34 pct. af jobsøgerne mener, at det sværeste i deres jobsøgning er at blive klar over, hvad de egentlig kan. (Kilde: Ballisager) Og det er ikke så mærkeligt, særligt som humanist, hvor kompetencer kan være svære at konvertere fra studie til arbejdsplads eller fra arbejdsplads til arbejdsplads. Her er det en udfordring at sætte ord på, hvad man kan tilbyde en arbejdsplads, både over for en arbejdsgiver, men også over for sig selv.

For hvad er kompetencer egentlig? En måde at opsummere kompetencebegrebet på er at sige: En kompetence er enhver oparbejdet viden, færdighed og erfaring, som du kan bruge til, helt eller delvist, at løse en opgave.

Kompetencer kan derfor spænde bredt: at kunne slå et søm i med en hammer, at have stået bag disken på en tankstation og lært at snakke med mange forskellige mennesker eller at have lært diskursanalyse på universitetet og brugt det til at producere en rapport.

Det betyder også, at en vigtig del af forståelsen af kompetencer er, at de kan bruges. Viden, som ikke kvalificerer, er ikke en kompetence, og en færdighed, som man ikke kan bruge, er ikke en kompetence.

Man skelner ofte mellem personlige og faglige kompetencer.

Personlige kompetencer er de kvaliteter, du som person bringer ind i alt, hvad du laver: din nysgerrighed, dit gåpåmod eller din kritiske tilgang.

Faglige kompetencer er de værktøjer, metoder og arbejdsgange, som kvalificerer dig til at løse opgaver inden for dit felt: at du kan skrive en artikel, bygge en hjemmeside eller oversætte et dokument. Faglige kompetencer kan også være branchefaglige, hvis du har et særligt kendskab til en branche, hvor du har viden om konkurrencefordele eller branchestruktur.

Både faglighed og personlighed er vigtigt

De personlige kompetencer kommer især i spil til jobsamtalen, hvor de faglige i højere grad er dem, du bliver kaldt til samtale på i dit materiale – ikke mindst fordi personlige kompetencer er svære at præsentere på skrift.

Men selvom det selvfølgelig er fint at have konkret faglig erfaring, skal personlige kompetencer aldrig undervurderes. For mange virksomheder er dine personlige kompetencer mindst lige så vigtige: At du er åben og udadvendt, struktureret og målrettet eller kreativ og motiverende, kan alle være vigtige kvaliteter for at varetage et arbejde.

Det kan være kvaliteter, der er svære at lære. Undervurdér derfor ikke dine personlige kompetencer, og fortæl gerne en god historie til jobsamtalen, hvor du beskriver, hvordan du bruger dem i dit arbejde.

Hvordan bliver man klogere på sine kompetencer?

Der er mange metoder og værktøjer, som kan hjælpe dig til at blive klogere på dine personlige og faglige kompetencer.

Nedenstående er én metode til kompetenceafklaring, som kan hjælpe dig med personlig afklaring. Så sæt dig ned med et par blanke stykker papir, og kom i gang!

1. Skriv en bruttoliste over dine opgaver

En bruttoliste er en simpel øvelse, som alene handler om at få så meget ned på papir som muligt så intuitivt som muligt.
Start med en overskrift, f.eks. navnet på din nuværende stilling, din uddannelse, dit fritidsjob eller andet, og begynd så at nedskrive alle dine arbejdsopgaver – intet er for stort eller småt, intet er for langt tilbage.

Prøv at undlade at stille spørgsmål ved det, du skriver, men bare at lave så lang en liste som muligt.

Når du er løbet tør for ideer, så gå videre til næste overskrift og næste job, uddannelse eller projekt.

Prøv gerne at gå så langt tilbage i tiden som muligt, og hvis du har et langt arbejdsliv, så gennemgå tingene år for år, så der ikke er noget, du overser.

Du kan også med fordel gøre dig nogle tanker om de resultater, du har opnået, det ansvar eller den rolle, du har haft i opgaveløsningen og på arbejdspladsen. På den måde bliver det nemmere at komme med konkrete eksempler på de ting, du har haft succes med.

2. Skriv en bruttoliste over dine kompetencer

Du har nu en meget lang liste over dine arbejdsopgaver. Gå nu dine opgaver igennem én efter én, og spørg dig selv, hvad du lærte af den opgave, hvilke kompetencer du udnyttede, hvilke erfaringer du gjorde særlig brug af.

Hvis du stod i kassen i et supermarked, lærte du måske at snakke med mennesker og arbejde struktureret, og du udviklede din mellemmenneskelige forståelse.

Hvis du var med til at opdatere en Facebookside, lærte du måske noget om Facebook som medie, om indholdsproduktion, om tidsstyring, om Business Manager og om at arbejde i et kommunikationsteam.

Da du skrev din bacheloropgave, lærte du måske noget om dit emneområde, om at skrive projektorienteret, om sparring med dine medstuderende og om at have mange bolde i luften.

Prøv at skrive noget ned under hver arbejdsopgave, selv hvis det er gentagelser eller virker lidt banalt. Det har værdi i sig selv.

3. Tænk i kategorier

Du har nu en meget lang liste over arbejdsopgaver og kompetencer, og næste skridt er så at sætte dem i system.

Kategorisér dine kompetencer – så skaber du et overblik. Kategorierne kan for eksempel være journalistik, digital kommunikation, projektarbejde og andre forskellige områder, som passer til de erfaringer, du har gjort. På den måde kan du bedre målrette dine kompetencer og ansøgninger mod forskellige typer af jobs.

I denne del af kompetenceafklaringen kan du godt tillade dig at gøre dig nogle tanker om, hvilke af de kompetencer du har, som du har lyst til at bruge. Man kan godt være rigtigt god til noget, men ikke have lyst til at beskæftige sig med det.

Hvis du ikke har lyst til at bruge dem, så undlad at arbejde med de kategorier, eller kategorisér dem bevidst i kategorier du ikke vil arbejde videre med – det er fint at have en ide om ens erfaringer inden for digital markedsføring, selvom man ikke ønsker at arbejde med området.

4. Sammenlign dine kompetencekategorier med kravene på arbejdsmarkedet

Når du nu står med en liste over dine kompetencer inden for en række kategorier, er næste skridt at sammenligne dem med arbejdsmarkedets behov.

Prøv at finde tre stillingsopslag, der virker som et godt fagligt match til dig og dine kompetencer. Sammenlign de krav, der bliver stillet, med dine erfaringer inden for de forskellige områder, og tag nogle noter: Hvilke områder lader det til, at du har gode kompetencer indenfor? På hvilke områder kunne du godt bruge noget opkvalificering af den ene eller anden art? Hvilke huller eller styrker er der i dine kompetenceprofiler?

På samme måde kan du også bruge LinkedIn til at se, hvordan andre beskriver deres kompetencer, og hvad de har med i deres værktøjskasse.

5. Brug dit overblik fremadrettet

Du har nu et godt overblik over dit arbejdsliv og dine kompetenceprofiler, som du kan sætte i spil næste gang, du skal skrive en motiveret ansøgning eller en elevatortale. Hver gang du står over for en faglig udfordring, så overvej, hvilke af dine kategorier du skal trække på, hvad de bedste historier er, og hvad den bedste vinkel er over for virksomheden.

Denne artikel er taget fra Kommunikation og sprogs magasin: Kommagasinet. Den blev bragt under overskriften ”Det sværeste er at blive klar over, hvad man egentlig kan” i december 2019.