Ikke bare er Biden 80 år (!), nej, han virker også alt for ofte træt, slidt, distræt, famlende og glemsom. Ikke hele tiden, men for tit. Målinger viser, at næsten otte ud af ti amerikanere synes, han er for gammel. To ud af tre demokratiske vælgere vil hellere have en anden.

Harris er slet og ret dumpet som vicepræsident

Alle ved bare også, at præsident Biden har et næsten lige så stort problem som sin alder: Kamala Harris er slet og ret dumpet som vicepræsident.

Harris – dette indbegreb af den amerikanske drøm, datter af to indvandrere, indisk mor og jamaicansk far, som via hårdt slid blev først jurist og siden erobrede den ene politiske toppost efter den anden – er simpelthen faldet fuldkommen sammen i Det Hvide Hus.

Harris er blot et hjerteslag fra præsidentembedet

Da alle, selv de, der holder allermest af Biden, tænker, at der er en vis chance for, at Biden, hvis han vinder igen, ikke kan holde hele sin anden periode ud, er fokus på vicepræsidenten kolossalt. De, der vil stemme på ham, skal også kunne lide hende. Det gør de ikke. Hun betragtes nærmest unisont som en letvægter uden tilstrækkeligt format.

En stemme på Biden er en stemme på Harris

Af samme årsag giver det sig selv, at Republikanerne, formentlig anført af Donald Trump, igen ved næste års valg vil gøre alt for at minde de påvirkelige svingvælgere om, at hvis de stemmer på Biden, skal de regne med, at de i virkeligheden stemmer på Harris.

Nikki Haley, tidligere guvernør i South Carolina, Trumps FN-ambassadør og lige nu den stærkeste udfordrer for netop Trump, skar det for nyligt ud i pap og bøjede budskabet i neon, da hun optrådte på Fox News:

”En stemme på Joe Biden er en stemme på Kamala Harris. Og… tanken om en præsident Harris bør sende kuldegysninger gennem alle amerikaneres rygrad.”

Houston, we’ve got a problem! The problem is Harris

Biden står med andre ord i problemer til halsen. Lige nu fører Trump i direkte match-up mod ham. De fleste synes, Biden er for gammel. De fleste bryder sig ikke om hans vicepræsident. Som man siger i Amerika: Houston, we’ve got a problem!

Udskiftning? En farlig afvisning af minoriteter og de sorte vælgere

Biden kunne i teorien skifte hende ud. Mere end svært. Allermest, fordi han så tydeligt har sagt, at det netop er Biden/Harris, der stiller op som et team, og, lige så vigtigt, fordi Harris som sort kvinde er afgørende for hans støtte fra minoriteter, især sorte vælgere.

En anden vicepræsident? Nul, nej, nix

Jeff Zients, stabschef i Det Hvide Hus, understreger igen og igen, at Biden er vild med hende, og at præsidenten ønsker hende tæt på sig, hver gang der træffes afgørende valg. Direkte adspurgt, om præsidenten nogensinde overvejer en anden vicepræsident, svarer han:

”Svaret er utvetydigt nej, nul.”

Rebranding Harris er den eneste mulig

Derfor er Biden og Demokraterne gået i gang med det eneste alternativ – et forsøg på at rebrande vicepræsidenten. Make her likeable, som politiske konsulenter siger. Noget af en opgave, for Harris er den mest upopulære vicepræsident i tre-fire årtier. Financial Times stiller i en stort opsat artikel det svære spørgsmål: Can she win over America?

Udgangspunktet er svagt. Et gennemsnit af målinger viser, at kun 37,8 procent har et positivt indtryk af hende. Lavere end både Biden og Trump. Værre endnu: Hendes negative tal stiger. Opgaven er omvendt stor: Der er maks. et år til at bygge hende op til et plus.

De kæmper for at styrke Harris

Lige nu er det tydeligt, at Biden og partiet agter at styrke hendes position. Oftere end før er det hende, der optræder på tv og ved store offentlige møder rundt i landet for at forklare politikken – og, måske allervigtigst, for at forsøge at skabe en begejstring i en tam vælgerbase.

”Hvis vi vil vinde, så har vi behov for hende derude – og hun skal tale med de grupper af vælgere, som faktisk gerne vil lytte til hende,” forklarer Chris Korge, finansdirektør hos Demokraterne.

Harris har fat i fremtidens vælgere, fat det nu

Andre siger det samme: Harris er ansigtet på det nye Amerika, hvor snart halvdelen er minoriteter, og derfor er der mange, der ser op til hende, lyder det fra demokratiske strateger. Derfor, konstaterer de, er hendes opgave især at løfte den progressive dagsorden:

Kampen for fri abort, for LGBTQ+-rettigheder, for våbenkontrol, for klimaindsatsen, for retten til at kunne stemme. Det er i den gruppe – primært unge, kvinder og minoriteter – at partiet vurderer, at Harris har en skjult styrke. Nu besøger hun universiteter uafbrudt.

Best luck med rebrandingen af Harris

Håbet er som bekendt lysegrønt og alt det der, men det er kamp op ad bakke at gøre den indtil videre håbløse Harris til andet end en, der faktisk svækker gamle Biden. Indtil videre har staben omkring præsidenten dog en bunden opgave. Best of luck, som man siger.