Børns trivsel er det nye techlash

Modstanden mod vanedannende digitale medier til børn vokser markant, og nye lovforslag i flere lande gør digital børnebeskyttelse og aldersbegrænsning til tidens vigtigste techtemaer.
Benzinen i det nye techlash er, at sociale medier og digitale spil påvirker børns trivsel negativt. Selvom der er delte meninger om, hvorvidt sociale medier skaber afhængighed, da det – i modsætning til computerspilsafhængighed – ikke er en officiel diagnose (endnu), er der bred enighed om, at sociale medier sluger alt for meget af børns tid og opmærksomhed og udsætter dem for risici, de ikke er beskyttede imod. | Foto: Getty Images
Benzinen i det nye techlash er, at sociale medier og digitale spil påvirker børns trivsel negativt. Selvom der er delte meninger om, hvorvidt sociale medier skaber afhængighed, da det – i modsætning til computerspilsafhængighed – ikke er en officiel diagnose (endnu), er der bred enighed om, at sociale medier sluger alt for meget af børns tid og opmærksomhed og udsætter dem for risici, de ikke er beskyttede imod. | Foto: Getty Images
Camilla Mehlsen

Tre timer om ugen. Det er, hvad alle mindreårige i Kina maksimalt må bruge på digitale spil. Sådan har det været siden 2021, hvor Kina indførte en strammere lovgivning for at begrænse, hvad det kinesiske regime så som en voksende afhængighed og ”åndelig opium”. Den nye lovgivning skrumpede spilindustriens vækst i Kina og erstattede et tidligere forbud fra 2019, der begrænsede kinesiske børn til at spille maksimalt halvanden time om dagen og tre timer på helligdage. Ved samme lejlighed satte Kina et loft over, hvor mange penge mindreårige må bruge på mikrotransaktioner i spil, dvs. små køb som virtuelt tøj og ekstra liv.



I Vesten gav det kinesiske skærmforbud først anledning til latter over et så drastisk indgreb eller forargelse over den individuelle frihedsberøvelse. Imidlertid er der på blot et par år sket en markant holdningsændring i Vesten, hvor stadig flere eksperter, forældre, fagprofessionelle og politikere er bekymrede for, at sociale medier og digitale spil skader mindreåriges trivsel, og appellerer til, at det politiske system skal gribe ind. En ny bølge techlash tager til i styrke.

Techlash i børnehøjde

I 2018 kårede Financial Times ”techlash” som årets ord. Det var året, hvor den offentlige kritik af techgiganterne i Silicon Valley – og de kinesiske pendanter – voksede voldsomt, imens skandalerne tårnede sig op. En af de helt store techskandaler var Cambridge Analytica-sagen, hvor Facebook først havde benægtet, at platformen var blevet brugt til datahøst og manipulation af vælgere, men siden kom det frem, at det var sket, og Facebook skulle stå skoleret i den amerikanske kongres.



I 2023 ser vi en ny bølge af techlash skylle ind over techgiganterne, og denne gang er det ikke politiske valg og demokratiet, der er i fokus, men børns trivsel og udvikling. Bølgen voksede, efter whistleblower Francis Haugen i 2021 afslørede, at Instagram kan skade teenagepiger, og den bliver kun større, i takt at med vestlige lande står med en trivselskrise blandt børn og unge, hvor den digitale faktor ikke kan trækkes ud af ligningen.


Vestens bekymring over børns digitale mistrivsel er ikke blevet mindre efter den senere tids massive kritik af TikTok, hvor det er kommet frem, at kinesiske børn har adgang til en – med techaktivisten Tristan Harris’ ord – ”spinatversion af TikTok, mens de eksporterer opiumversionen til resten af verden”. Hvor den kinesiske version af TikTok, Douyin, begrænser børn under 14 år til dels kun at spille 40 minutter om dagen, dels kun at have adgang til kurateret indhold, er det overladt til vestlige forældre at styre skærmforbruget på en vildtvoksende kommerciel platform, der har vist sig at være skræmmende effektiv til at fastholde børn og unges opmærksomhed. Som en 18-årig mand fortalte mig i et fokusgruppeinterview

”Forleden brugte jeg 11 timer på TikTok. På en dag.” Ifølge DR Medieforskning brugte 9-14-årige børn i gennemsnit 1 time og 18 minutter på TikTok i 2022, og ifølge Børns Vilkår er over halvdelen af eleverne i 5. klasse på TikTok.

Politisk hot topic

Selvom de færreste nok vil stemme for en statsstyret model som den kinesiske, vokser den vestlige kritik af, at techgiganter giver børn ubegrænset adgang, og at sociale medier og digitale spil overlader ansvaret til forældrene. På tværs af politiske fløje er der efterhånden enighed om, at techgiganter skal reguleres for at beskytte børn og unge.


I USA adresserer politikere såvel som eksperter digital børnebeskyttelse og aldersbegrænsning. I sin State of the Union-tale i januar 2023 talte præsident Joe Biden om at stoppe ”det nationale eksperiment, som sociale medier udfører på vores børn for profit”, og præsidenten talte for forbud mod techgiganternes indsamling af børns adfærdsdata og målrettet annoncering til børn online. I februar 2023 udtalte den højeste officer inden for det amerikanske militærs lægestab, Vivek Murthy, at det er for tidligt for børn at komme på sociale medier som 13-årige, hvor de stadig er ved at danne deres identitet og deres selv. 


En række lovforslag har også set dagens lys. Bag lovforslaget Protecting Kids on Social Media Act står både demokrater og republikanere, der vil forbyde børn under 13 år at oprette profiler på sociale medier og forbyder firmaer at bruge algoritmer til at målrette annoncer til mindreårige.