Tilbage i november 2022, lige efter sit sensationelt stærke genvalg som Floridas guvernør, kunne han gå på vandet. Selvom han officielt slet ikke udfordrede Donald Trump som Republikanernes præsidentkandidat, så steg han til himmels i målingerne.

Pæne Ron, smukke Ron, dejlige Ron, som især ellevilde kvindelige tilhængere hjemme i Florida kaldte ham, steg på nul-komma-fem til en opbakning på tæt ved hver tredje republikaner i meningsmålingerne – alt imens Trump faldt og faldt.

DeSantis, 44-årig politisk komet, tidligere sportsstjerne, krigsveteran, stjernejurist, iscenesatte en ”silent campaign”, hvori han fremstod som Trump Light – enig i al Trumps politik, men på en pæn måde. Ingen mobning, ingen vilde udfald, bare Mr. Nice Guy.

Det gik fremragende… i nogle uger. Men så er alt gået fra slemt til værre. Målingerne i frit fald. Gennemsnit under 20 procent. De seneste målinger tæt på 10 procent. Der er tre ansvarlige for kollapset – Trumps brutalitet, DeSantis’ dumheder og, ikke at forglemme, Demokraternes indirekte støtte til Trump.

For det første Trump, hvis jerngreb om de republikanske vælgere og hvis nådesløse brutalitet simpelthen ser ud til at knuse den pæne mand.

Trump gik øjeblikkeligt i gang med at smadre ham på samme grove facon, han havde så kolossal succes med i primærvalget i 2016, da han massakrerede sine modstandere – fra Low Energy Jeb (Bush) over Lying Ted (Cruz) til Crooked Hillary (Clinton). 

Øgenavne

Først Ron DeSanctimonius: Det oversættes bedst til Ron den Skinhellige. Han mindede – korrekt – om, hvordan DeSantis havde været hans Number One Fan, indtil han faldt ham i ryggen. Alt om Trump handler om loyalitet. Den Skinhellige brød den. Ikke til at stole på.

Så var der Ron Meatball: I forhold til Florida-guvernøren – 180 centimeter høj, 70 kilo tung, men angiveligt ifølge Trump med et for kødfyldt ansigt – betyder det her Ron Kødbolle. Over stregen vil de fleste sige. Trump griner, mens han ser tilhængere bruge øgenavnet og trækker DeSantis ned i sølet.

Endelig det nyeste, Ron DeSanctus: Her folder hånen sig helt ud, idet Trump ved at stemple ham som Sankt Ron minder om, at Den Skinhellige nu allerede er død. Navnet breder sig i disse dage som en steppebrand, når de (muligvis præmature) nekrologer forfattes.

For det andet DeSantis selv. Den uduelige, ensporede og mærkværdige kampagne er kuldsejlet helt af sig selv. Donorer falder fra, hver tredje ansatte er netop fyret.

Hans officielle indtræden i kampagnen i maj var katastrofal. Af årsager, ingen forstår, valgte han at annoncere sit kandidatur på Twitter; et medie, de færreste bruger. Endnu værre: Et teknisk nedbrud trak mødet med ham og Elon Musk i langdrag. Et episk flop.

Kampagnens budskaber er også et mysterium. Hans ensidige fokus på anti-woke virker ude af trit med vælgerne, som måske er enige med ham, men som ikke synes, det er det vigtigste. Hans krig med Disney og Anheuser-Busch (USA’s store bryggeri) slår helt fejl. Er han også anti-business?

Endnu mærkeligere er det at se, hvad han ikke fører kampagne på – nemlig, at han kan prale med et fremragende boom i Floridas økonomi. Folk flytter dertil i rekordantal – ”de flygter fra venstreorienterede delstater til hans frihed”, ifølge Wall Street Journal. I et land, hvor vælgerne er pessimister, kunne han fremstå som optimisten med flotte nøgletal. Hvorfor gør han ikke det?

Det er også ubegribeligt, at han ikke italesætter, at han ved sit genvalg sidste år som guvernør tiltrak hispanics – USA’s hastigst voksende befolkningsgruppe – i hidtil uset antal for republikanere. Hvorfor siger han ikke ”Todo es posible en América”? Vil han ikke vinde?

Endelig ligner han ikke en fighter. Alle Trumps fornærmelser glider af på ham. Alle forestiller sig, at Mr. Nice Guy vil blive smadret i en politisk duel med ekspræsidenten. Det er simpelthen, som om han ikke tør udfordre Kongen. Hvordan vil han så slå Trump?

For det tredje Demokraternes indirekte støtte til Trump i form af den lavine af retssager, de anlægger mod ham. Indtil videre hjælper det nemlig ekspræsidenten.

Trumps evige svar på selv de vildeste anklager om landsforræderi (!) og kupforsøg (!) er konsekvent, at han er det sidste skjold mod almindelige menneskers frie liv. Som en selverklæret helt tager han en for holdet for at redde Amerika fra diktaturet.

Om man er enig eller uenig i, at det er nødvendigt at retsforfølge Trump, er virkeligheden – indtil videre endda fuldkommen entydigt – at anklagerne gavner ham i det republikanske primærvalg. DeSantis’ manglende evne, lyst eller mod til at vælge side får ham til at fremstå politisk impotent. En svækling, som Trump ville sige det...

De tre pointer lagt sammen: Trumps infantile brutalitet, DeSantis’ utallige fodfejl, Demokraternes de facto-støtte til ekspræsidenten ligner tilsammen en giftig cocktail. Den skinhellige kødbolle er en kandidat på vej i en grav, som Trump lystigt danser på.