DJ-arbejde er fortid for Goldman Sachs-topchef efter intern kritik

Medarbejdere i den amerikanske investeringsbank har været utilfredse med en række strategiske fejltrin begået af topchefen, hvilket har tvunget ham til at droppe sit DJ-job. Banken afviser forklaring.
Også bestyrelsen i Goldman Sachs har, ifølge Financial Times, været imod David Solomons DJ-job, og han har måttet undskylde for at have spillet til en fest under corona, hvor restriktionerne blev overtrådt. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Også bestyrelsen i Goldman Sachs har, ifølge Financial Times, været imod David Solomons DJ-job, og han har måttet undskylde for at have spillet til en fest under corona, hvor restriktionerne blev overtrådt. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs’ topchef siden 2018, David Solomon, har måttet droppe sin hobby som DJ under navnet D-Sol , efter han blev kritiseret for at lade sin hobby distrahere ham fra arbejdet som øverste chef i den amerikanske storbank.

Det skriver Børsen, der citerer Financial Times, som har talt med kilder med kendskab til beslutningen.

David Solomon spillede sit sidste DJ-sæt i 2022, og dengang lød forklaringen, at den omfattende medieopmærksomhed pressede topchefen til at droppe DJ-jobbet, men ifølge Financial Times kom beslutningen på baggrund af, at musikinteressen vakte kritik blandt medarbejdere, der har været utilfredse med en række strategiske fejltrin begået af topchefen samt hans beslutninger om fyringer og andre nedskæringer.

Den forklaring benægter Goldman Sachs imidlertid.

“Musik var ikke en distraktion fra Davids arbejde. Medieopmærksomheden blev en distraktion,” lyder det fra en Goldman-talsperson til Financial Times.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs