Carletti beklager influencerpåfund
Carletti står bag den ikoniske Big Ben-karamel, der er populær til afgangselevernes sidste skoledag.
Slikproducenten har i en kampagne indgået et betalt samarbejde med TikTok-influencere, der i kampagnevideoerne bl.a. foreslår at fryse karamellerne eller krydre dem med hvidløg og chili.
Nu beklager virksomheden.
“Vi er bekendt med, at nogle af de influencers, som vi samarbejder med, har foreslået at tilføje chili og hvidløgspulver, samt nedfrysning af vores karameller ifm. en kampagne op til sidste skoledag, skriver Carletti ifølge TV 2 i en skriftlig meddelelse.
Carletti skriver videre:
“Det er en klar fejl fra vores side, at vi har opfordret til dette og det beklager vi meget. Vi ønsker på ingen måde at skade nogen og er meget kede af at have skabt en utryg stemning pga. vores ubetænksomhed.”
TV 2 skriver, at Carletti, ifølge en influencer, efterfølgende har bedt om, at videoerne bliver slettet igen. Dette forsøger TV 2 at få bekræftet.
Relaterede artikler:
K-håndtering af borgmesterkys gik galt
For abonnenter