Fødevareforbundet NNF har fyret public affairsbureauet Rud Pedersen. 

Det skaber debat om, hvorvidt principperne for god lobbyisme har været overholdt i sagen, og om brancheforeningen DI Rådgiverne bør gå ind i den. 

Tre kilder Kforum har talt med om det er ikke enige. 

Sagen udspringer af, at Rud Pedersen, ifølge Fødevareforbundet, ikke kan have dem som kunde samtidig med at bureauet rådgiver organisationen Bæredygtigt Landbrug og Danske Svineproducenter, fordi parterne har modstridende interesser. 

Det kom for nylig til udtryk, da Danish Crown fyrede 1200 slagterimedarbejdere i Ringsted. 

”Når formanden for danske svineproducenter kalder lukningen for ”rettidig omhu”, så står det klart, at vi her har direkte modstridende interesser,” skriver Fødevareforbundet til DR.

Rud Pedersen mener ikke, at der er tale om modstridende arbejde, eller at principperne om god interessevaretagelse ikke er overholdt.

”Der er i medierne blevet tegnet et billede af, at vi har arbejdet for modstridende interesser. Vi har for Fødevareforbundet arbejdet politisk mod eksport af smågrise, mens vi for Bæredygtigt Landbrug lige er påbegyndt kommunikationsrådgivning ift. landbruget bredt set,” skriver Rud Pedersen til Kforum.

Burde I have været bedre til at oplyse NNF om samarbejdet med Bæredygtigt Landbrug?

”Vi mener ikke, at der har været en interessekonflikt mellem de pågældende opgaver, men tager naturligvis Fødevareforbundets beslutning til efterretning. Den videre dialog vil vi tage direkte med vores kunder,” lyder det skriftligt fra Rud Pedersen.

Ny form for interessekonflikt

Spørgsmålet er, hvad der udgør en interessekonflikt?

Ifølge Dansk Industris ”principper for god lobbyisme” bør lobbyister ikke påtage sig opgaver samtidig ”for indbyrdes konkurrerende interesser på strategiske og/eller potentielt konfliktende områder uden forlods at orientere begge interessenter herom og opnå deres accept.”

Derudover er lobbyister, ifølge principperne, forpligtet til ”af egen drift at orientere sin opdragsgiver om forhold, der i den konkrete sag kunne rejse tvivl om lobbyistens habilitet - eksempelvis samarbejdsrelationer, økonomiske interesser eller lobbyistens nuværende eller tidligere politiske engagement, der kan påvirke habiliteten.”

Thomas Jepsen, direktør for public affairs og kommunikation i Green Power Danmark, mener, at sager som denne med Rud Pedersen og sidste sommers sag med Ulveman & Børsting, der blev fyret af SAS for en dobbeltrolle i konflikten med flyvelederne, kommer op en gang imellem af samme årsager som tilfældet er i advokatbranchen.

”Alle kan i princippet få en rådgiver, ligesom alle kan få en forsvarer. Det vigtige er, at man sikrer sig ikke at repræsentere kunder, der står over for hinanden, og ved mistanke om nogen form for konflikt, at man fortæller kunderne om det og spørger, om de er okay med det,” siger Thomas Jepsen til Kforum.

Udfordringen i dag er, ifølge Thomas Jepsen, at interessekonflikter skal forstås bredere i dag end for ti år siden. Det behøver ikke kun være, at man direkte arbejder imod hinanden, men at der er visse modstridende interesser, som gør, at kunden ikke kan samarbejde med public affairs-bureauet.

”Selvom du står i en situation uden direkte interessekonflikt, så kan samarbejdet med bestemte virksomheder eller sektorer smitte negativt af på imaget for kunden, som ikke vil ses med dem. Hvis du er Dansk Flygtningehjælp, så vil du nok ikke have samme rådgiver som nogen fra våbenindustrien. Den imageafsmitningsproblematik skal man i højere grad forholde sig til i dag i public affairs.”

Skal ikke undervurdere signaleffekten

Kresten Schultz Jørgensen, stifter af Schultz Jørgensen & K, mener, at man kan regulere interessekonflikter overordnet med retningslinjer, men at det i sidste ende altid er kunden, der ultimativt afgør, om der er en konflikt.

Han er tidligere formand for hedengangne Public Relations Branchen (PRB), som var en organisation for PR- og public affairs-branchen under Dansk Erhverv.

”I nogle tilfælde vil kunden ikke synes, der er et problem, fordi de f.eks. har tillid til, at der er vandtætte skotter mellem de forskellige teams i de store bureauer,” siger Kresten Schultz Jørgensen til Kforum.

Han ser, ligesom Thomas Jepsen, den politiske og imagemæssige interessekonflikt fylde mere og mere i forhold til den direkte modstridende interessekonflikt.

”Der kan være politiske årsager, hvor man siger, at det er et underligt signal at blive indirekte forbundet med nogle, der arbejder for helt andre mål end en selv. Signaleffekten er betydelig, så man skal passe på med at undervurdere den, når man skal afgøre, om man skal fortælle en kunde om ens andre kundeforhold.”

I Rud Pedersen-sagen har NNF øjensynligt oplevet det som et underligt signal at arbejde både for arbejdsgiver og arbejdstager, mener Kresten Schultz.

”Man kan jo altid diskutere, om Rud Pedersen skulle have taget opgaven fra Bæredygtigt Landbrug, men man skulle nok have oplyst om det. Hvis der er tvivl, skal man altid fortælle sin kunde om det. Her er det godt nok ikke en juridisk gældende interessekonflikt, men en politisk, som fra kundens side er forståeligt uforenelig med deres arbejde.”

Ikke sikkert Rud Pedersen-sagen bliver vurderet

Udover Dansk Industris ”principper for god lobbyisme” har Rud Pedersen også underskrevet DI Rådgivernes ”Retningslinjer for god rådgiveradfærd”, som er et fælleskodeks, som næsten samtlige danske public affairs-bureauer har underskrevet. 

Kforum har spurgt Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør hos DI Rådgiverne, om Rud Pedersen-sagen vil blive taget op af bestyrelsen i DI Rådgiverne, som er dem, der kan sanktionere. 

”Det kan jeg ikke svare på på nuværende tidspunkt. Hvis der er noget, der virker principielt, så kan andre medlemmer henvende sig, eller bestyrelsen kan vælge at tage sagen op. Vi har ikke fået nogen henvendelse, og jeg ved ikke, om bestyrelsen vil tage sagen op,” siger hun.

Der er fire principper for god rådgivningsadfærd, der skal følges i retningslinjerne, hvor punkt 3 i denne sag er den mest interessante:

”Medlemmer af DI-R skal arbejde loyalt for kundernes legitime interesser, sikre uvildighed i opgaveløsningen og fairness i forhold til øvrige interessenter”

Hvis et medlem ikke overholder retningslinjerne, er der forskellige sanktioneringsmuligheder, hvor den mest seriøse er eksklusion fra fælleskodekset. Der er ingen økonomiske sanktioner, der kan pålægges bureauerne.

Håber branchen vil tage sagen op

Jesper Olsen, formand hos Transparency International Danmark, mener, at sagen bør blive taget op af brancheorganisationen, så der kommer et svar på, om Rud Pedersens manglende oplysning til NNF var i strid med retningslinjerne.

”Principperne for god lobbyisme er kun så gode, som de bliver håndhævet. Hvis ikke de bliver håndhævet, kan vi så stole på, at alle lever op til dem? Jeg følger spændt med i, hvordan branchen reagerer på sagen, og håber, at den bliver taget op,” siger Jesper Olsen til Kforum.

Han mener også, at hvis det viser sig, at Rud Pedersen har overholdt retningslinjerne, mens kunden har oplevet, at der har været modsatrettede interesser, så skal branchen overveje, om formuleringen er rigtig i retningslinjerne.

”Når man påtager sig ansvar for at lave retningslinjer, så må det ikke bare blive et pænt stykke papir eller window-dressing. Man kan konstruere eksempler i gråzonen af interessekonflikter, der er både problematiske og uproblematiske. Det handler ikke kun om kundens oplevelse, men også om, at beslutningstagere skal vide, hvem de taler med,” siger Jesper Olsen og fortsætter:

”Der er brug for rene linjer, i forhold til at alle ved, hvem de taler med i givne sager. Hvis kunden har den opfattelse, at der er modstridende interesser, og de gerne ville have været oplyst om samarbejdet, så synes jeg, det er værd at kigge på, om de har en pointe på et mere overordnet niveau, og om retningslinjerne er klare nok.”

Ikke sort-hvidt

Kresten Schultz Jørgensen mener ikke partout, at DI Rådgiverne skal tage sagen op, da der er tale om en relation mellem kunde og et på alle måder respekteret bureau, hvilken han mener, handler om situationsfornemmelse og en intern relation. 

Han medgiver dog, at man godt kunne tage sagen under principiel behandling for at få et klarere syn på, hvad der fremadrettet er bedste praksis.

Thomas Jepsen understreger, at interessekonflikter ikke er sort-hvide. Derfor mener han ikke, at retningslinjerne behøver skærpelse.

”De kan have mange facetter. Nogle gange er det nemt, andre gange er det mere mudret. Det er kun blevet sværere af, at man nu skal forholde sig mere til den politiske og imagemæssige kontekst, der er vigtigere for kunder nu. Men det er svært at regulere, fordi regler kan blive en sovepude, hvor man som bureau ikke selv forholder sig til etikken og moralen,” siger Thomas Jepsen.

Han mener, at det er vigtigere, at bureauerne selv tager stilling til, hvordan man vil håndtere de etiske dilemmaer, så medarbejderne ikke er i tvivl om, hvordan tingene skal gøres.

”Man skal være skarp i den indledende proces på at sikre rene linjer og åbenhed over for kunden. Man har jo mange forskellige kunder, og man skal ikke fortælle om dem alle, så det handler mere om at implementere gode retningslinjer i det daglige arbejde og i relationen til sine kunder. Udgangspunktet bør være, at man altid er ærlig om, hvem man arbejder for.”