AI er blevet til et værktøj, k-folk bruger i hverdagen. Ny undersøgelse viser, at hele 64 pct. af k-folk nu bruger AI dagligt. En fordobling siden marts 2023.
TIMME BISGAARD MUNK, KOMMENTATOR OG ANALYTIKER PÅ KFORUM
Den og mange andre vigtige konklusioner er at finde i rapporten “State of AI in PR 2024” fra Muck Rack. Her tegnes et billede af en hurtig og succesrig teknologi, som gør en positiv forskel for mange k-folk. Det er gået stærkt og er fordoblet på blot få måneder. For brugen af generativ AI er steget markant, fra 28 pct. i marts 2023 til 64 pct. i november samme år. Dette forklares med, at teknologien følger den klassiske diffusion of innovation-kurve, vi kender fra andre succesrige, livsforandrende teknologier: farvefjernsynet, køleskabet og mobiltelefonen. Se blot her fra rapporten:
AI er lig med et bedre og mere effektivt arbejdsliv for de fleste
Hele 74 pct. oplever forbedret arbejdskvalitet, mens hele 89 pct. oplever øget produktivitet og hurtighed, når de bruger AI. Alle oplever, at AI er genial til at komme med et først udkast til et væld af klassiske k-opgaver. Mange oplever, at AI er en god hjælp, når det gælder indhold på de sociale medier. Dernæst er AI brugbar til research, skrivning af pressemeddelelser og salgspitch.
På minussiden står så tvivlen om kvaliteten og spørgsmålet om datadeling af hemmelige, private corporate data. Bekymringer, som deles af ikke mindre end 43 pct. af de adspurgte. Andre er bekymrede for, at AI-automatiseringer opløser k-faget som kompetence, gør faget overflødigt, skaber AI-spam og larm i medielandskabet, som svækker modtagernes opmærksomhed.
AI har været selvlæring uden regler, rammer eller struktureret uddannelse
AI-værktøjer er på kort tid blevet en del af standardværktøjskassen for flertallet af verdens k-folk. For 2023 har tydeligvis været året, hvor k-folk lidt forudsætningsløst, men nysgerrigt har kastet sig ud i den nye teknologi.
Resultatet har været nye selvlærte AI-kompetencer og arbejdsgange. For reguleringen og deciderede AI-firmapolitikker har tydeligvis manglet og haltet efter AI-værktøjernes hurtige succes. Medarbejderne har derfor været usikre på, hvad de må og ikke må. Samtidig har decideret AI-uddannelse og systematisk AI-kompetenceudvikling været en stor mangelvare. Ifølge undersøgelsen har kun 21 pct. af arbejdspladserne en klart formuleret AI-politik, mens kun en ud af fem tilbyder AI-træning til medarbejdere.
Dette har dog ikke holdt k-folk tilbage fra at tage ansvar for egen AI-selvlæring. Alt sammen drevet frem af frygten for at blive erstattet af den nye teknologi, AI-fascinationen og drømmen om et arbejdsliv, hvor flere kedelige k-opgaver bliver løst automatisk af AI.
AI er et kæmpe boost til insourcing og in-housing af de typiske k-bureauopgaver
På et mere overordnet, organisatorisk niveau har den hurtige udbredelse af AI betydet, at k-afdelingen kan mere og hurtigere selv inden for tekst, billede og video. Det er altså ikke blot de interne arbejdsgange og kompetencer, som er nye, men også de eksterne samarbejder mellem afdeling og bureau.
Her er det tydeligt for enhver, at AI vil betyde en omfattende insourcing og DIY af mange k-opgaver, som før blev købt eksternt. AI kommer derfor ikke blot til at disrupte k-afdelingen, men også forretningsmodel, produkter og pris for bureauerne.
Her er et paradigmatisk skift, hvor man eksempelvis tidligere kunne bruge flere tusinde kroner på en illustration købt eksternt med en ugelang levering, kan dette nu ske på få minutter med AI. Denne forandring vil man kunne finde på hele paletten af k-ydelser, fra produktion af pressemeddelelser til SoMe-indsatser.
Det er altså mere de eksterne k-bureauer, som er i fare for at blive erstattet, end de ansatte i k-afdelingerne, hvilket mange k-bureauer også har indset. Hele 70 pct. af de adspurgte bureaufolk frygter derfor af gode grunde, at k-afdelingerne nu vil gøre det selv uden ekstern hjælp.
AI erstatter ikke blot k-folk, men vil i nogle tilfælde øge efterspørgslen
Dette kan betyde, at AI faktisk vil betyde, at der ansættes flere k-folk i virksomheden, nu hvor flere skal være et AI-in-house bureau. Således peger en anden undersøgelse på, at hele 64 pct. af k-chefer vil ansætte flere på grund af generativ AI. AI er derfor ikke naturnødvendigt arbejdsløshed for alt og alle. Det er mere et skift i opgaver for den enkelte og mellem k-bureau og k-afdeling.
Hvem skal tjene på, at AI gør det billigere – bureauet eller kunden?
På den korte bane har AI-automatiseringen tydeligvis skabt en stor forskel på salgsprisen og produktionsprisen. Hvem skal så tjene på den effektiviseringsgevinst? K-afdelingen eller k-bureauet? Her er derfor opstået et tema, om k-bureauet skal afsløre, at de har brugt AI over for den indkøbende k-afdeling. Dette vil uden tvivl betyde en lavere pris for bureauet. Knapt så overraskende mener k-bureauet derfor, at AI-brug er en firmahemmelighed, mens corporate k-folk mener det stik modsatte. 33 pct. af corporate k-folk mener, at det skal afsløres, mens kun 19 pct. vil afsløre det på bureausiden. AI er tydeligvis en forandring, der vil skabe dramatiske forandringer af k-faget, som vi både vil undervurdere og overvurdere på en og samme tid.