”Så har vi førertrøjen i årets hidtil mest arrogante kommentar...”mandagstrænere””

Sådan lød det i fredags fra pressechef i Artha Kapitalforvaltning, Jacob Brejnebøl Knudsen, i et opslag på LinkedIn, som Kforum har spottet.

Konteksten var, at ATP’s topchef Martin Præstegaard i forbindelse med et skuffende 2023-regnskab kaldte kritiske økonomer og professorer for ”mandagstrænere” i et interview med Kforums søstermedie FinansWatch. 

Derefter valgte Martin Præstegaard at kommentere tre gange på Jacob Brejnebøl Knudsens opslag, to dage efter det var publiceret, hvor han forsøgte at forklare sin mandagstræner-kommentar.

En rigtig dårlig ide og en stor brøler, når man er topchef for så stor en organisation som ATP, mener medierådgiver og tidligere erhvervsjournalist, Mai Zeilund, der forklarer, at mange nok vil spekulere på, om Martin Præstegaard ikke har noget mere nyttigt at lave end ”at bruge sin kostbare tid på at skyde med spredehagl”.

”Hvis jeg var pressechef ville jeg give ham mundkurv på. Man kan ikke som topchef gå ud og kommunikere tilfældigt på den måde, fordi det udstiller ATP som en virksomhed, der ikke har styr på sin kommunikation. Martin Præstegaard er ATP’s ansigt udadtil, og han virker usikker og arrogant i sin retorik,” siger hun.

Samtidig er det ikke første gang, at ATP-topchefen har lagt en hård retorik for dagen. Sidste år udtalte han til Finans, at:

”Man kan altid bagudrettet sige, at alle kunne have set, at renten skulle stige. ”Lænestolsinvestorer”, der i bagklogskabens ulidelige lethed mener, at alt var indlysende klart tidligere. Dem er der rigtig mange af lige nu. Men dem giver jeg ikke meget for.”

Dårligt forsøg på damage control

I LinkedIn-tråden stillede overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard spørgsmålet: 

”Skal jeg forstå det sådan, at ”mandagstrænerne” bl.a. anses for at omfatte en kendt dansk professor i finansiering ved CBS?”

Til det svarede Martin Præstegaard, at hans kommentar ikke omfattede CBS-professor Jesper Rangvid eller tidligere direktør i Danica Henrik Ramlau-Hansen, der begge har været nogle af ATP’s hårdeste kritikere, uden at uddybe hvem det så handlede om.

Han forsøgte i stedet at forklare, hvad han mente med ”mandagstrænere”.

”Jeg kan se, at min kommentar om ”mandagstrænerne” giver anledning til lidt diskussion. Det er fair nok. Og jeg siger ovenikøbet, at ”det er fint”. Når jeg udtaler, at jeg har vænnet mig til ”mandagstrænere”, og at det tager jeg roligt, så er det fordi, at der er mange, der, efter at et år er gået, udtaler sig om, hvad vi skulle have gjort i det pågældende år. Og det er selvsagt relativt let,” skrev Martin Præstegaard.

Og det er ikke første gang, at Martin Præstegaard og andre ledende figurer i ATP’s kommunikations- og presseafdeling har brugt LinkedIn i deres krisekommunikation. Kforum har tidligere beskrevet, hvordan LinkedIn blev brugt som et taktisk våben i deres krisekommunikation sidste år.

Ledende partner i Corporate Matters, Christian Lemvigh, forstår ikke, hvorfor ATP-topchefen overhovedet går ind i diskussionen på de sociale medier, som han beskriver som ”højest usædvanligt, og noget jeg aldrig ville rådgive en topchef til.”.

Christian Lemvigh køber egentlig heller ikke ATP-topchefens forklaring om, at mandagstræner-kommentaren ikke var møntet på Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen.

”Han prøver tydeligvis at gøre tingene gode igen. Han er godt klar over, at mandagstræner-kommentaren ikke går, og at han er ude på tynd is, og han forsørger så at lave damage control. Det lykkes så ikke så godt. Jeg kan ikke se, at hans tidligere kommentar kan forstås som andet end, at han mener dem, der er hans fremmeste kritikere.”

Aldrig kald kritikere noget som helst

Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen skrev tirsdag en klumme med titlen: ”Kors i hytten, hvor er ATP-bossen arrogant – han er selv ikke andet end en mandagstræner” og istemte sig koret af kritikere af Præstegaards retorik.

Og netop stemplet som ’arrogant’ hænger ved i Martin Præstegaards kommunikation, mener Mai Zeilund. Hun tror, at kommunikationsafdelingen i ATP må tage sig til hovedet.

”Jeg ville være træt af det kæmpe oprydningsarbejde, der ligger nu. Han misser jo fuldstændig målet ved at kalde førende eksperter for mandagstrænere. Det er topmålet af arrogance i en situation, hvor resultaterne kræver ydmyghed og tålmodighed, mens man prøver at forklare det dårlige resultat,” siger Mai Zeilund.

Mai Zeilund mener, at en topchef i en organisation på ATP’s niveau skal kunne tage imod kritik uden at forfalde til at skyde skarpt igen. 

Hvis Martin Præstegaard havde været topchef i en børsnoteret virksomhed, kunne sådan en håndtering kostet dyrt på aktiekursen og hos investorerne og kunderne, mener rådgiveren.

”Jeg kunne godt mistænke, at han ikke har forstået sit ansvar i den rolle, han har nu, grundet hans fortid i offentlige institutioner. Han burde vide, at man aldrig skal kalde kritikere noget som helst. Hvis han er uenig med dem, så skal han i stedet redegøre for det og forklare hvorfor på en sober og troværdig måde,” Mai Zeilund.

Præstegaard saver grenen over, han selv sidder på

Begge rådgivere fortæller, at de har svært ved at se nogen kommunikatør råde Martin Præstegaard til at kommunikere, som han har gjort, og til ikke at tage kritikken alvorligt og i stedet lægge sig ud med nogle af landets førende eksperter.

ATP-topchefens interne rådgivingsteam i ATP blev også for nyligt stækket, da ATP’s nu tidligere kommunikationsdirektør, Marie Bender Foltmann, stoppede lige op til 2023-regnskabet. Og indtil videre er positionen ikke blevet udfyldt med en afløser. 

Ifølge Christian Lemvigh kan ”alle, undtagen ATP selv, se, at ATP’s resultater er dårlige”. Derfor virker det mærkeligt, at man bliver ved med at lægge en linje, der ikke accepterer kritikken, mener rådgiveren. 

”Præstegaard saver grenen, han selv sidder på, over. Det er altid en dårlig strategi at begynde at diskutere sådan på sociale medier, og især, når det er så respekterede finansfolk, han lægger sig ud med. Jeg ville rådgive til, at han holdt sig væk fra SoMe-diskussionen og anerkendte kritikken i stedet for at forsøge at bortforklare og angribe,” siger Christian Lemvigh.

I stedet burde ATP indse, at deres fortælling om, hvordan de teknisk set forvalter deres pensionsprodukt, er forældet, fordi alle kan se afkastet på egne pensioner og derfor helt naturligt sammenligner det med ATP’s lavere afkast, mener Christian Lemvigh.

ATP er en tvungen fælles pensionsopsparing, som alle arbejdende danskere skal indbetale til, og ATP har kommunikeret, at man ikke kan sammenligne deres afkast med resten af markedet netop på grund af ATP’s særlige vilkår, hvor de er ansvarlige for en del af alle danskeres pension.

”Man kan med rette spørge, om tvungne ATP-indbetalinger passer til 2024? Tvang signalerer implicit, at folk ikke selv kan finde ud af det. Når man tager det ansvar på folks vegne, så har man også en forpligtigelse til at gøre det lige så godt som markedet. Den præmis er de nødt til at tale ind i,” siger Christian Lemvigh.

Mai Zeilund er enig.

”Kunderne i ATP har ikke selv valgt at være kunder. Det giver en ekstra dimension i forhold til at udvise rettidig omhu og troværdighed i sin kommunikation, så vi danskere føler os trygge i, at ATP forvalter vores penge,” siger hun

ATP havde ellers sidste år forsøgt at ”vaccinere sig imod kritik” ved at forklare, at det ville være umuligt på kort bane at få et afkast, der kunne rette op på 2022s kæmpe tab.

Troværdigheds- og omdømmeproblem

Mai Zeilund mener, at Martin Præstegaards optrædener i medierne, siden han blev ATP-chef, og hans sag i sommers, hvor han som privatperson, og ikke ATP-chef, fremlagde et opgør med den universelle velfærdsmodel for regeringen, tegner et billede af en topleder med dårlig dømmekraft, der ikke forstår ansvaret i sin rolle.

Der ligger et kæmpe arbejde i at få troværdigheden tilbage, fortæller hun. 

”Det gør ikke situationen bedre, at han fortsætter med at grave hullet dybere og øger afstanden til kritikerne med sin kommunikation. Han er nødt til at forstå, at det er en del af præmissen i hans rolle som topchef i et milliardforetagende som ATP, at omverdenen vil forholde sig kritisk både til virksomheden og ledelsen. Det er den position han skal kommunikere ud fra.”

Selvom begge rådgivere ville råde til, at Martin Præstegaard holdt lav profil både tidligere og fremover, så er det ikke sket indtil videre. Han er i stedet fortsat med at kalde kritiske eksperter øgenavne andet år i streg, og det gør sagen værre, mener Mai Zeilund.

”Han er åbenlyst ikke blevet klogere siden. En ting er, at man kan komme til at sige noget uheldigt. Noget andet er at træde videre i sporet og stå ved det. Det stiller hverken ham eller ATP i et særlig gloværdigt eller troværdigt lys,” siger Mai Zeilund.

Hun mener, at Martin Præstegaard kan risikere at få et ry som en løs kanon, ”hvor der kan være tvivl om, hvorvidt man vil ansætte ham i en større virksomhed på grund af risikoen for sager som denne, hvor han får skabt en enorm mistillid,” siger hun og kalder hele håndteringen et skoleeksempel på, hvad man ikke skal gøre som topchef:

”Jeg vil anbefale Martin Præstegaard at tage noget medietræning,” slutter hun.

ATP svarer

Kforum har spurgt ATP, om de vil kommentere på sagen. I et skriftligt svar skriver ATPs pressechef, Søren Springborg:

“Vi er glade for, at der er en god interesse for ATP’s resultater og kommunikation, men grundlæggende mener vi ikke, det er retvisende at vurdere ATP’s resultater på bagkant af et enkelt år - i stedet mener vi, at en vurdering af ATP’s resultater bør bero på, hvordan ATP leverer over en lang række af år, og om vi lever op til de forpligtelser, som står i ATP Loven. 

Forpligtelser, der betyder, at ATP adskiller sig væsentligt fra andre pensionsprodukter. Det gentager vi gerne igen og igen, også selvom det i en eller sammenhæng kan komme afsted med ord, som kritikere måske kan tillægge en værdi, der ikke var tilsigtet fra vores side.”