Kforum har ved hjælp af Fanpage Karma, der er et alt-i-et-værktøj til administration, analyse og overvågning af sociale medier, indsamlet data over de 25 største danske NGO’ers performance på Facebook fra 1. januar 2023 til 4. december 2023. Opgørelsen viser de danske NGO’ers performance på de sociale medier på godt og ondt. Men hvilken NGO gjorde det så bedst i 2023? 

Vi starter med et forbehold. At kåre én nødhjælpsorganisation som havende den bedste PR- og markedsføring på de sociale medier er en udfordring, da de forskellige organisationer har forskellige tilgange og strategier, der kan være effektive på hver deres måde. Nogle NGO’er er dygtige til at bruge sociale medier til at skabe bevidsthed og engagere følgere, mens andre fokuserer på mere traditionelle medier eller direkte interaktion med støtter. 

Hvis vi ser på konverteringer, altså, hvem der har fået flest nye followers, er dyreværnsorganisationen Anima, der blev oprettet i 2000, den store vinder, og med gennemsnitlig 1,2 post per dag er Anima også den mest aktive organisation af alle NGO’erne til at publicere SoMe-indhold. I alt har Anima næsten opnået 20.000 nye followers på Facebook i 2023. Røde Kors kommer ind på en andenplads med knap 18.000 nye followers. 

Kræftens Bekæmpelse laver mest populære opslag

Som Kforum tidligere har beskrevet, bør NGO’er appellere til følelser og værdier, hvis de vil opnå et stort engagement hos deres brugere, og benytte let afkodelige billeder og gerne video, der appellerer til vrede, kærlighed og sympati. 

Det var også tilfældet, da årets mest populære post gik til Kræftens Bekæmpelse, da TV-lægen Charlotte Bøving, som har uhelbredelig kræft, i begyndelsen af april delte en nyhed om en ”ren scanning” i en video på Facebook. 

Videoen affødte et enormt engagement og en kæmpe sympati og er et flot eksempel på autentisk storytelling – deling af autentiske og rørende historier om mennesker, der er blevet hjulpet eller er i nød, og som derved skaber en følelsesmæssig forbindelse med modtageren. Det blev til mere end 27.000 likes og over 1400 kommentarer.

Andenpladsen gik til Ældre Sagen, der i et mere ”traditionelt” opråb til Christiansborg appellerede til, at Facebooks læsere skulle dele Ældre Sagens opslag, hvor interesseorganisationen spurgte: ”Er det fair, at nogle pensionister ikke har råd til helt basale dagligvarer? At folk frygter for deres elregninger eller ikke har råd til at besøge deres børnebørn?” Og det virkede. 

Der er forskel på NGO’er

De humanitære nødhjælpsorganisationer har i de senere år måttet konstatere, at de må dele græsplænen med de mere ”politiske” dyrevelfærdsorganisationer, der har mere kant og efter nogles mening er mere aggressive i deres kommunikation. 

NGO’erne varierer meget i deres politiske karakter og dermed i deres engagement på de sociale medier. Nogle NGO’er er mere politisk aktive og fokuserede end andre, og nogle er direkte i deres appeller til at engagere deres læsere i politiske aktiviteter eller arbejder med spørgsmål, der har politiske implikationer eller konsekvenser. 

Anima, der er en dyrebeskyttelsesorganisation i Danmark, som arbejder for dyrs rettigheder og velfærd, kan blive opfattet som aggressive af nogle, fordi de nogle gange anvender stærke kampagner, offentlige handlinger og informationsspredning for at skabe opmærksomhed omkring dyrevelfærdsspørgsmål. 

Anima bruger ofte medier, sociale medier og offentlige kampagner for at påvirke lovgivning, forbrugervaner og opmærksomhed omkring dyrevelfærdsspørgsmål. Nogle kan anse dette for at være kontroversielt, mens andre ser det som nødvendigt for at skabe ændringer og opmærksomhed omkring vigtige emner. Vi kan i hvert fald konstatere, at Anima i de senere år har haft succes på de sociale medier. 

Kamp om opmærksomhed skaber etiske problemer

I en vis forstand kæmper nødhjælpsorganisationer om opmærksomhed, ikke i en konkurrence om at være den eneste organisation, der modtager opmærksomhed, men snarere i bestræbelserne på at nå ud til et stort publikum og få støtte til deres humanitære indsats. 

Denne konkurrence om synlighed kan friste nogle til at være friske, frække og kække i deres markedsføring, men nogle NGO’er står over for konkrete dilemmaer som f.eks. deling af billeder eller historier om mennesker, der er blevet berørt af katastrofer. At sikre samtykke og respektere privatlivets fred er afgørende, især når NGO’er deler følsomme oplysninger eller billeder.

Der er også risiko for at sprede misinformation eller unøjagtige oplysninger, som kan skade en NGO’s troværdighed eller endda forværre situationen for dem, der er i nød. 

Og ikke mindst kan sociale medier skabe filterbobler, hvor læsere kun ser og reagerer på bestemte typer nødhjælpsrelateret indhold. Dette kan føre til selektiv opmærksomhed og støtte, hvilket kan være problematisk for mindre kendte eller mindre synlige nødhjælpsindsatser. 

Derfor bør nødhjælpsorganisationerne, når de bruger de sociale medier, være opmærksomme på, at de sociale medier giver en platform til at fortælle stærke historier om nød, overlevelse og håb. Brug af billeder, videoer og personlige beretninger kan skabe stærkere forbindelse og skabe større opmærksomhed omkring en sag. Og det er vigtigt, at en NGO engagerer sig direkte med følgere, og støtte gennem kommentarer, beskeder og interaktion kan skabe et fællesskab omkring nødhjælpsorganisationens mission. 

Sociale medier kan være en kraftfuld platform til at mobilisere frivillige og øge fundraising-indsatsen gennem kampagner, deling af indhold og opfordringer til handling, og ved at være til stede på sociale medier kan nødhjælpsorganisationer hurtigt reagere og informere om kriser og samtidig koordinere indsatsen med støtter og samarbejdspartnere. 

Og husk platformdiversificering: Ud over de store platforme som Facebook, Twitter og Instagram bør NGO’er også drage fordel af kanaler som LinkedIn og TikTok samt andre platforme, afhængig af målgruppe og det budskab, som man ønsker at sprede. 

At lære at bruge disse værktøjer og taktikker effektivt kan være afgørende for nødhjælpsorganisationers succes i at øge bevidstheden, skaffe ressourcer og udføre deres missioner. Anima er på vej. 

Min anbefaling: Her er den bedste SoMe-strategi for en NGO

Den bedste strategi for nødhjælpsorganisationer, når de bruger sociale medier, involverer flere vigtige elementer: 

Klar kommunikation af mission og mål: Organisationen skal tydeligt kommunikere sin mission, sit mål og sine værdier. Dette skaber klarhed om, hvad organisationen står for, og hvorfor støtte er vigtig. 

Autentisk storytelling: Deling af autentiske og rørende historier om mennesker, der er blevet hjulpet eller er i nød, skaber følelsesmæssig forbindelse. Dette kan omfatte billeder, videoer og personlige beretninger, der viser den faktiske indvirkning af organisationens arbejde. 

Engagerende indhold: Skab indhold, der engagerer følgere og skaber dialog. Spørgsmål, afstemninger, interaktive historier og live-videoer kan øge engagementet og skabe en følelse af fællesskab. 

Regelmæssig opdatering og respons: Opdatering af følgere med regelmæssige nyheder, nødsituationer, og hvordan donationer bliver brugt, er vigtigt. Hurtig respons på spørgsmål og kommentarer viser engagement og gennemsigtighed. 

Brug af forskellige platforme: Forskellige sociale medieplatforme har forskellige styrker. Brug af videoer på YouTube eller TikTok, visuelt indhold på Instagram og mere detaljeret information på Facebook eller Twitter kan nå forskellige målgrupper effektivt. 

Mobilisering af frivillige og støtter: Brug sociale medier til at mobilisere frivillige og støtter til fundraising-kampagner, frivilligt arbejde eller deling af viden. 

Overvågning og evaluering: Kontinuerlig overvågning og evaluering af indholdets effektivitet er afgørende. Brug analytiske værktøjer til at forstå, hvilket indhold der fungerer bedst, og justér strategien derefter. 

Etiske retningslinjer: Implementering af klare etiske retningslinjer for brugen af sociale medier, herunder beskyttelse af privatliv, nøjagtighed og respekt for kulturelle forskelle. 

En effektiv strategi på sociale medier handler ikke kun om at opnå høj synlighed, men også om at skabe meningsfuld forbindelse og handling. Organisationer skal være bevidste om, hvordan de bruger disse platforme for at skabe reel indflydelse og støtte til deres nødhjælpsindsats.