Tre Treo'er mod Løkkes lidelser

Der er syv grunde til, at Lars Løkke har en grim hovedpine for tiden, og selv de af dem, der ikke skyldes hans lave troværdighed, skyldes alligevel hans lave troværdighed. Fx at Panorama-eksemplet overhovedet blev et problem. Hovedpinen er dog mulig at symptombehandle med tre forskellige slags piller: den skrappe, den risikable og den dyre.
af Jesper Højberg Christensen, Thomas Albrechtsen
Løkkepillerne: han har brug for tre for at komme godt gennem valgkampen. Illustration: Jesper Andersen
 
Three-strikes-and-you’re-out-princippet nærmer sig sin anvendelse for Lars Løkke Rasmussen. Første slag var GGGI-sagen. Andet slag var tøjsagen. Og med en katastrofestart på valgkampen har Løkke rigtig meget brug for lidt smertestillende at stå imod med. Selvom Løkke er en af vorherres bedste fightere og allerbedst, når han stirrer lige ind i pistolløbet, er der også en række strategiske dilemmaer forbundet med at konstruere hans comeback.
 
Valgkampsmomentum = troværdighed x eksponering
Egentlig er det staveplade-simpelt. Lav troværdighed betyder, at folk ikke tror på, hvad du siger. Jo lavere troværdighed, jo mere vil alt, hvad der kommer fra din mund, blive mødt med skepsis og undren. Mange kommentatorer diskuterer mest troværdighed i forbindelse med overvejelser om stemmetal. Men den diskussion glemmer, at troværdigheden sådan set også er ret vigtig i de op mod 4 x 365 dage uden for valgbåsen. Det hele handler om at få almindelige mennesker til at lytte til, hvad du siger, og tro på dine politiske ideer. Den kamp er til gengæld så utroligt intensiveret i en valgkamp, at man kan se troværdigheden som den faktor, man skal gange eksponering med for at have succes i en valgkamp. Lige nu ganger Løkke rigtig meget af sin eksponering med en negativ troværdighedsværdi. Og det sender ham kun én vej.
 
Lidt slidt Lars Løkke i Ringsted forleden. Foto: Mikkel Khan Tariq/Polfoto.
 
Historien om den sjuskede, utroværdige Lars Løkke
Selvom journalisterne skal fordele sol og vind lige i en valgkamp, er de måske mere end noget andet opmærksomme på Løkkes troværdighedsproblemer. Almindelige mennesker har måske ikke lige tid til at finde frem til Panoramas direktør eller Svinninge Bageri og tjekke op på, om eksemplerne nu også er valide. Men det har journalister, der måske også tænker, at med Løkke er der altid en chance for sjusk. Så alt hvad der kommer ud af Lars Løkkes mund bliver vendt og drejet og researchet og vendt og drejet igen. Underbukser og dyre flybilletter er den direkte grund til, at journalister tjekker Lars Løkkes udsagn et par ekstra gange. Men selvfølgelig vil ingen normale mennesker (efter omgangen med fattig-Carina og dovne Robert) stå frem og fortælle, at de lader sig forsørge af det offentlige, og så er det nemt at skrive en Panorama-historie, som passer ind i den eksisterende metafortælling om, at Lille Lars’ historier nok er lidt uldne i kanten. Alt bliver set i lyset af den nu eksisterende Løkke-sandhed.
 
Socialdemokraterne er selvsikkert i offensiven som et hold, der lige har udlignet til 2-2 efter at have været bagud hele kampen. Samtidig er det fast rutine på nyhedsredaktionerne at lede efter fejl hos Løkke, for de har lært, at der altid er en chance for at finde sjusk. 
 
Abstrakt politik kræver konkrete eksempler
Løftebrudsdiskussionen var egentlig Socialdemokraternes problem. Men den har også gjort, at Venstre heller ikke har ønsket at stille konkrete løfter frem i valgkampen (bortset fra håndværkerfradraget). I stedet er man gået til valg på nogle mere eller mindre abstrakte sigtelinjer. Fair nok. Dengang man var langt foran i meningsmålingerne, har det virket som en god ide ikke at sætte for meget på spil. Men rådgiverne i Venstre har også været opmærksomme på problematikken i at være vag. Abstrakt politik skal konkretiseres, hvis almindelige mennesker skal forstå det. Venstres konkretiseringsstrategi i første uge af valgkampen er gået ud på at personliggøre, ”at det ikke kan betale sig at arbejde”. Men som bekendt med nogle dårligt researchede eksempler. Den kunne man måske slippe afsted med som almindelig folketingskandidat, men tager du Lars Løkkes troværdighed og image i betragtning, er det dømt til at gå galt.
 
Lars Løkke på besøg hos Svinninge Bageri, hvor flere på offentlige ydelser har sagt nej til at arbejde. Foto: Jens Astrup.
 
Venstre kan ikke reducere personspørgsmålet
Givet at Løkkes person er så stort et problem for blå blok, vil Venstre selvfølgelig gerne reducere personspørgsmålet i valgkampen. ”Vælgerne skal selvfølgelig stemme på Venstre pga. Venstres politik – og ikke pga. en person”. Problemet er bare, at det altid er meget svært (læs: umuligt) at hæve indholdsniveauet i en valgkamp. Men det er særligt svært at gøre det, når ens politiske udspil består af fluffy overskrifter. Det er en udbredt misforståelse, at flere tal skulle kunne gøre det. Som Løkke har opdaget, er tal ikke troværdige i sig selv. Deres gennemslagskraft afhænger af kilden, som præsenterer dem. Og kilden er p.t. ikke troværdig. Løkke må også sande, at det samme gælder for anekdoter.
 
Improvisation er ikke altid godt
Fogh var kendt for sin drejebog. Løkke er kendt for sin evne til at improvisere. Men improvisation er ikke altid godt, når man er under så stor medieobservation, som Løkke er i disse dage. Alligevel er fighterens lyst til at improvisere aktiveret, og op til sidste weekend tog han tingene i egen hånd. Torsdag tilbød han helt improviseret at tage en hjemløs i hånden og gå på socialkontoret for at få dem til at skaffe ham en bolig. Spørgsmålet er så, om den improviserede stil ikke sætter for meget over styr, når den store, åbne angrebsflanke er, at man nok ikke kan stole på manden. Men Løkke er også blevet kaldt ”urådgivelig”, så måske kan han ikke hjælpes.
 
Lars Løkke har aldrig brandet sig på at være den sporty type – løberiet var Foghs domæne – men for tiden må ingen muligheder for at få vælgernes sympati forpasses. Der er da også noget rørende over den løbende Lars. Foto: Jens Dresling/Polfoto.
 
2-0 er den farligste føring
Energien i baglandet er afgørende i en valgkamp. De skal aktivere partiet på gader og stræder. Men når baglandet bliver usikre og nervøse, så kan de finde på at gøre tossede ting. Lige nu er der ”panik” i Venstres bagland, fordi, som Richard Møller Nielsen formulerede det, 2-0 er den farligste føring. Det er fordi 2-0-føringen gør dig komfortabel. 2-1-reduceringen gør holdet nervøs. Og 2-2-chokket risikerer at lamme holdet totalt. Det er lige præcis den udvikling, Venstre har været igennem. Og organisationen risikerer at træffe flere ugennemtænkte beslutninger og handle overilet. Den usikkerhed er det afgørende at mindske, så der er tid til grundige overvejelser om, hvordan drejebogen skal justeres.
 
Svær balance i debatoffensiven
Det er tydeligt, at vurderingen i Venstre har været, at Løkke kan køre den hjem fra spids - han skal bare holde sig rolig og balanceret i debatterne med Thorning og de andre partiledere. Det gjorde han godt i de to første partilederrunder på valgudskrivelsesdagen. Men den tilbageholdende stil gjorde søndag aften, at Thorning fik mulighed for at være i offensiven konstant. Og det var tydeligt, at Løkke havde svært ved at finde ud af, hvordan han skulle forholde sig til det. De næste uger balancerer han på en knivsæg. Det er ikke nok at forholde sig rolig. Han skal have nogle slag ind på Thorning. Han skal, som Thorning, se ud som en, der kæmper for at vinde, ikke en, der allerede er nede til tælling. Han skal angribe - og det er også ofte her, han historisk set har været bedst. Holder han sig tilbage, er Socialdemokraterne lykkedes med at neutralisere hans stærkeste personlige kort: debatoffensiven. Men går han får meget til den, kan han fremstå desperat og dale yderligere i troværdighedsmålingerne, hvor selv alternative Uffe har overhalet ham.
 
Disse flæskesvær, som Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen havde taget med til Herning, er "det eneste valgflæsk fra Venstre", står der. Men man må håbe for dem, at de alligevel har nogle trumfer gemt til de sidste uger af valgkampen. Foto: Katrine Marie Kragh/Polfoto.
 
Tre slags hovedpinepiller til at komme godt gennem valgkampen
Som image-læger har vi nu diagnosticeret årsagerne til Lars' hovedpine, og bortset fra tid, som han muligvis ikke har, er der tre ting, der kan hjælpe ham. Vi sender ham på apoteket med følgende muligheder: 
 
Det skrappe boost til immunforsvaret: Angrebspillen
Løkke kan håbe på, at man har ramt bølgedalen af det negative momentum tidligt, og at dækningen og sympatien vender igen de næste par uger. Men det sker nok ikke pr. automatik. Venstre bliver nødt til at sætte en politisk offensiv ind. Og derfor er spørgsmålet, hvad der er gemt til anden og tredje uge af valgkampen. Diskussionen i Venstre er formentlig lige nu, hvornår de politiske trumfer, man har gemt til sidst, skal fyres af, for at man får momentum tilbage, og at det kulminerer på valgdagen. 
 
Den med de grimme bivirkninger: Indvandrerpillen
Et kort, som Løkke allerede spillede søndag aften, er flygtninge- og indvandrerkortet: For alle de flygtningeudgifter kan vi få så og så mange kræftbehandlinger. Så hvad vil du helst? Det er Venstre-classic, at man gør dagsordenen større, når man er presset. Det samme skete i sommer efter Løkkes seneste bilagssag. Men det kan blive beskidt, og Støjberg-strategien i efteråret splittede i høj grad Venstre internt. Udfordringen er, om de ”borgerlige anstændige” vil acceptere, at Løkkes egne udskejelser skal gå ud over familier, der i deres optik flygter fra krig og nød.
 
Den dyre på afbetaling: DF-pillen
Lige nu flygter folk fra Løkke. Og det er som sagt begrænset, hvor meget Løkke selv kan gå til angreb på Helle. Derfor skal der gang i alliance-smederiet og det politiske håndværk, som er blandt Løkkes spidskompetencer. Venstre må og skal have Tulle med som loyal oberst i blå blok, så han kan bruges til at ramme Thorning. Det nytter ikke noget, at han flagrer rundt og laver dagpengepolitik og fastfryser selskabsskatten med de røde. Men det bliver dyrt at få Tulle helt tæt på Løkke igen – især efter den start, Løkke har præsteret. Spørgsmålet er, hvilke kameler der skal sluges i Venstre. For det vil koste mange gule lapper i Tulles finanslovskompendium. Og dermed risikerer Løkkes person at koste Venstre forhandlings-leverage og politisk indflydelse.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også