Det er dumsmart at afskrive NFT fuldstændigt

Rygter om NFT’s død er stærkt overdrevne. Fænomenet er ikke dødt, men blot ved at finde sig selv i verdenskulturens kaotiske op- og nedture.
Og nej, hverken AI, NFT’er eller anden blockchain teknologi er dum, død og værdiløs. Skribenten har bare ikke kendskab til andet end de dumme, døde og værdiløse use cases, hvilket vel egentlig siger mere om skribenten end om NFT’er. Kilde: Getty Images.
Og nej, hverken AI, NFT’er eller anden blockchain teknologi er dum, død og værdiløs. Skribenten har bare ikke kendskab til andet end de dumme, døde og værdiløse use cases, hvilket vel egentlig siger mere om skribenten end om NFT’er. Kilde: Getty Images.
Michael Jeppesen, Must

En ekstern lektor har skrevet en bombastisk artikel om NFT’ernes angivelige død. Vedkommende håner Bored Ape Yacht Club og alle de andre tossede og ligegyldige NFT’er, som var hypede i medierne for få år siden. Det er der ikke noget nyt i; de fleste hånede dem også, dengang de kom frem. Eller fnes, da nogle af de mest entusiastiske kendisser fortalte, hvordan en JPG af en abe eller en frø ville revolutionere verden. Og såvel aberne som frøerne og punkerne bliver formentlig stående som et monument over dårlig smag og latterlige statussymboler i mange år fremover.

Alle teknologier, selv superhypede AI, er startet som noget dumt dummeri

Argumentationen fra den eksterne lektor er ligetil: En teknologi lander. Den bliver brugt til noget dumt. Det dumme viser sig at være lige så dumt, som det lyder. Ergo er teknologien dum. Vi så det også, da ChatGPT-hypen kom. Generativ AI er tilgængelig. Den bliver brugt til at google med. Den giver dumme svar. Ergo er generativ AI dumt. Det er selvfølgelig kun blandt debattører og journalister, at virkeligheden er så sort-hvid og trist. 

Nej, NFT ikke dum, død og værdiløs

Og nej, hverken AI, NFT’er eller anden blockchainteknologi er dum, død og værdiløs. Skribenten har bare ikke kendskab til andet end de dumme, døde og værdiløse use cases, hvilket vel egentlig siger mere om skribenten end om NFT’er.

Jeg har selv et projekt, som bruger den dumme, døde og værdiløse teknologi til at revolutionere cykelsporten. Sammen med ti af de største cykelhold i verden har vi skabt Road Code, som er sat i verden for at få magten og pengene tilbage til holdene, og få fansene tættere på sporten. Vi indsamler data fra cyklerne, omgivelserne og rytternes kroppe, vi har placeret kameraer på cyklerne, vi har givet adgang til rytterradioerne, vi har chippet cykler og udstyr og meget, meget mere.

Mange cykelfans er allerede stødt på flere af vores produkter, når de for eksempel ser, hvor mange watt rytterne træder, når de ser styrtene fra rytternes perspektiv, eller når de skal dobbelttjekke, at en trøje er ægte. Vi udgiver ingen JPG’er, som vi hårdnakkede insisterer på stiger i værdi, men når vi gør det komplette telemetriske datasæt fra professionel cyklings allerstørste løb tilgængelig for fans og analytikere, så bruger vi præcis samme teknologi. 

Også i klimakampen kommer blockchain sandsynligvis til at spille en afgørende rolle. Danske Concordium, som også alt for ofte bliver smidt under den samme bus som aberne af uvidende debattører og journalister, har en række interessante og lovende projekter inden for bæredygtighed og energi. Men indrømmet, det er krævende at sætte sig ind i. Så hellere bare svine alt det til, som vi alligevel alle sammen er enige om, er latterligt. Det er bare dumt.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs