Fat det, vi er fyret. Fuglen er fløjet. Mette er så meget videre. It’s over. 

5. juni skal hun til jobsamtale i Det Hvide Hus, og kort efter vil hun vupti blive udnævnt til NATO’s generalsekretær. 

Vi danskere er bare så meget has-beens. Vi er history nu. Evigt ejes kun det tabte. Det er aldrig sjovt at blive dumpet. 

Nationens forladthedsfølelser vil snart vælte frem. Først chokket, så vreden og afsluttende den langsomme accept. Det er jo verdens mindste overraskelse. 

En kæmpe national overscoring

Det har alle dage været en kæmpe national overscoring. Mette er nemlig i en helt anden liga end os. Vi er den kiksede gymnasiekæreste fra Aalborg, som er vraget, fordi Mette har fundet noget mere spændende internationalt. Vi var den mindst ringe mulighed i Aalborg. 

Nu er muligheden en anden. Vi er lokale, og Mette er til det mere sexede, globale. Vi er fortabte i first world problems som en forsvunden bededag. Mette vil derimod løse real world problems. Mette har alle dage været too big to stay. 

I lang tid har hun kæmpet for at få nogle kriser op at køre i et trygt, velfungerende, velhavende velfærdssamfund. Det virker bare ikke.

Det kan jo ikke være meningen, at Mette skal rode rundt med en masse fnidderfnadder om Onkel Rejes læderunderbukser, vel? Det kan vel ikke være Mettes opgave at tage stilling til, hvem Jon Stephensen synes, har en lækker krop på Instagram? 

Mettes opgave har alle dage været at redde alt og alle på Jorden for altid. 

Det er derfor spild af hendes tid at skælde ud på landevejsjordbærtyveri i Nordjylland og true med at beslaglægge Moncler-jakker i Ishøj. NATO står lige nu over for en mulig verdenskrig.

En skræmmende let opgave

I NATO-alliancen er der krise morgen, middag, aften til tid og evighed. Det er lige Mette, og Mette er lige NATO. Hun kan nemlig skræmme folk fra vid og sans, som var hun skammerens datter. 

NATOs opgave har alle dage været at skræmme folk og fæ. Det handler om at skræmme medlemmerne til at betale mere og skræmme ikke-medlemmer væk. Mens potentielle medlemmer skal skræmmes til at søge optagelse. 

Opskræmt af Rusland og Kina skal Mette så få amerikanerne til at betale for vores tryghed. Det er en skræmmende let opgave i forhold til hendes nuværende job. 

Det bliver også så meget sjovere. Forestil dig lige, hvem Mette og Barbara kan sende sms’er til, når det nye NATO-topjob er landet. Her kan de bare fredag eftermiddag skrive til Putin og andre banditter: Læg dig ned, og rul rundt max ydmyg, tak. 

Med en genvalgt småsenil zom-biden præsident vil Mette og Barbara bliver verdens mest magtfulde sms’ere. 

Det bliver heller ikke et problem, at al sagsbehandling sker på den krypterede Telegram-app. Ja, alt, hvad der er et Slette Mette-problem i kedelige, trygge Danmark, er en løsning i det farlige NATO-hovedkontor. 

Det bliver også så meget federe for Mette at sige “lev med det” på en pressekonference, når hun har NATOs samlede atomstyrke i baghånden. 

Ja, hvis man som hende tænder lidt på opmærksomhed, må det være cool, at hver gang der indkaldes til pressekonference, tror journalisterne, at en ny verdenskrig er startet. 

For slet ikke at tale om, hvor Martin Rossen nu helt tilfældigt kan parkere sin motorcykel i Europas præsidentpalæer. Barbara plejer at ringe til rigspolitichefen, når der er et gadespektakel foran hendes lejlighed i København. Tænk, hvor vildt det bliver nu. Barbara kan bare råbe ud ad gadevinduet til nogle fulderikker: Jeg har ringet til NATOs supreme commander og called in an airstrike. 

Action-tinsoldatjobbet, Elleman og hans far har drømt om hele livet

Det er dog ikke alle, som vinder på Mettes kommende kometkarriere. Specielt to har det lidt hårdt lige nu. For det første forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen. Tænk lige, hvordan det må være at kæmpe sig tilbage fra stress, og så får Mette lige det action-tinsoldatjob, du og din far har drømt om hele livet. 

Det gør naller, og pludselig virker skrivebordet i Forsvarsministeriet så meget mindre. Ja, det er til at blive helt stresset af. 

En anden, som det kommer til at gøre ondt på, er Helle Thorning. Med den udnævnelse vil hun se, at alle andre i hendes generation, fra Fogh til Vestager, og nu Mette, fik en international toppost efterfølgende. Hvor Helle nu blot sidder i Facebooks udvalg for anstødeligt indhold, hvad der er et slag for selvopfattelsen. 

Mette er i gang med snigeren

I stedet for at være skuffede og småsure over, at Mette skrider, må vi vende blikket indad. 

For det første: Det kommer ikke som et kæmpe chok, vel? Der har været mange red flags på det sidste. Vi er blevet ghosted siden valget. Mette har været gæst og turist i Lars Løkkes projekt. Det passer hende naturligvis ikke. Vildt nok har den stressramte Ellemann været mere synlig end Mette. 

Der har været en snigende følelse af, at Mette er i gang med snigeren. Altså med at liste væk fra folkefællesskabet, uden vi danskere skulle opdage det. Quiet quitting kaldes det i det private erhvervsliv. 

Den barske sandhed er, at vi simpelthen ikke har store og nok kriser i Danmark til Mettes gigantiske kriseløsningskapacitet. Overkapacitet er overscoringens afledte funktion. Hun må derfor søge ud på det internationale skræmmermarked, hvor alt er så meget mere uhyggeligt og skræmmende. Det er basal økonomi. 

I Danmark har vi overskud af boss lady-energi, hvilket vi nu vil dele med vores europæiske partnere, som mangler den slags energi.

Mette, du er skabt til noget større end os

Mette har været kriseløs i længere tid. Siden corona er det blot gået ned ad bakke. Krise efter krise har opløst sig selv, inden der kunne indkaldes til en pressekonference. 

Trygheden er vokset på trods af talrige mislykkede forsøg på at piske en Mette-redder-verden-stemning op. Intet har for alvor virket, selvom alt er blevet prøvet, fra energikrise til inflation. 

Ikke engang en topskummel undervandseksplosion ved Christiansø kunne piske en stemning op. Nu tordner hun mod mobiltelefoner og siger, at det er farligere end trafik. Rolig nu. Det er spild af tid, at selveste Mette skal skælde ud på børn på TikTok, når hun kunne skælde ud på Wagner-superskurken i Bakhmuts ruiner. 

Det er overkill fra vores allesammens overscoring. Mette, du er skabt til noget større end os og den slags problemer. 

Vi ved det godt. Du ved det også godt. Længere er den ikke. Det er ikke noget personligt. 

I dit snarlige farvel lykkes du endelig med at sætte os i den nationale krise, du lever bedst i. Det bliver et svært farvel, for som Barbara sms’er: Hope is not a strategy. 

Nuvel, men frygt er heller ikke en strategi for Danmark på den lange bane. Det er derfor helt naturligt, at Mette vil ud i verden og synge lange bange sange i kor med tidsånden. 

Her er publikummet og ikke mindst så meget mere uhyggelig ondskab end i Danmark. 

Netop derfor er NATO et skræmmende godt match for Mette.