Sagen startede i sidste uge, da bestyrelsen fyrede OpenAI’s CEO, Sam Altman, i et kup, men hverken medarbejderne eller den magtfulde aktionær Microsoft var med på den fyring. De startede et modkup. De chokerede og vrede medarbejdere truede med masseopsigelse i et åbent brev. Samtidig gik den mægtige Microsoft til kamp for at få ham genindsat. Det blev han så, og kuppets to hovedarkitekter i bestyrelsen blev selv fyret.

Hvordan og hvorfor lykkedes det OpenAI-CEO Sam Altman at spinne sig tilbage i jobbet? Ja, og hvorfor endte bestyrelsen med selv at blive fyret? Historien handler ikke blot om OpenAI og Sam Altman, men om AI skal udvikles forsigtigt samfundsbevidst eller hurtigt kommercielt. Det er analysen fra techekspert Pernille Tranberg i Kforums podcast K-analysen. 

Pointen er, at Microsoft kommer på banen og sætter hele sin vægt bag en hurtig kommerciel udvikling af ChatGPT. De lover at genansætte alle, der forlader OpenAI. Dette er stik imod bestyrelsens planer. Som hun udtrykker det:

“Da han blev fyret, så går han jo selvfølgelig til Microsoft. For det er Microsofts skyld overhovedet, at ChatGPT blev lanceret. Hvis de ikke havde haft Microsoft og deres store cloud og alle deres penge, så havde de aldrig lanceret. Så han går til Microsoft, og om mandagen, to dage efter han er fyret, siger CEO’en i Microsoft, at han får job her, og det gør hans medstifter også, Greg Brockman. Og det gør alle i øvrigt fra OpenAI, der ville ønske det. Så Microsoft er 100 pct. på at støtte op omkring det her, også fordi Microsoft er meget afhængig af OpenAI’s API, altså hele deres infrastruktur, de er ved at bygge op.”

AI: dommedagsvåben eller hvermands værktøj

Bag konflikten mellem bestyrelsen og Sam Altman gemmer sig en større og vigtigere kamp. Det handler om, hvordan vi, på godt og ondt, skal udvikle AI. Her står de forsigtige over for de modige i kampen, om det er menneskehedens sikkerhed, som skal tælle mest, eller pengene. Denne gang vandt tekno-optimisterne og de griske over de kritiske og forsigtige. Ifølge iagttagere er det en kamp mellem de såkaldte AI doomers og AI boomers. Doomerne frygter en AI-dommedag og vil stoppe op, mens boomerne vil sætte endnu mere fart på udviklingen for at skabe en ny og bedre AI-verden. Genindsatte Sam Altman er den arketypiske boomer og vil sætte turbo på AI-udviklingen.

Den meget akademiske bestyrelse er optaget af AI-safety og ser AI som en farlig, ny teknologi. Ganske illustrativt har et meget kritisk og meget akademisk bestyrelsesmedlem skrevet en videnskabelig artikel, som er en subtil kritik af Altman og hans manglende sans for AI-safety. Denne bekymring er den egentlige baggrund for fyringen. Bestyrelsen fryter simpelthen, at han går for hurtigt frem og ikke siger sandheden om, hvor hurtigt han allerede er gået frem med at udvikle AI. Den historie og forklaring får de bare aldrig fortalt til offentligheden. Som Pernille Tranberg udtrykker det: 

“Det virker, som om bestyrelsen er rigtigt dårlig til at kommunikere, de er bekymrede for udviklingen. De vil gerne have noget mere af det, de kalder AI-safety. Men det er helt uklart for almindelige mennesker, hvad de vil. Det er det, og det er den største bommert, de har begået, og det er derfor, at bestyrelsen er blevet latterliggjort af ufatteligt mange. De har simpelthen ikke har formuleret sig ordentligt. De kunne jo have sagt, at vi er dybt bekymrede for udviklingen; den går alt for stærkt. Vi er enige med alle de her eksperter, der mener, vi er nødt til at stoppe op. Sam Altmann pusher den til det yderste. Vi er nødt til at have en pause.“

Bestyrelsen betaler en pris for ikke at ville gå efter den fyrede Sam Altman

En af grundene til, at det har været svært for bestyrelsen at kommunikere klart om fyringen, er, at de er bange for at gå for meget efter manden, Sam Altman. Det spænder ben for deres kommunikation. Samtidig har de manglet en talsperson og et ansigt på kritikken og bekymringen. Det skaber en uklar kommunikation, ifølge Pernille Tranberg: 

“Bestyrelsen skulle have kommunikeret bedre. De skulle have været mere ærlige i deres kommunikation, uden selvfølgelig at krænke CEO’en som et menneske, som de har fyret. Men de kunne godt have sagt meget mere og formuleret det meget tydeligere. Og så kunne de også have valgt en talsmand eller en talskvinde, som forklarede det mere i dybden.” 

Et mystisk miskmask af NGO og milliardforretning

Sagen bliver ikke mindre kompliceret af, at firmaet OpenAI i sin organisatoriske form er en nonprofit-NGO med en bekymret akademisk bestyrelse, der kommer ud i en højspændt konflikt med Microsoft om et af tidens mest succesrige AI-programmer med millioner og atter millioner af brugere. Som Tranberg formulerer det:

“Her er et kæmpe clash mellem bestyrelsen, som vil arbejde for menneskeheden og lave sikker AI, og så en kommerciel virksomhed, som skal skabe profit og succes og bare vil være først med AI for enhver pris. Det er konfliktens kerne sat på spidsen: først for enhver pris eller forsigtig for enhver pris.”

Bestyrelsen og AI-forsigtigheden blev fyret

Moralen er, at Altmans superspin lykkes, fordi bestyrelsen er så dårlig til at kommunikere deres AI-dommedagshistorie, og hvorfor AI-safety er vigtig, mens Altman modsat fremstår som offer og helt og får hele organisationen med i sin vision om AI som forretning og en positiv fremtid. Alt imens den vigtigste og rigeste stakeholder, Microsoft, sammen med alle medarbejderne stiller et ultimatum: Genhyr den fyrede Sam Altman, og fyr dig selv, kære bestyrelse. Det blev så bestyrelsen og AI-forsigtigheden, som blev fyret.

Lyt til K-analysen: Kforums podcast om virksomhedskommunikation. Denne gang om AI, fyringen og genhyringen af OpenAI’s CEO, Sam Altman. Ugens gæst er dataetikekspert Pernille Tranberg.

Du kan høre podcasten på Apple podcast her