K-rådgivere kritiserer Frederik Vads håndtering af Ekstra Bladet-artikel

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Frederik Vad tog til genmæle mod Knud Brix og Ekstra Bladet oven på – i hans udlægning – ”Svinestreg. K-rådgivere kaldet det et ”selvmål”.
”Han reagerer voldsomt, og i min verden alt for voldsomt,” siger Mads Byder i podcasten "Budskab" om Frederik Vads (A) respons til Ekstra Bladet-artikel. | Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
”Han reagerer voldsomt, og i min verden alt for voldsomt,” siger Mads Byder i podcasten "Budskab" om Frederik Vads (A) respons til Ekstra Bladet-artikel. | Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

To erfarne kommunikationsrådgivere har ikke positive ord til overs for det socialdemokratiske folketingsmedlem Frederik Vads håndtering af en historie, som Ekstra Bladet har skrevet. 

Det skriver Journalisten, der i deres podcast ”Budskab” har fået Tine Lund-Bretlau, direktør i White Cloud, og Mads P. Byder, stifter af og adm. direktør i Help, til at kommentere sagen.

Sagen tog sin begyndelse, da Ekstra Bladet lavede en historie med rubrikken ”Møgsag i S: 26-årig kæreste med pige på 15 år.” Artiklen havde et billede af Frederik Vad vedhæftet. 

Men Frederik Vad var ikke den 26-årige omtalt i rubrikken, men han havde derimod, ifølge Ekstra Bladet, som DSU-formand på det pågældende tidspunkt tilladt forholdet mellem en 26-årig mandlig partiansat og en 15-årig pige, som den 26-årige havde oplært som studentermedhjælper. 

Især billedvalget til artiklen fik Frederik Vad til at skyde kritik afsted mod Ekstra Bladet på X.

”Jeg har allerede fået de første tre sms’er fra folk der spørger om jeg har været kæreste med en 15-årig. Denne ikke-historie er en svinestreg.”

Senere lagde han et opslag på X, der forestillede en artikel med rubrikken ”Pædofili-tiltalt journalist: Var på Ekstra Bladet” med et dertilhørende billede af chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix. Rubrikken var en reference til en sag, hvor en journalist, der blandt andet havde arbejdet på Ekstra Bladet, blev dømt for pædofili.

”Han reagerer voldsomt, og i min verden alt for voldsomt,” siger Mads Byder i podcasten ”Budskab”, og han bakkes op af Tine Lund-Bretlau, der godt vil kalde Frederik Vads X-opslag for et ”selvmål”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs