hængende på samme måde som spillerne på et kasino.

Da andres positive feedback er ikke garanteret, fra opslag onsdag til opslag torsdag eller deling tirsdag til deling lørdag higer brugerne stadig efter mere og opsøger aktivt feedback. Så brugerne lægger indsatser (i form af opslag, kommentarer og lignende) på platformens spilleplade og “gambler” i forhåbningen om at få positiv feedback eller social gevinst.

Belønninger i form af likes og kommentarer er positiv feedback, der kan udløse neurotransmitteren dopamin. Dopamin er et signalstof i hjernen, som blandt andet kan udløse små følelser af kortvarig glæde. Når man lige skal tjekke sin profil på sociale medier, håber hjernen på at få et dopaminboost. Som bruger kan man imidlertid ikke nødvendigvis foregribe dette boost – nogle opslag får mange likes, andre ganske få eller slet ingen, hvorfor den positive feedback bliver uforudsigelig. Det betyder, at man ofte tjekker for at se, om der er kommet en belønning. Hvordan dopaminbelønningen helt konkret foregår – herunder på de sociale medier – er noget, der stadig diskuteres i neurovidenskaben.

Mens vi venter på neurovidenskabens resultater, kan vi se på forretningsmodellen for at forstå det aktuelle behov for lovgivning til børnebeskyttelse allerede i dag. Når kasinoer, onlinespil og sociale medier har det til fælles, at de bruger adfærdsdesign til at fastholde spillerne/brugerne, er det, fordi de grundlæggende bygger på samme princip i forretningsmodellen: Jo mere tid vi tilbringer på maskinen/appen, jo bedre er det for forretningen. Også selvom brugerne er børn.

Derfor er maskinerne designet til at maksimere “time on device”, det vil sige tid tilbragt på maskinen. Uanset om man er 10 år eller 80 år. Hvad kasinoer kalder “fastholdelse” af spillerne, kalder sociale platforme for “engagement” blandt brugerne. I begge tilfælde handler det imidlertid kun om én ting: penge.

Internettet og sociale medier var aldrig designet til børn, men hver tredje bruger er ikke desto mindre under 18 år, og techgiganterne nyder godt af den enorme trafik fra mindreårige i det klandestine kasino. Sådan vil det fortsætte, medmindre det nye techlash sætter en stopper for den lukrative indtægtskilde, som digitale børn er.