Læs det nye studie fra Oxford University her: “No evidence linking Facebook adoption and negative well-being”

De farlige skærme

Der er efterhånden bred konsensus i samfundet om, at børnene og de unge skal være meget forsigtige med at bruge digitale medier – eller ”skærme”, som det så ofte hedder. En afstemning fra DR om mobilforbud i gymnasierne viser, at 84 pct. af læserne går ind for, at gymnasieelever skal aflevere deres mobiltelefon i skoletiden.

TikTok er top farligt

Den debat handler om mange ting, men måske mest om distraktioner. Og i den forbindelse virker det formentlig som en ganske logisk slutning, at der er færre af dem i undervisningssammenhænge. 

Én af de ting, der mistænkes for at være særligt distraherende på mobiltelefonerne, er de forkætrede sociale medier. TikTok, Instagram og, i hvert fald historisk set, Facebook – de sociale mediers urfader.

Leder de sociale medier til mistrivsel?

Værre endnu er det naturligvis, hvis de sociale medier leder til mistrivsel. Også her virker der til at være opnået en form for konsensus i bestemte kredse. Statsministeren er ikke i tvivl om, at meget ”starter og slutter her” (læs: på telefonen), hvad det så end betyder. 

Måske taler hun om telefoner helt generelt. Måske taler hun om de sociale medier. Om negative kropsbilleder, sammenligning, perfekthed, præstation, altid-på-kultur, og så videre. De sociale medier er øjensynligt fulde af udfordringer for den mentale sundhed. Og så er vi ikke engang nået til at tale om fastholdelsesalgoritmerne.

Det manglende videnskabelig fundament for skærmdebatten

De formodede sammenhænge mellem medievaner og mistrivsel debatteres som regel uden nævneværdig præcision. Deraf navnet ”skærmdebatten”. Selvom der er rigeligt med løfterige selvhjælpsbøger på markedet, er det ikke særligt tydeligt, hvor sammenhængene mellem medievaner og mistrivsel eventuelt findes, hvis vi spørger forskningen.

På Oxford Internet Institute (OII) har en række forskere – navnlig Amy Orben og Andrew Przybylski – gennem længere tid undersøgt sammenhænge mellem medievaner og mentalt velvære. Deres studier af store datasæt ledte for fire år siden til en række fund om ”skærmtid”. Det viste sig, at den tid, unge mennesker bruger på f.eks. smartphones, er uvæsentlig i forhold til at forstå deres mentale helbred, hvorimod søvn- og spisevaner havde en betydelig effekt.

Konklusionen i studiet dengang var, at vores offentlige debat om digitale teknologier som en overordnet faktor i mistrivsel er lidt af et vildspor. Deres fund afviser ikke definitivt alle digitale teknologier som potentielle faktorer i mistrivsel, og det kommenterer slet ikke direkte på sociale medier, men det gjorde op med den helt overordnede frygt i forhold til deres effekt.

Her er det væsentligt at indskyde, at man ikke skal gøre ét studie ækvivalent med en definitiv sandhed. Man skal desuden huske en vis portion skepsis, når det kommer til studier, der undersøger effekten af digitale teknologier meget overordnet. 

Som tidligere nævnt bliver undersøgelser enormt upræcise, når de skal være så generelle i forhold til deres genstandsfelt.

De nye fund

I et nyt studie har samme forskningsenhed arbejdet med et kæmpe internationalt datasæt, der har gjort dem i stand til at undersøge sammenhænge mellem brugen af Facebook og mentalt velvære.

Studiets data må anses for at være af høj kvalitet, hvilket også påpeges af forfatterne. De måler på tværs af 72 lande, både nord og syd for ækvator. Denne brede, globale repræsentation er ofte en mangelvare i denne type studier, hvilket også tidligere er blevet påpeget.

Studiet finder, at mentalt velvære ikke bevæger sig i samme mønster som brugen af Facebook, hvorfor en effekt af sidstnævnte ikke kan påvises. Datasættene går tilbage til 2008, hvor der var relativt få brugere af Facebook, så mønstrene kan ikke blot observeres på tværs af mange lande, men også over et langt stykke tid. Studiet ser både på effekter hos dem, der bruger Facebook på daglig basis, men også dem, der besøger platformen sjældnere.

Disse fund er i tråd med tidligere litteraturreview – altså metaanalyser af de eksisterende studier – der tyder på samme manglende mønster. Forskerne fra OII kritiserer desuden mange af de studier, der er til rådighed, for at være af lav kvalitet. Det begrundes f.eks. i anvendelsen af selvrapporterede data, som har vist sig at være et ofte sårbart og arbitrært grundlag for analyser.

Er der så slet ikke noget om snakken?

Selvom det kan være fristende at bruge disse resultater til at fjerne enhver bekymring om medieteknologiernes indvirken på helbredet, er det nok ikke tilrådeligt at læne sig tilbage. Som forskerne fra OII påpeger, er det væsentligt at få bedre datasæt stillet til rådighed fra virksomhederne bag de populære platforme – de såkaldte techgiganter. På den måde muliggøres analyser, der med langt større præcision kan indkredse problematiske relationer mellem mennesker og platforme.

I det hele taget er der nogle grundlæggende udfordringer ved at undersøge brugen af sociale medier, der er vanskelige at overkomme.

Blandt de mere aktivistiske kritikere, der insisterer på de sociale mediers rolle i negative udviklinger inden for mentalt velvære, tales der også ud fra en hypotese om netværkseffekt. Kort sagt bygger hypotesen på, at de sociale medier har ændret grundtilstanden i verden, hvilket har medført en generel negativ udvikling i trivslen, og at denne effekt fungerer på tværs af mennesker, hvad end de bruger sociale medier eller ej.

Denne slags hypoteser er vanskelige at efterprøve videnskabeligt. Også fordi de sociale medier hele tiden muterer. For nylig har vi set, hvordan AI-baserede chatbots er blevet en del af Snapchat, og vi har gennem flere år lyttet til debatter om algoritmernes magt over vores medievaner. Vi står med nogle udfordringer, der gør, at vi må tænke os om, og det er noget, forskningen skal bidrage til.

Men for at den kan gøre det, er der nogle store teknologivirksomheder, der skal blive bedre til at dele data, sådan som det var tilfældet ved det nyligt publicerede studie fra OII.

Læs videre:

No evidence linking Facebook adoption and negative well-being: Oxford study

There Is No Evidence That Associations Between Adolescents’ Digital Technology Engagement and Mental Health Problems Have Incr

Social Media and Mental Health

Flere gymnasier tvinger elever til at aflevere deres mobiler i skoletiden | Indland | DR

Statsministeren tordner mod mobiltelefonerne i børn og unges hænder: ’Farligere end trafikken’ | Politik | DR

Screens Might Be as Bad for Mental Health as … Potatoes | WIRED

Estimating the association between Facebook adoption and well-being in 72 countries | Royal Society Open Science

Social media and adolescent well-being in the Global South

Online communication, social media and adolescent wellbeing: A systematic narrative review

Screen-based activities and children and young people’s mental health and psychosocial wellbeing: a systematic map of reviews

Teens, loneliness, and the social media paradox · Chris Said