Advice udpeger syv nye partnere

Bureauet har udvidet ejerkredsen til 18. Adm. direktør kalder det et afgørende fundament for den langsigtede udvikling.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Syv af de centrale medarbejdere i bureauet Advice er blevet hentet ind i ejerkredsen, der dermed er udvidet til 18. Det skriver Markedsføring på baggrund af en pressemeddelelse.

”Vi tror på, at deling af ejerskabet på en bred gruppe nøglemedarbejdere er det mest effektive redskab til at sikre, at Advice er i evig forandring i en evigt foranderlig verden,” udtaler adm. direktør i Advice, Mille Klink, i meddelelsen.

Hun anerkender, at det er en usædvanlig ejerstruktur i bureaubranchen, ”men et afgørende fundament for den langsigtede udvikling af virksomheden”, refererer Markedsføring.

Advice-stifter Jesper Højbjerg Christensen tog det første skridt i udviklingen af den brede ejerkreds, da han i 2007 igangsatte et generationsskifte ved at indlemme tre partnere i bureauet, hvor en af de nye medejere i skikkelse af Espen Højlund designede ejerprogrammet efterfølgende og holdt det kørende gennem sine 13 år som adm. direktør.

Advice kom ud af 2022 med et overskud på 11,7 mio. kr. efter skat fordelt på sine to selskaber, hovedselskabet Advice og datterselskabet Forte Advice. Omsætningen endte på 146 mio. kr. samlet set.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs