Vi kan ikke sortere og recycle os ud af plastikoverforbruget

Tænketanken Center for Climate Integrity har netop udgivet en stor rapport om den såkaldte plastikkrise. En krise, som helt bogstaveligt talt er Jordens voksende bjerg af plastik, som blot bliver større og større dag for dag. 

Genbrug og sortering fremstilles som løsningen, men nye afsløringer af dokumenter fra den amerikanske plastindustri skaber begrundet tvivl om, at vi kan sortere og recycle os ud af overforbruget.

Plastindustrien har sagt én ting, men vidst noget andet i årtier

Den afslørende rapport bygger på hemmelige interne industridokumenter og offentlige kilder. Det er en sand guldgrube af afsløringer, som viser, hvordan industriens egen viden om plastikforureningen har været væsensforskellig fra deres rosenrøde PR om problemet. Industrien har tydeligvis løjet mod bedre viden i årtier og kørt en kampagne på falske præmisser.

Plastikgenbrug er langt værre end sit ry og rygte

Afsløringen på tværs af alle dokumenterne er, at plastindustrien i over 30 år har vidst, at genbrug af plastik hverken teknisk eller økonomisk er en realistisk løsning på al den plastikforurening.

Det meste kan ikke genbruges og vil aldrig blive det. Genbruget kan ikke skaleres, og det er alt sammen alt for dyrt i forhold til produktion af frisk ny plastik. Desuden er der kun få former for plastik, som kan genbruges få gange, og genbruget frigøres fra farlige stoffer. Fremtiden er derfor fortsat, at størstedelen af al verdens plastik vil blive brændt, gemt i fattige lande og gravet ned. I Danmark eksporteres plastik til genbrugsanlæg i Tyskland, fordi vi ikke selv har anlægget inden for landets grænser, og der brændes det frem for at genbruges. Den eneste og bedste løsning er derfor at forbyde og begrænse forbruget. 

Plastikgenbrug er en broken business-case og business-model

Industrien har skamløst manipuleret politikere og forbrugere til at tro på business-casen for plastikgenbrug. En farlig fejlslutning, som har ført til accept og brug af mere og mere plastik for den enkelte forbruger og virksomhed. Mens politikerne i grøn idealisme har kastet millioner og atter millioner efter en umulig og ulidelig dyr plastiksorteringsfabrik i Tyskland for plastikgenbrug. Hvor et forbud alt andet lige ville have været både en billigere og bedre løsning på plastikoverforbruget. Det er der bare ikke penge i for industrien. Det er bare bad for business og derfor en branchehemmelighed indtil disse afsløringer.

Recycling er wish-cycling

Pointen er, at al vores frelste private plastiksortering er mere ønsketænkning og såkaldt “wish-cycling” end et velfungerende og økonomisk bæredygtigt system for recycling. At vi tror på det, skyldes ene og alene en uhyre vellykket og velkoordineret PR-kampagne. Som det udtrykkes i rapporten:

“For decades, petrochemical companies and the plastics industry have known of the technical and economic limitations that make plastics unrecyclable and have failed to overcome them. Despite this knowledge, the plastics industry has continued to increase plastic production, while carrying out a well-coordinated campaign to deceive consumers, policymakers, and regulators about plastic recycling.”

Et 70 år gammelt greenwashing-nummer

Dette spin er et 70 år gammelt plastik-fantastisk svindelnummer af dimensioner til millioner af dollars. I rapporten beskrives industriens public affairs-kampagne udførligt og historisk fra 1950’ernes forbrugerisme til nutidens aktuelle kamp for den mest fordelagtige globale plastikaftale. En kampagne, hvor det også lykkes over den 70-årige periode at løbe fra de mål, industrien tidligere har lovet for plastikgenbrug.

Kampagnen gennemløber ti faser og budskaber tilpasset folkestemningen. Fra 1950’ernes brug-og-smid-væk-kultur til 1980’ernes nye miljøbevidsthed til 2020’ernes promovering af avanceret kemiske genbrugsteknologiske løsninger. Alle perioder og alle succesbudskaber, hvor industrien altid er vinderen af den offentlige plastikdebat. Industrien er tydeligvis ikke blot god til at producere plastik, men også ufatteligt god til at sælge historien om plastik som en grøn løsning. 

En public affairs-kampagne til et flot 12-tal

Efter endt læsning af al den plastikspin må man blot konstatere, at plastindustriens PA-indsats er årtiers mest vellykkede eksempel på greenwashing – eller helt præcist plastic cycling-washing. Igennem alle de lækkede notater får man et unikt og uhyggeligt, fascinerende indblik i, hvordan en magtfuld industri med succes kan gennemføre en public affairs-kampagne til et flot 12-tal. Vel at mærke kun, fordi de står sammen som industri, har olieindustriens uanede økonomiske ressourcer og ikke mindst skruppelløshed. Man skal jo ikke glemme, at plastikoverforbruget er det, der skal redde olieindustrien i de næste 50 år, når alverdens teknologier bliver dekarboniseret og elektrificeret.

Politisk modvilje skjult som et midlertidigt teknisk problem for en oprigtig industriel intention

Samtidig er deres enestående PA-succes tilsmilet af problematikkens teknikalitet og videnskabelige kompleksitet. Dette har gjort det muligt i årtier at skjule en politisk modvilje mod forandringer som et midlertidigt teknisk problem for en oprigtig industriel intention. Altså har industrien i årtier kunnet sige det rigtige, men i praksis gjort intet eller det forkerte under dække af kompleksiteten og teknikaliteter.

Pilotprojekter solgt og signaliseret som skalerbare systemiske løsninger
Industrien har også haft ekstremt stor succes med at spinne teknologiske pilotteknologier som løsningen, på trods af at disse ikke har kunnet skaleres og ikke har været understøttet af et marked og en værdikæde. Altså uøkonomiske og urealistiske luftkasteller i praksis, men i teorien potentielt rigtigt.

Det ikke-cirkulære solgt som definitionen på det cirkulære

Begavet og manipulativt har industrien også udnyttet uklarheden om, hvad cirkulær produktion er i praksis, hvilket har givet mulighed for at positionere og promovere ikke-cirkulære teknologier som cirkulære. De har hijacket det cirkulære og stjålet det fra alverdens plastikmodstandere. Som det udtrykkes i rapporten:

“In recent years, the plastics industry has co-opted the concept of “circular economy” through misleading and deceptive advertising that promotes the continued and expanded production of plastics and fossil fuels. While there is no generally accepted definition of the term, the concept of circular economy is premised on the protection of natural resources and the elimination of externalized costs (e.g., waste and pollution). Recycling plastics—whether mechanically or through “advanced recycling”—violates the core principles of circularity.“

Plastikkampagnen er i omfang og konsekvenser på niveau med tobaksindustriens langt mere berømte og berygtede kampagne for at hemmeligholde rygningens skadevirkninger. En sammenligning, som falder ud til plastindustriens fordel. De har nemlig, modsat big tobacco, været langt bedre til at frame debatten positivt og frame sig selv som en del af løsningen. Rygning slår ihjel og er tobaksindustriens skyld, men plastik er en hverdagslivsnødvendighed og vores allesammens skyld. 

Et brancheproblem spinnet som et fælles samfundsproblem

Begavet har industrien bevæget problematikken væk fra et spørgsmål om at begrænse og forbyde plastik til et spørgsmål om at genbruge, hvad der flytter skyld og ansvar fra industrien til den enkelte affaldssortering hjemme ved køkkenvasken og det offentlige. En i øvrigt velkendt og velafprøvet strategi for olieindustrien. Hvad der var et klokkeklart brancheproblem, bliver her til et regulativt alle-og-ingens-problem i spændingsfeltet mellem forbrugere, politikere, FMCG-virksomheder og plastproducenterne. 

Plastindustrien har vundet blamegamet

Fuld af dårlig samvittighed og plastik i hverdagen har forbrugerne tydeligvis haft svært ved at pege fingre af industrien og stille krav til politikerne om indgreb. Dette spin betyder, at plastindustrien står tilbage som helten, der vil den cirkulære løsning, frem for skurken og modstanderen af den grønne omstilling. De vinder dermed blamegamet og er gode til at skifte budskab i forhold til den skiftende folkestemning fra 1950’erne til i dag. De har også, ifølge den kritiske rapport, været ekstremt gode til at opfinde og drive obskure industrivenlige lobbyorganisationer og branchesammenslutninger, med uskyldige navne som Plastic Recycling Foundation og Council for Solid Waste Solutions.

Ikonet med de grønne cirkulære pile peger på plastindustriens strategi

Som alle andre vellykkede kampagner har et ikon og letgenkendeligt brand spillet en stor rolle for deres succes. I plastindustriens tilfælde er det den grønne cirkel af cirkulære pile, som er blevet symbolet på genbrug. Et letgenkendeligt visuelt udtryk, som i sin officielle kedsommelighed virker overbevisende og offentlig. Samtidig peger det cirkulære grønne brand på forbrugerens ansvar og det fælles cirkulære ansvar pilene imellem. Kort sagt, en ekstremt vellykket visualisering af plastindustriens PA-strategi som et ikonisk og globalt anerkendt brand. 

Som analysen viser, kan plastindustrien sin PR, og dette gælder naturligvis i kampen om, hvordan den kritiske rapport skal modtages. Ifølge en industritalsmand viser rapporten og de lækkede dokumenter blot, hvordan industrien tænkte og handlede engang for lang tid siden. Nu er den blevet klogere og bedre. Plastik er ikke problemet, for plastik er bedre end alternativ indpakning og afgørende for at sikre den grønne omstilling. Ja, vi skal sammen finde konstruktive løsninger for verdens voksende bjerg af plastik.

Som Matt Seaholm fra industriorganisationen Plastics Industry Association udtrykker til The Guardian om CCI-rapporten:

“As is typical, instead of working together towards actual solutions to address plastic waste, groups like CCI choose to level political attacks instead of constructive solutions. The report was created by an activist, anti-recycling organization and disregards the incredible investments in recycling technologies made by our industry. Unfortunately, they use outdated information and false claims to continue to mislead the public about recycling.”

PR-platformen er den dag i dag den samme som beskrevet i rapporten og den samme som de sidste 70 år. Igen er industriens vilje til stede, men teknikaliteterne, andres manglende vilje og manglende fælles samarbejde står i vejen for mere recycling af plastik som en fælles løsning på et fælles problem. 

Plastik er ikke længere fantastisk

Denne gang har vi så ikke adgang til alle de interne notater og analyser, som ligger bag plastindustriens officielle “konstruktive stakeholder-engagerende PR-tilgang”. Det rykker dog ikke, at ved plastiks ry og rygte efter disse afsløringer ikke længere er pakket ind i et beskyttende lag. Ja, som alt andet i verden i alt for høj grad. Nemlig plastik, som ikke for alvor kan og vil blive genbrugt, men brændt, gemt og gravet ned. 

Læs mere her:

The Fraud of Plastic Recycling

Excerpts of key documents cited in The Fraud of Plastic Recycling

How Big Oil Misled The Public Into Believing Plastic Would Be Recycled

‘They lied’: plastics producers deceived public about recycling, report reveals

Plastic fantastic? Dansk plastaffald brændes af i Tyskland – Ekstra Bladet

Plastik i tal - Plastikviden

Olieselskabet Exxons beskidte PR-tricks er at give os forbrugere hele skylden — Kommunikationsforum

Plastics in a Circular Economy | Ellen MacArthur Foundation

Hvordan stopper du egentlig en historie? — Kommunikationsforum

Drop drømmeriet – Smid mere i Restaffald — Kommunikationsforum

Recycled plastic can be more toxic and is no fix for pollution, Greenpeace warns

Toxins hidden in plastics are the industry’s dirty secret – recycling is not the answer | Charlotte Lloyd | The Guardian

Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.

(Opdateret 20/3 kl. 15.45 med en præcisering fra brancheforeningen Plastindustrien om, at der i Danmark er sorteringsanlæg i bl.a. Esbjerg, Aalborg og Vojens. Af genanvendelsesanlæg, hvor den sorterede plast omdannes til nyt råmateriale, findes bl.a. anlæg i Mariager, Langå og Varde. Artiklen er desuden præciseret så det fremgår, at dokumenterne stammer fra den amerikanske plastindustri)