Det er næsten umuligt at undgå på de sociale medier – videoerne fra særligt tre verdensstjerners turneer. Det drejer sig om Taylor Swift, Beyoncé og Harry Styles, der lige nu rejser verden rundt med deres gigantiske stadiumshows. Shows, der er så veldokumenterede online af fans, at man skulle tro, at det er godt, gammeldags kampagnearbejde. Men det er det ikke. Det er fankultur i 2023.

Men hvordan manifesterer denne fankultur sig gennem koncerter i dag online og i det fysiske rum i et parallelløb? Og hvilken indflydelse har fans’ digitale og nonintentionelle kampagnearbejde på fortællingerne om nogle af nutidens største popstjerner?

Fra fanprojekter til livestream

Fans har eksisteret lige så længe, som underholdningsindustrien har eksisteret, og de har i årtier været essentielle aktører i skabelsen og samskabelsen af narrativerne om nogle af verdens største ikoner. Tidligere var det især gennem fanbårne projekter under koncerter. Et sådant projekt opstår ved, at fans grupperer sig med det formål f.eks. at koordinere en plakatbåret happening, hvor alle i publikum under en koncert får udleveret skilte med noget bestemt på, hvilke publikum hver især løfter op under en bestemt sang i løbet af koncerten. Det er der flere eksempler på, herunder koncerterne med Justin Bieber og One Direction i Danmark i de tidlige 2010’ere. Denne type samskabelse blandt fans er der mindre og mindre af i dag, for i dag – i takt med den hastige, digitale udvikling – er der sket et markant skift i faninteraktionen under koncerter. Det skyldes, at artister selv – over de seneste par år – er blevet endnu mere digitale, og det samme er deres fans. Og oplevelsesøkonomien? Den følger også trop.

At “gå til koncert” i dag er i langt højere grad en mere digital oplevelse end nogensinde før. Så digital, at nogle koncerter i dag endda bliver livestreamet af fans såvel som koncertarrangører. Et eksempel på sidstnævnte er den verdenskendte amerikanske festival Coachella, hvor festivalen selv er afsender på livestreamen, der samtidig afføder et engagerende onlinepublikum. Noget, der i øvrigt er set mange gange før i lyset af COVID-19, herunder f.eks. Dua Lipas livestream-show “Studio 2054” tilbage i 2020. Et andet eksempel er de nyere metaverskoncerter i spillet Fortnite, hvor både Justin Bieber, Travis Scott og Ariana Grande har “optrådt” digitalt, hvor man suges ind i artisternes universer på en helt ny måde, og hvor flere, eller andre, sanser aktiveres. 

Men også fans gør en dyd ud af at få den klassiske koncert ud af salen og ind på den digitale scene. Det sker via Instagram og TikTok, og på den måde bliver fans’ egne profiler nærmest transmitterende medier selv.

Turneerne på alles skærme

Nogle af verdens største popstjerner turnerer lige nu verden rundt med hver deres kolossale stadiumturneer. Taylor Swift, der lige nu dominerer i det nordamerikanske med sin “The Eras Tour”, Beyoncé, der har taget Europa med storm med sin “Renaissance World Tour”, og Harry Styles, der har været verden rundt med “Love On Tour” siden 2021. Selvom de tre turneer er forskellige, har de alle én ting til fælles: De eksisterer alle også uden for selve koncertrummet – og det gør de i langt højere grad end nogensinde før.

Fortællingerne om de tre artister og deres turneer bliver udfoldet live, men også interaktivt på tværs af digitale platforme, såsom TikTok, hvor fans deler indhold om koncerterne op til, under og efter. Indhold, der generer interaktion mellem fans og i flere tilfælde mellem fans og artist. Denne type interaktion foregår primært gennem smartphoneskærme og er, trods sit yderst individuelle udgangspunkt, stadig fællesskabsdannende og -dyrkende – og ikke mindst styrkende for de respektive artisters fortælling og popularitet.

”Vær ikke som Sverige”

Lokationen hedder Stockholms Friends Arena. Fans har ventet i årevis på spektaklet. Og spektaklet? Det hedder Renaissance World Tour. En turné, som blev skudt i gang i den svenske hovedstad den 10. maj 2023, og som i skrivende stund fortsat er på europæisk grund. Turneen har selv, inden den startede, vist sig at være en kæmpemæssig kommerciel PR-succes – fra udsolgte stadions til massiv onlinedækning, hvor både anmeldere og fans har skamrost koncerterne.

Særligt tourens første stop, Stockholm, blev massivt dækket online. I særdeleshed efter, at det svenske publikum blev omtalt som en stående – eller rettere sagt siddende – joke i kommentarsporet i det digitale landskab. Kommentarerne strømmede ind efter, at videoer fra koncerterne i Stockholm gik viralt. Her udviste den inkarnerede BeyHive, som Beyoncés fans bliver kaldt, forargelse over, hvordan ”nogle dog kunne finde på at sidde ned til en Beyoncé-koncert.”

Efter flere videoer fra koncerten i Sverige, og adskillige latterliggørelser i kommentarfelterne rundt omkring i det digitale, nådesløse landskab, blev det et hovedmål for fans og koncertgængerne imellem ikke at være som Sverige. Videoer, kommentarer og andre internetformater affødte en reaktion, hvor Beyoncé-fans verden over – for alt i verden – gjorde sig umage for at imponere Beyoncé og dermed overgå det svenske publikum. På den måde er der lige nu en slags “who wore it best”-stemning under turneen: Hvilken by kan synge højest med? Hvilken by kan danse vildest? Hvilken by vil være bedst klædt? Og omvendt, hvem ville indtage andenpladsen efter Sverige som ”dårligste” publikum – eller måske endda overgå dem?

Menneskelige Beyoncé vinder

Det er sjældent, man oplever Beyoncé give helt slip, hvilket også altid har været den største kritik af megastjernen. Der er dog enighed om, at man aldrig har set Beyoncé så løssluppen, så goofy og så engagerende med sit publikum som på denne tour, hvis man følger med i fansenes begejstring på TikTok. Men man har måske heller aldrig set stjernen fra så mange vinkler, i så mange byer og igennem så mange skærme, at man nærmest kunne se koncerten kronologisk, på tværs af landegrænser, hvis man satte tid af til det på TikTok. 

Senest gjorde hun desuden noget, man meget sjældent oplever Beyonce gøre, nemlig lave en fejl, som hun så ovenikøbet ikke prøvede at skjule, men til gengæld omfavnede og grinte selvironisk af. Fejlen er lille, bevares, men gør samtidig Beyoncé mere menneskelig end nogensinde før – og det hyldes online. Og fejlen? Beyoncé kom til at udtale “Coco Channel” som “Coco Cannel”, da hun optrådte med den populære sang “Heated” fra sit seneste album, Renaissance. Den mikroskopiske fejl udfoldede sig på scenen i Edinburgh, hvilket nu er blevet et såkaldt ”fan favourite”-moment på touren. Beyoncé har af flere omgange glemt lyrikken til lige specifikt denne sang, hvilket nu er gået hen og blevet en joke mellem Beyoncé og fans – fysisk såvel som online.

Kort tid efter første gang, det var sket, havde en fan været lynhurtig til at lave et skilt med “Coco Cannel”, som Beyoncé subtilt reagerede på under sin koncert i Sunderland. Hendes reaktion på skiltet? Et lille, forsigtigt smil. Reaktionerne i kommentarfelterne? Mange – og ellevilde. For hun fangede joken. 

En digital skattejagt

Fanoplevelserne og det efterfølgende digitale fanengagement sker med andre ord lynhurtigt og vidner om en hyperdigital måde at observere og deltage i koncerter på i dag – ikke kun tværmedielt, men phygital. Eksemplerne er uendelige, og det er nærmest som at gå på skattejagt, når man dykker ned i fanfællesskaberne og kommentarerne omkring Beyoncé og Renaissance World Tour, fordi man hele tiden finder nye oplevelser, som fans deler, lægger mærke til og (videre)formidler. Det er guldkorn for alle fans, især dem, der ikke selv kan være der, men som gerne vil følge med online. Men det er også et værktøj, som artisterne og deres respektive teams kan bruge aktivt i deres måde at drive narrativerne om artisterne i en bestemt retning og skabe virale momenter.

Under hver koncert stræber mange af verdens største artister nu efter at gøre hver koncertoplevelse unik og skabe omtale: Beyoncé har gjort det ved at hive sin datter Blue Ivy med på scenen under Renaissance-turneen, Harry Styles har under koncerter på sin verdensturné hjulpet fans med at springe ud, og Taylor Swift har inkorporeret en danserutine, som en superfan på TikTok har lavet, i sin egen koreografi på scenen. Disse øjeblikke går viralt og holder samtalen i gang, og forventningerne er derfor skyhøje til hver koncert, og oplevelsen bliver ligeledes unik og uforudsigelig. Hvert land og publikum kan tage patent på hver deres lille moment eller outfit. Nye kapitler, der udfolder sig konstant i den store fortælling om lige netop artisterne og deres brand. 

Selv artisters setlister ændrer sig, og de visuals, der kører på de gigantiske skærme bag hovedpersonerne. Et eksempel er Harry Styles, der på scener verden over i ny og næ sender en kærlig hilsen til sin fortid som boyband-medlem i One Direction ved at inkorporere det, de især ældste fans vil have og har ønsket, nemlig sange af One Direction i setlisten. Beyoncé gør det ved at implementere scenerekvisitter, f.eks. en bi-hjelm, som hun har været iført under en række af koncerterne under den igangværende turné. En rekvisit, som i øvrigt løbende ændrer karakter under turneen – og det er til fansenes begejstring. 

Et andet eksempel er robotter, der danser med mekaniske vifter sammen med Beyoncé under hendes performance af sangen “Heated”. Både bi-hjelmen og vifte-robotten har fået deres egne filtre på TikTok, som fans bruger til at rekreere koreografien fra koncerten og lege Beyoncé for en aften. Det fysiske stage-design bliver altså også digitaliseret, så fans kan videreføre koncertoplevelsen online i en interaktiv sammensmeltning mellem den digitale og den fysiske verden. 

Beyoncé selv – sammen med holdet bag hende – er blevet bevidst om den løbende diskussion, der har været omkring fans’ efterspørgsel på audiovisuelle elementer i forbindelse med Renaissance-albummet, som ellers blev teaset før release. Det har nu ført til en interlude-sektion til koncerten i en ny version af megahittet “Formation” fra det Grammy-vindende “Lemonade”-album: “You’ve asked for the visuals, you’ve called for the queen, but a Queen moves at her own pace, bitch”, lyder det blandt andet. Det er her, det intentionelle kampagnearbejde fra artistens egen lejr begynder. 

Fandyrkelse uden for koncertrummet

Kigger vi på, hvordan fandyrkelse ellers udspiller sig på den digitale legeplads, er det værd at zoome ind på internetfænomener som ”sped up”, ”slow reverb” og senest AI-genereret musik, der blot er få ud af mange måder, fans samskaber med deres idoler på. Særligt sidstnævnte er lige nu populært på TikTok, hvor fans – gennem AI-teknologi – dyrker muligheden for at høre, hvordan f.eks. Kanye West ville lyde, hvis han sang Taylor Swifts sang ”You Belong With Me”. Omend dette fænomen blandt fans har bragt en masse glæde, er det ikke alle, der er lige begejstrede for denne type fandyrkelse. En af dem er den canadiske verdensstjerne Drake, der – dog med et glimt i øjet – udtalte, da han hørte ”sig selv” rappe Ice Spices ”Munch”: ” ”This the final straw A.I.”

I gamle dage havde man cd’er eller 12”-vinyler, hvor man placerede remixes og extended versioner af en single for så at kunne pushe forskellige remixes ud til forskellige subkulturer og miljøer. Et til den britiske klubscene, et til den amerikanske, en soul-version – kun fantasien satte grænser, eller egentlig markedsanalysen. Her var det med andre ord en mere topstyret bevægelse fra industrien selv ud til specifikke forbrugere i håb om at skabe et undertryk for artisten og tracket. 

På grund af teknologiens udvikling eksisterer der i dag eksempler på det omvendte, hvor det altså er fans, der selv (sam)skaber de versioner af deres yndlingsartisters sange, med tilhørende indhold, hvilke herefter spreder sig ud til andre fans. Den helt nye bevægelse inden for samskabelseskulturen mellem og på tværs af fans, artister, lande og platforme sker nu inden for oplevelsesøkonomien.

Den hyperdigitale fankultur

Den phygitale samskabelse af koncerten er en del af fankultur anno 2023. Nu er koncertoplevelserne trådt med ind i den digitale sfære, og ligesom med musikken sker der noget unikt, når man involverer fans og lader dem tage ejerskab. Det har vist sig gang på gang at være den mest effektfulde måde at skabe bånd mellem artist og fan, da den kan skabe følelsen af, at man er tæt på sit idol, sågar måske endda følelsen af, at man potentielt set kunne være bedste venner med sit idol. På den måde har man fundet den hellige gral til, hvordan både artist og fan sammen kan skabe delbare narrativer og kreative, unikke kampagner på tværs af den fysiske og digitale verden og endda i et alternativt metavers.
 

Med denne nye hyperdigitale koncertgænger, den indholdsgenererende fankultur og det endnu stærkere – både intentionelle og nonintentionelle – dialektiske samarbejde mellem artist og fan har vi ikke just svar på, hvad fremtiden bringer. I stedet efterlader det os nysgerrige på fremtiden … For hvordan bliver det mon at opleve livemusik i 2040?