Ellemann mister særlig rådgiver

Netop som Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er på vej retur, stopper hans særlige rådgiver i Forsvarministeriet. 
Når Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage fra sin stresssygemelding, skal han finde en ny særlig rådgiver. | Foto: Mads Claus Rasmussen
Når Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage fra sin stresssygemelding, skal han finde en ny særlig rådgiver. | Foto: Mads Claus Rasmussen

Efter tre år i dansk politik har Jakob Ullegård besluttet at sige op som særlig rådgiver for forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, der siden begyndelsen af året har været sygemeldt på grund af stress. Han har netop meldt ud, at han vender tilbage 1. august. 

”Det har været år fyldt med oplevelser og omvæltninger, inklusiv tre valgkampe og en regeringsdannelse, hvor jeg har været en del af et stærkt team i Venstres sekretariat og de seneste måneder dertil et overmåde kompetent rådgiverhold i SVM-regeringen – nu set fra Forsvarsministeriet,” skriver Jakob Ullegård på LinkedIn. Han har været særlig rådgiver siden 15. december sidste år

Han benytter lejligheden til at takke Venstre-formanden og hans vikar, Troels Lund Poulsen. 

”En stor tak til Jakob Ellemann-Jensen, som har kæmpet for Venstre, og altid bakket mine kollegaer og mig op. Jeg håber alt det bedste for hans kommende tilbagevenden. Også en særlig tak til Troels Lund Poulsen, som jeg har haft den glæde at arbejde rigtig, rigtig meget sammen med. En fornøjelse når kompetence, humor og ikke mindst resultater går i spænd – også selv om tempoet er højt.”

Jakob Ullegård ved endnu ikke, hvad han skal. ”Det må tiden og jobmarkedet vise”, skriver han. 

Jakob Ullegård har tidligere været særlig rådgiver for Gitte Lillelund Bech, dengang hun var forsvarsminister. 

Derudover har han blandt andet været markedsdirektør i Dansk Erhverv, direktør hos Danske Rederier og kommunikationschef hos Dansk Energi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også