Mikrotalen er en overset megamulighed

Mikrotalen er den oversete lillebror til den store, svulstige ledertale. En mulighed for at vise retorisk lederskab ved at gribe hverdagens små øjeblikke og se det store i det små. 
En mikrotale er kort sagt alle de små hverdagssituationer, hvor du et kort øjeblik tager ordet. Det er en kæmpe mulighed for at vise retorisk lederskab og sætte en retning. Du burde altså give din sommerafslutningstale for afdelingen noget retorisk kærlighed. Det virker småt, men effekten er kæmpe stor. Kilde: Getty Images
En mikrotale er kort sagt alle de små hverdagssituationer, hvor du et kort øjeblik tager ordet. Det er en kæmpe mulighed for at vise retorisk lederskab og sætte en retning. Du burde altså give din sommerafslutningstale for afdelingen noget retorisk kærlighed. Det virker småt, men effekten er kæmpe stor. Kilde: Getty Images
Rasmus Vesti, retoriker hos Rhetor – rådgivende retorikere

Hvad ser du for dig, når du hører ordet “ledertale”?

Måske tænker du på den store konferencesal i Comwell, hvor topchefen fra talerpodiet taler foran hundredvis af mennesker. Eller du tænker måske på den vigtige mission/vision-præsentation, hvor alle medarbejderne er samlet for at høre om erobringen af nye internationale markeder.

Det er i hvert fald en almindelig opfattelse af, hvad det vil sige, når en leder tager ordet. Men der findes en ofte overset lillebror til den store visionstale, hvilken er mindst lige så vigtig. Måske er den endda det ultimative ledelsesværktøj, når virksomhedens strategi skal formidles til medarbejderne. Lillebroderen er “mikrotalen”. 

Hvad er en mikrotale?

Når den store visionstale er holdt, og lyset er slukket i konferencesalen, så starter lederens opgave med at sikre sig, at medarbejderne forstår, hvor virksomheden er på vej hen.

Det kræver, at lederen kommunikerer hyppigere og udnytter de situationer, der opstår, til at bringe strategien på banen. Og den slags situationer er der flere af, end man lige tror.

Mikrotalen er den uformelle hverdagstale. Små situationer, hvor det forventes, at ”nogen siger noget”. Det kan for eksempel være, når du byder nye kollegaer velkommen, eller når medarbejdere stopper. Det kan være, når nye projekter sættes i søen, eller afsluttede projekter fejres med et glas. Mikrotalen kan også være, når du gør lidt ekstra ud af at præsentere dig selv på et udvalgsmøde. Eller et par ord, chefen siger, inden sommerfesten starter. 

En mikrotale er kort sagt alle de små hverdagssituationer, hvor du et kort øjeblik tager ordet.

Mikrotalen – vis dit retoriske lederskab

De fleste har vænnet sig til, at de her talesituationer spildes med en omgang rodet sniksnak. Men hvis du som leder er opmærksom på disse situationer – og det potentiale, de rummer – så kan du bruge de små mikrotaler til at gribe øjeblikket og levere en effektiv ledertale.

Hverdagens små begivenheder rummer nemlig en oplagt mulighed for at binde et enkeltstående øjeblik sammen med en større fortælling om virksomheden.

Mikrotalen kan styrke fællesskabet og blikket for hinandens kompetencer, når en medarbejder f.eks. har jubilæum. Mikrotalen er også en måde at udvise retorisk lederskab

En leder er en person, som andre følger, og tør lederen ikke stå frem med sine budskaber og se flokken i øjnene, så får han eller hun ingen følgere. Det er derfor, at der mangler noget, hvis ikke lederen siger et par ord, når en ny medarbejder bydes velkommen til afdelingen.

Sådan holder du en mikrotale

Vi kan alle naturligt fornemme, når en situation kalder på en mikrotale. Men hvordan holder man en god tale? En af de største udfordringer ved mikrotaler er, at vi ikke rigtigt ved, hvordan en mikrotale skal sættes sammen. 

Her følger et par gode råd til, hvordan du kommer i gang med mikrotalen, som viser retorisk lederskab. 

Råd 1: Gør publikum til særligt udvalgte

To forskere havde engang problemer med at skaffe forsøgspersoner, indtil den dag de tilføjede denne sætning i stillingsopslaget: “Vi kan ikke have alle med i forsøget, men vi har valgt at give dig tilbuddet”. Pludselig steg antallet af villige forsøgspersoner markant.

Hvordan kan det hjælpe dig med dine mikrotaler? Jo, dit publikum er aldrig bare tilfældige mennesker. Husk at gøre dem til særligt udvalgte. Når du introducerer til møder, så fortæl, hvorfor disse medarbejdere er særligt udvalgt til dette møde. Når den nye medarbejder skal introduceres, så fortæl, hvorfor netop hun kommer med gode kompetencer til holdet. Det får medarbejderen til at føle sig værdsat, og resten af medarbejderne forstår, hvorfor holdet er sat, som det er.

Råd 2: Undgå opremsninger

Når en medarbejder går på barsel, eller en projektgruppe skal opstartes, er der med garanti en række informationer, som skal præsenteres om f.eks. proces, procedure og planlægning. Dette kan nemt ende som en tør opremsning af informationer, hvilket er den retoriske opskrift på at kede sit publikum.

Den retoriske opskrift på at skabe motivation er i stedet at starte med at vise et problem, som vi skal løse. Problemet er den anledning, som forklarer, hvorfor vi er samlet. Problemet kan enten formuleres negativt (”noget, vi skal undgå”) eller positivt (”en chance, vi kan gribe”). Især kan det virke engagerende, hvis du får publikum til at se sig selv som heltene i fortællingen. Det vil sige dem, der kan løse det problem, du fremstiller i talen. 

Råd 3: Fang magien i øjeblikket

Den særlige kraft ved taler er, at de foregår her og nu i et rum fyldt med mennesker, der lader sig påvirke af hinanden. Ligesom ved en god koncert eller et cirkus, så oplever vi noget sammen på samme tid. Gode taler formår at gribe øjeblikket og vise, at de er til stede i situationen. Ligesom linedanseren foregår en tale uden sikkerhedsnet. Ting kan gå galt, og nye ting kan opstå spontant. Gode talere formår at gribe og anvende disse forstyrrelser – et glas vælter, lyset går, en person nyser – i deres tale. Vær opmærksom på, hvad der sker omkring dig; inddrag, hvad du ser i rummet, og led aktivt efter “forstyrrelser”, som du kan bruge i talen 

Råd 4: Udstrål engagement, og skab det

Det umiddelbare indtryk af en person skyldes gerne kropssproget og stemmeføringen. Vores kropssprog og stemme kan enten arbejde med os, eller også kan det arbejde imod os, når vi taler.

Når vi er i dialog med andre, så smiler vi ofte, har glimt i øjnene og bruger vores hænder livligt.

Men når vi skal holde tale, og andres øjne rettes mod os, ændres vores kropssprog og stemme pludseligt. Og det er næsten altid til det værre. Vores krop og sprog bliver stift og formelt. Nogle bruger pludselig gammeldags vendinger som ”det er glædeligt at se så mange af jer i dag …”. Andre udstråler uro ved at vride hænder, vugge i hoften eller tage umotiverede skridt bagud, så de pludselig står helt op af stuebirken i hjørnet.

Løsningen er ikke at indstudere kropssprog som en skuespiller, men at lægge sin opmærksomhed og energi mod tilhøreren. Hvis du vil skabe engagement, må du vise det. Glæd dig til at tage ordet, og vis, at du nyder situationen. Se dem i øjnene, læg pointer ud til dem med hænderne, og gå frem mod dem for at skabe intimitet. Dit engagement smitter.

Inspiration til videre læsning:

Nadja Pass (2014) ”Hverdagens mikrotaler skaber fælles fodslag”, trykt i Ledere, der taler – taler, der leder, Frydenlund Academic.

Kell Jarner Rasmussen (2014) ”License to lead”, trykt i Ledere, der taler – taler, der leder, Frydenlund Academic.

”Mikrotalen: Her er den vigtigste tale, som du (næsten) altid overser”

”Hold julefrokostens bedste tale (selv hvis du ikke har forberedt dig)”





Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også