K-direktør stopper i NGO

Det er blevet ”tid til en ren tavle og noget nyt”, skriver Jakob Colville-Ebeling på LinkedIn om, at han stopper som kommunikationsdirektør og ansvarlig for public affairs i NGO’en Unicef.
”Jeg er stolt af, hvad jeg sammen med fantastiske kollegaer i Danmark og resten af verden har udrettet de seneste 17 år. UNICEF Danmark er i dag et helt andet sted kommunikativt, resultatmæssigt og som organisation, sammenlignet med da jeg startede. Jeg har ydet mit ydmyge bidrag som både specialist og leder til den positive udvikling - ikke mindst hvad angår kommunikation, branding, strategiske partnerskaber og Public Affairs,” skriver Jakob Colville-Ebeling desuden.
Årsagerne til hans exit er, at han de senere år har haft ”store muligheder og udfordringer, både ude og hjemme”, derfor vil han nu tage en periode med tid til at lade op og bruge mere tid med familien.
”Hvad jeg selv skal kaste mig ud i af nye arbejdsmæssige udfordringer må tiden vise efter en tiltrængt time-out,” slutter han.