Der er ”ingen evidens for, at Facebooks verdensomspændende udbredelse er forbundet med udbredelsen af psykologiske skadevirkninger”. Sådan lyder hovedkonklusionen på en ny undersøgelse fra Oxford Internet Institute (OII), publiceret af Royal Society i august 2023. 

Forskerne er lykkedes med at få adgang til data om individuel brugeradfærd af Facebook, hvilket i sig selv er en imponerende bedrift, da det er ganske få forskere forundt at arbejde med brugerdata fra techgiganterne. Undersøgelsen sammenholder udbredelsen af Facebook i 72 lande med udviklingen i befolkningens oplevelse af mental sundhed, herunder livstilfredshed, i perioden 2008-2019. 

Undersøgelsen indeholder interessant ny viden i et globalt perspektiv, og særligt mangler der viden om medieadfærd i de mange lande i verden, hvor Facebook ikke blot er et socialt medie ud af mange, men snarere ”internettet” og derfor spiller en anden rolle end i vestlige lande. 

Ingen påviselig kausalitet

Det globale og overordnede perspektiv er vigtig viden, men hvad der hurtigt bliver problematisk, er, at OII-forskerne overfører deres konklusion om én platform til en af tidens største debatter, nemlig skærmdebatten om mistrivsel, der ikke mindst handler om børn og unge. Forskerne påpeger, at der ikke er sammenhænge mellem sociale medier og mistrivsel såvel i pressemeddelelsen som i artiklen, hvor de skriver: ”Although reports of negative psychological outcomes associated with social media are common in academic and popular writing, evidence for harms is, on balance, more speculative than conclusive.” Skærmdebatten er rammen, når pressemeddelelsen oplyser, at ”til trods for populære påstande om effekten af sociale medier på trivsel” finder forskerne ”ingen evidens for Facebooks udbredelse er koblet negativt til trivsel – snarere tværtimod”. 

Forskerne tager deres forbehold, men når de forbinder konklusionen med den bredere skærmdebat om (unges) trivsel, udlægges det, som om der ingen evidens er, for at sociale medier og skærme skaber psykisk mistrivsel. Det er imidlertid en fejlslutning. 

OII-undersøgelsen kan konstatere, at befolkningens oplevelse af deres psykiske velbefindende ikke er faldet, i takt med at befolkningens brug af Facebook er steget op gennem 2010’erne, men ikke hvorfor. Som en udefrakommende ekspert, professor Peter Etchels, siger til Science Media Centre: ”Det er et deskriptivt studie og kan som sådan ikke sige noget om årsagssammenhænge. Vi ved ikke, hvordan, om eller i hvilken grad forandringer i Facebooks udbredelse forandrer mental trivsel.” 

Psykisk mistrivsel er et komplekst anliggende, ligeledes er sociale mediers påvirkning – og endnu bredere skærmenes påvirkning. Skaber eller forstærker sociale medier mistrivsel eller det modsatte? Forskningen kan ikke give entydige svar, der gælder alle aldre, grupper og kulturer, og har særdeles svært ved at påvise – eller afvise – kausalitet. 

Facebook kan ikke frikendes

Hvad vi dog ikke behøver evidens for at vide, er, at digitale medier er den faktor, der har forandret børne- og ungelivet mest i det sidste årti – og den udvikling fortsætter i de kommende år med udbredelsen af kunstig intelligens også i børnehøjde. Vi ved, at sociale medier sluger meget af børn og unges tid og opmærksomhed grundet techplatformenes reklamebaserede forretningsmodel, og vi ved, at sociale medier udsætter mindreårige for risici, de ikke er beskyttede imod. 

Vi kan ikke påvise kausalitet, men der er en korrelation: Udbredelsen af digitale medier i børne- og ungelivet er sammenfaldende med stigningen i mistrivsel blandt unge op gennem 2010’erne og nu 2020’erne i Danmark, Norden og angelsaksiske lande. I min kommende bog, der udkommer på Informations Forlag i januar 2024, undersøger jeg personligt og fagligt det socialpsykologiske eksperiment, som begyndte med smartphonesamfundet, og jeg giver en analyse af, hvordan en række digitale vendepunkter skaber en perfekt storm for mistrivsel blandt børn og unge. 

Hvad bogens konklusioner er, må vente til 2024, men lad mig her slå fast: Den nye Facebookundersøgelse frikender ikke sociale medier for at påvirke den voksende trivselskrise blandt børn og unge i Danmark. Der er der flere grunde til. 

Facebook er last year

For det første har Facebook i flere år spillet en relativt begrænset rolle for børn og unge. Selvom flertallet af danske unge har en Facebookprofil, og mange af dem bruger platformen til bl.a. at deltage i grupper og begivenheder, få nyheder og købe/sælge ting, er det længe siden, Facebook har taget særligt meget af børn og unges tid i Danmark sammenlignet med andre digitale medier. Instagram, Snapchat, TikTok, Pinterest og gamingplatforme fylder langt mere og har en langt større påvirkning, også på deres mistrivsel. Da tidligere Facebookansat Frances Haugen i 2021 lækkede Metas egne undersøgelser baseret på brugerdata, kom det frem, at Instagram forværrer kropsutilfredshed hos hver tredje pige. Næsten halvdelen af teenagepigerne sammenligner ofte eller altid deres udseende med andre på Instagram, og hver tredje føler ”meget pres” eller ”ekstremt pres” for at se perfekt ud på Instagram. 

For det andet er nogle grupper mere udsatte end andre på sociale medier. En lang række andre undersøgelser viser, at sociale medier særligt kan være skadelige for unge piger. Faktisk er det også tilfældet med et tidligere studium begået af forskerne fra OII, publiceret i Nature, hvor de konkluderer, at der stort set ikke er en negativ sammenhæng mellem brug af sociale medier og trivsel. Med afsæt i selvsamme data har psykologiprofessor Jonathan Haidt dog påvist, at når det gælder de unge piger, er der en større negativ sammenhæng. 

For det tredje begynder sociale mediers indflydelse før teenagealderen i Danmark, hvor flertallet af tweens får profiler på sociale medier. Facebookundersøgelsen dækker to aldersgrupper: 13-35-årige samt +35-årige. En af forskerne, Przybylski, har i et andet nyt forskningsstudium, publiceret i Nature, konkluderet, at det særligt er, når børn går i pubertet, at sociale medier kan have skadevirkninger. Med forskernes ord opstår der ”et vindue for sensitivitet over for sociale medier”, som kan være skadelig, og det sensitive vindue er for pigernes vedkommende mellem 11 og 13 år. Studiet bygger på data fra over 80.000 briter. 

Endelig ved vi, at der kan være såvel indirekte som direkte negative konsekvenser ved brug af sociale medier: 

• Direkte negative konsekvenser af brug af sociale medier. Det er, når mediebruget i sig selv har en skadelig påvirkning. Det kan være fastholdelsesalgoritmer, der får børn og unge til at være på platformen mange timer i træk, hvor hjernen ikke får en pause. Det kan være indhold på sociale medier, f.eks. ubehageligt indhold, digital mobning, social sammenligning eller perfekte idealer, der kan presse den unge og forværre kropsutilfredshed. Eller anbefalingsalgoritmer, der giver den mindreårige stadig mere indhold med overdrevet træning og slankekure, der kan trigge lidelser som spiseforstyrrelser og selvskade. 

• Indirekte negative konsekvenser af brug af sociale medier. Det er, når skadevirkningerne handler om det, som mediebruget går ud over. F.eks. når brug af sociale medier tager opmærksomhed og tid, der ellers ville være brugt på trivselsfremmende aktiviteter, herunder søvn, øjenkontakt, bevægelse, familiesamvær, fysisk samvær med venner efter skolen og fysiske fritidsfællesskaber. Sammenhængen mellem skærme og søvn er tydelig, for den kan måles: Af de 11-19-årige danskere, der bruger mere end seks timer foran skærmen, får 59 procent af dem for lidt søvn, mens det kun gælder 28 procent af dem, der bruger under to timer på skærm. 

Juryen er stadig ude, når det gælder sociale mediers påvirkning af unges psykiske mistrivsel. Mens forskningen arbejder på at få mere viden om årsagssammenhænge – og adgang til brugerdata fra techgiganterne – vokser mindreåriges brug af reklamebaserede sociale medier og gamingplatforme, og der er desværre intet, der tyder på, at vi har set toppen af trivselskrisen.