Klummelysen, AMA, en Sjukov-manøvre og andre nye journalistiske genrer

Journalistikkens problem er ikke manglen på tid, penge eller ideer. Det er manglen på et opdateret journalistisk sprog for de nye journalistiske genrer.
Her er nogle bud på nye formater og journalistiske genrer, som skrives hver eneste dag i medierne, men alt for længe har manglet et navn og en journalistisk genrebeskrivelse. Kilde: Getty Images.
Her er nogle bud på nye formater og journalistiske genrer, som skrives hver eneste dag i medierne, men alt for længe har manglet et navn og en journalistisk genrebeskrivelse. Kilde: Getty Images.

Mit sprogs grænse er min virkeligheds grænse, skrev den berømte sprogfilosof Ludwig Wittgenstein engang. Det journalistiske sprog er stærkt begrænset, konservativt og indfanger derfor ikke længere den journalistiske praksis i virkeligheden.

Her er nogle bud på nye formater og journalistiske genrer, som skrives hver eneste dag i de nye medier, men alt for længe har manglet et navn og en journalistisk genrebeskrivelse. 

Dækning af dækningen i n’te potens

Et metaformat, som er en dækning af dækningen nyhedsjournalistisk, analytisk eller som klumme. En slags meta journalistik om journalistik, som der bare sættes flere og flere metalag på.

Journalistisk eksempel:

I den aktuelle virak om kendisinfluencer Diez’ afskrifter og manglende eksamenspapirer ville en sådan dækning af dækningen sætte fokus på, hvordan forskellige medier og medieprofiler ud fra forskellige værdier har dækket nyheden om Diez’ svindel. 

Ofte vil der induktivt trækkes forskellige mediers institutionelle eller ideologikritiske pointer frem eller mere generelle moralske og etiske dilemmaer. 

Det kunne være i dækningen af dækningen at fremhæve, hvordan Berlingskes dækning er præget af Diez’ ansættelse og tilknytning, mens Politikens Camilla Stockmanns ambivalente og arbejdssociologiske afstandstagen er betinget af Politikens sympati med den såkaldte fjerdebølgefeminisme, som Katherine Diez tilhører.

SoMe-forlængeren og kontekstualiseringen i dynamisk netværk og feedback-loops

De sociale medier har ikke blot forandret vores samfund, men også den journalistiske praksis og universet af journalistiske genrer. I denne nye genre danner dækningen af social medie-content fundamentet for nyheder, klummer og analyser. 

Indholdet udbygges med nye kommentarer og kontekstualiseringer, hvor selve dækningen genbruges og loopes tilbage i den sociale medie-contentstrøm, som dækkes. Forskellen i forhold til traditionelle journalistiske processer er, at alt og alle er kilder og medier i dynamiske feedback-loops og netværk. Typisk, hvor historien er de sociale medier på de sociale medier, så dækningen er nyheden og omvendt. 

Journalistiske eksempler

Det banale eksempel er en afskrift og versionering af et LinkedIn-opslag, hvor artiklen blot udvider og forlænger, hvad der står i opslaget. Den artikel om social medie-indhold vil så genopstå i de sociale mediers kredsløb. Det kan dog også mere kompliceret være historier i de sociale medier, som udspiller sig i de sociale medier på deres UX-principper.

Et illustrativt eksempel er den såkaldte Wagatha Christie-Instagram-krig i England, hvor berømte fodboldkoners rivalisering og gøren og laden på Instagram var historien i dynamiske netværk og feedback-loops mellem kilder, analytikere og læsere. Artiklen, fra ide, til proces, produkt og reception, er en del af et netværk af betydning, som udvikler sig parallelt med artiklens egen proces. 

En Sjukov-manøvre med Wagner-tropper

Et debatredaktionelt designgreb, hvor en debattør med intet at tabe sættes til at skrive et ekstremt debatskabende indlæg med omfattende moralsk og social vrede vendt mod skribenten. Det debatstrategiske formål er at få en debat i gang og skabe reaktioner/synlighed. Begrebet “Sjukov-manøvre med Wagner-tropper” kommer af, at denne redaktionelle tilgang minder om den såkaldte Sjukov-manøvre, hvor den russiske hær lige nu i Ukraine sender tidligere straffefanger afsted i et frontalt angreb med høj dødelighed for at skabe en reaktion.

Journalistik eksempel

Nogle debattører har frivilligt valgt rollen som provokatør, mens andre intetanende bliver kastet ind i meget kontroversielle debatter med kontroversielle standpunkter, som kan påvirke deres omdømme. En redaktionel praksis, der, som dens militære parallel, er moralsk problematisk.

Woke-poking, rage farming og rage baiting

En redaktionel praksis, hvor man bevidst prøver at vække vreden og den konservative kulturkrig mod woke-bevægelse ved at skrive debatindlæg og historier om nye, kontroversielle woke tiltag. Målet er opmærksomhed og klik.

Journalistisk eksempel

Intet slår woke, når det gælder om at skabe trafik og debat. Et opslag om Lagkagehusets kageperson er det bedst performende i fem år på Berlingskes Facebookside, og et opslag om kønsneutrale spillekort, som Politiken lagde op i 2021, var også det opslag, der har givet dem allermest – ophedet – debat. 

Love storm, hate storm, sorrow storm og hope storms.

Klummer, analyser og nyhedsartikler som svømmer i øjeblikkets emotionalitet af had, kærlig, sorg og håb. Formater er altid hovedkuls revet med i kærligheden til kongen, hadet til tidens hadeobjekt og sorgen over et folkekørt menneskes dø. Endelig findes også håbet som en hope storm artikel om hvordan fx AI vil redde verden. 

En psycho gonzo

Samtiden er en ny psykisk sårbarhed og følsomhed over for egne traumer. Psyko-snakken og terapisproget er kommet ind i vores hverdagssprog, og dermed journalistikken. Den klassiske gonzo-journalistik, hvor man sætter sig selv i spil, har derfor fået en ny psykologiserende tvilling. Her sætter man ikke sig selv i centrum, men sin sårbarhed og sine traumer. Typisk en traumatisk offerfortælling. Historiens fremdrift er den selvrefleksive udforskning af traumet.

Journalistiske eksempler

De sociale medier, livsstilsmagasiner og dokumentariske programmer er fulde af traumedramaet som autofiktion.

Data-leaks og datadrevne historier

De seneste år har været et gigantisk gennembrud for datajournalistik. Samtidig har der været spektakulære data-leaks med egen dramaturgi, kilder, metoder og journalistisk fortælleform. 

Journalistiske eksempler

Disse data-leaks og datadrevne historier findes i deres reneste form i det undersøgende, graverjorunalistiske medie Bellingcat. Den datadrevet dokumentar om forsøget på at snigmyrde den russiske oppositionspolitiker Navalnij er en solohistorie med nye fortælleformer, kilder, metoder og dynamikker.

TikTokificering og TikTok-journalistik

TikToks gigantiske succes og fremkomsten mere bredt af kortform-videoklippet har også skabt kreativ grobund for nye journalistiske kortformformater med brug af tekst, lyd og videoklips og de såkaldte TikToks Battles som journalistik fortælleform. 

Journalistiske eksempler

TikTok er den kreative inspiration, men også Liberal Alliances succes med nye TikTok-fortælleformer er et inspirerende eksempel.

En skræller

Skrælleren hvor man blot skræller en bog, artikel eller andres journalistiske ide for dens vigtigste pointer, budskaber og kilder. Ofte helt rocker agtigt som et koncept og kilde tyveri, hvor man blot gen interviewer kilderne fra den artikel man stjæler fra. 

Det kan også gøres mere subtilt som en parallel import af kultur stof koncepter fra store internationale medier som fx The Guardian og store globale debatter, som man så fordansker med danske kilder og eksempler som man selv finder. Hvad der dækker meget godt over tyveriet da der jo ikke er copyright på journalistiske koncepter og ideer. 

Eksemplerne er mange, se blot dagens avis. 

Klummelysen, AMA, Ritzau + og andre hybridformer der vokser frem lige nu

Udover nye genrer og formater er der også sket en opblødning af grænsedragningen mellem forskellige klassiske journalistiske genrer såsom klummelysen, hvor klummens personlige vinkel kombineres med mere analytiske, socialvidenskabelige inspirerede teoretiseringer. 

Altså en akademiseret hybridform, som er mere stringent socialvidenskabelig end samtids-essayet, der er mere kurserende og mere de indre fornemmelser og tanker fra mange felter og erfaringsdannelser i en større, meget bred diskuterende form. 

Her skal også nævnes ritzau plus formatet, hvor man ringer rundt og tilføjer en kommentar til en ritzau “artikel”. Endelig er der AMA format fra Reddit, som et et open source kollektivt email interview hvor alle kan og må spørge om alt deraf navnet. På Kforum har vi historisk også haft guideartikler i et bluffers guide til x og liste artikler som fx 100 ideer til. 

Journalistiske eksempler

Her er gennem tiderne mange gode eksempler på de nye hybrid formatet. Læs blot nogle af Kforums analyser, der netop befinder sig i spændingsfeltet mellem at være klummer eller analyser. 

Kom gerne selv med bud på nye journalistiske formater som kommentar til denne skitse til det nye landskab af journalistiske genrer post de sociale medier og digitaliseringen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også