Pressechef for ældreministeren stopper

Søren Hanghøj Kristensen siger farvel til Social-, Bolig- og Ældreministeriet. 
Ældreministeren, Mette Kierkegaard, skal have ny pressechef. | Foto: Les Kanner
Ældreministeren, Mette Kierkegaard, skal have ny pressechef. | Foto: Les Kanner

Efter ti måneder som pressechef for ældreminister Mette Kierkegaard stopper Søren Hanghøj Kristensen i sit job.

Det skriver han på LinkedIn.

”Rammerne i jobbet som pressechef for ældreministeren har ændret sig. Derfor er vi blevet enige om at gå hver til sit,” skriver han.

Han forklarer derefter, at han har lært meget i sin tid på Holmens Kanal, både fagligt og menneskeligt, om sig selv og som leder. 

Da han begyndte i jobbet, tilbage i april 2023, skrev han på LinkedIn, at han startede på jobbet mere afklaret og lidt mere bevidst, end han har gjort ved tidligere jobs.

”Det håber jeg kan være en fordel i en ny politisk hverdag, som ikke nødvendigvis ligner den journalistiske virkelighed, jeg kender så godt.”

Søren Hanghøj Kristensen har blandt andet tidligere været radiovært og redaktør på Radio24syv og redaktions- og sportschef på B.T. 

Han forklarer på LinkedIn, at han endnu ikke ved, hvad han nu skal lave, men han opfordrer sit netværk til at tage fat i ham:

”Jeg er desværre et af de lidt sjældne ikke-kaffedrikkende mennesker. Men jeg lover, jeg kan føre en nogenlunde kvalificeret samtale med en anden bryg eller drikkevare i hånden.”

Kforum har rakt ud til Søren Hanghøj Kristensen, men han har ikke yderligere at tilføje.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også