Indenrigs- og sundhedsministeren har ansat en ekstra særlig rådgiver

Jakob Ellemann-Jensens tidligere særlige rådgiver Magnus Ulveman tiltræder 8. januar som særlig rådgiver for indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) får med Magnus Ulveman en ekstra særlig rådgiver. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) får med Magnus Ulveman en ekstra særlig rådgiver. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Magnus Ulveman tiltræder den 8. januar som særlig rådgiver for indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kommer i sit nye job til at arbejde tæt sammen med den nuværende særlige rådgiver, Thomas Bille Winkel.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Magnus Ulveman kommer fra en stilling som særlig rådgiver for den tidligere vicestatsminister og forsvarsminister og derefter økonomiminister, Jakob Ellemann-Jensen (V).

Den 29-årige uddannede journalist har tidligere været mediechef i Dansk Erhverv, kontorchef for policy- og ministersekretariatet i Fødevareministeriet, pressechef for udviklingsministeren og i en periode fungerende presse- og kommunikationschef i Sundheds- og Ældreministeriet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også