Læs også første del af serien sommerbogserien her.

Peter Jepsen anbefaler: ”Constructive News” og ”Slagterkoner og bagerenker”

Når det gælder faglitteratur, tager jeg Ulrik Haagerups ”Constructive News” med. Den har længe ligget i bunken af bøger, jeg gerne vil have læst, så nu skal det være. Ulrik Haagerup har rejst en meget vigtig debat om journalistikkens rolle i demokratiet. For jeg er ikke i tvivl om, at negative nyheder påvirker vores verdensbillede og bliver forstærket af algoritmer og mekanismer på sociale medier. Samtidig anerkender jeg mediernes vigtige rolle som kritisk vagthund – så, hvordan finder vi den rette balance? Det, synes jeg, er et helt centralt spørgsmål i vores demokrati i disse år, hvor misinformation har lidt for let spil.

Der er flere skønlitterære bøger med i bagagen til sommerferien. Der er dog en, som jeg glæder mig særligt til at læse: ”Slagterkoner og bagerenker” af Jens Blendstrup. Jeg elsker hans måde at skrive på med de eminente personbeskrivelser og den underfundige humor. Generelt er jeg gået lidt kold på personlige lidelseshistorier som drivkraft blandt forfattere – jeg synes, at teksten og den gode historie skal have styrken til at stå alene. Jeg er med på, at alle historier ikke kan være happy-happy hele tiden, men jeg tror meget på humoren som formidlingsform – også af tragiske historier. Og det mestrer Jens Blendstrup forbilledligt. 

Kilde: privat foto.

Christian Villum anbefaler: Rick Rubin, Samantha Cristoforetti, Gavin Edwards mm.

The Creative Act: A Way of Being

af Rick Rubin

Link 

Rubin er én af historiens største pladeproducere og står bag tidløse klassikere med så forskellige kunstnere som Johnny Cash, Metallica og Beastie Boys. Han har nu destilleret en bog om sin kreative proces, og den er jeg meget nysgerrig på at lære fra – ikke mindst fordi han er citeret for at udtale, at han praktisk talt ikke har nogle tekniske evner i et studie. Bogen er en blanding af buddhistiske læresætninger, ledelsesteori og selvudvikling, og Rubin selv – som ligner Gandalf og insisterer på at blive interviewet i en sauna – er et enormt spændende studie i sig selv. 

Black Hole Blues

af Janna Levin

Link 

Jeg er uendeligt fascineret af teoretisk fysik, selvom jeg egentlig er humanist med stort h. Janna Levin er prisvindende astrofysiker med speciale i sorte huller, hvilket er noget af det mest spændende for mig. I denne bog forklarer hun, hvordan videnskaben gennem fem årtier har forsøgt at opsnappe tyngdekraftslydbølger fra sorte huller for at få bekræftet en lang række teorier om dette vanvittige fænomen. Universet og al dets pragt minder mig om, hvor små vi er, men samtidig hvor fuldstændig genial menneskets hjerne er til at udforske dét, som er helt og aldeles uden for vores rækkevidde.
 

Diary of an Apprentice Astronaut

af Samantha Cristoforetti

Link

Mere rumnørderi, men her i form af en erindringsbog, der fortæller om den amerikanske astronaut Samantha Cristoforettis rejse mod at blive astronaut og hendes oplevelser i rummet. Den giver en detaljeret beskrivelse af hendes træning, livet ombord på Den Internationale Rumstation og hjemkomsten til Jorden. Jeg elsker den slags detaljeret indsigt i menneskets ageren i rummet.
 

The Tao of Bill Murray

af Gavin Edwards

Link

Dette er en ældre bog, som jeg har haft i bunken i et stykke tid. Jeg elsker Bill Murray, både som skuespiller og komiker, men også for myten om ham. Han har åbenbart for vane at crashe almindelige menneskers fester eller opsøge dem på gaden eller i deres haver til lange snakke og interaktioner. Det hele er en del af hans livsfilosofi, som afkodes i denne bog, der prøver at kortlægge hans gøren og laden og taler med hans ”ofre”. Jeg er så småt gået i gang med den, og det er absolut underholdende – og lærerigt, ikke mindst for os danskere og vores indbyggede introverthed. 

Radical Friends: Decentralized Autonomous Organisations and the Arts

af Ruth Catlow & Penny Rafferty 

Link

Selvom krypto- og blockchain-hypen har lagt sig, er jeg stadigvæk fascineret af det og i gang med at eksperimentere med flere centrale begreber i det univers, bl.a. fænomenet DAO – decentrale autonome organisationer, altså lederløse foreninger. Denne bog, som er skabt af toneangivende organisationer inden for kunsten, bl.a. Goethe Instituttet og det engelske kunsthus Furtherfield, udforsker skæringspunktet mellem DAOs og kunsten og diskuterer, hvordan disse blockchain-baserede organisationer kan påvirke kunstneriske praksisser og kreative økonomier. Dét, jeg særligt er interesseret i, er, om man kan organisere kunstnere og kunstverdenen i andre relationer, som skaber bedre forhold for førstnævnte. 

Og hvis jeg så må trutte lidt i eget horn, så har jeg også sat mig for at genlæse en bog, jeg fik lov at udgive for nyligt på mit lille bogforlag, Ctrl+Alt+Delete Books, nemlig tænketanken a/nordi/c’s værk “Skal, Skal Ikke”, som er en essay-antologi med bidrag af 23 nordiske kunstnere og kunstfacilitatorer om kunstnerisk frihed i 2023. Det begreb er i den tid, vi lever i, langt fra så simpelt, som man måske går og tror, og friheden er slet ikke selvfølgelig, heller ikke engang i et land som Danmark (Link). 

Kilde: PR foto

Niels Ole Finnemann anbefaler: Borgerlig krise - Computing Machinery and Intelligence - Klodens grænser

Min største litterære oplevelse de seneste år er “Det ottende liv” af Nino Haratischwili, der skildrer en familiehistorie gennem mange generationer fra før den russiske revolution til de første årtier i det 21. århundrede. Fra et klart og virkelig godt fortalt sæt af kvindelige perspektiver. Det er en mageløs roman, der både er pageturner og indsigtsfuld. Skulle jeg læse noget faglitteratur er der to muligheder. Den ene er det med de planetariske grænser. Forstår man det, kan man måske være med til at bringe verden på rette spor. Den anden mulighed er det med AI. Forstår man det, kan man måske være med til at afbøde serier af teknologiske fejltagelser. Hvad skal man læse? På den ene side f.eks. John Rockstrøms “Klodens grænser”. På den anden side ville jeg starte med Alan Turings “Computing Machinery and Intelligence”. Den er så meget mere indsigtsfuld end alt det Silicon Valley-bullshit, vi hører om lige nu. Hvis man er meget lokal, så ville jeg læse Egander Skovs “Borgerlig krise”. Her er pointen over alle i min læsning, at det borgerlige kun har et eneste fælles, nemlig hadet til socialismen. Styrken i dette fællesskab beror selvfølgelig på den russiske erobring af begrebet i 1917.