Get Woke, Go Broke

Hvorfor skyder folk kasser med øllen Bud Light i stykker og lægger videoer af det på sociale medier?

Det skabte forargelse i konservative kredse, da brandet Bud Light i starten af april meldte ud, at de havde lavet et sponsoreret samarbejde med den populære TikTok-influencer Dylan Mulvaney og udgav en specialøl prydet med hendes ansigt.
Hvis du ikke ved, hvem Mulvaney er, så spørg de unge, du kender, som er på TikTok, for de ved det helt sikkert. Mulvaney er transkvinde og er blevet berømt for at lade sine over ti millioner TikTok-fans følge med i sin transition med videoer, hun kalder ”days of girlhood”.

 

Efter Bud Light annoncerede samarbejdet med Mulvaney, gik reaktionære kulturkrigere i USA amok over det, de betegner som ”woke” overtagelse af et af deres yndlingsbrands. Dylan Mulvaney og Bud Lights kommentarspor er blevet oversvømmet med transfobisk hadtale, og den afdankede musiker Kid Rock gik så langt som til at (forsøge at) skyde en pakke Bud Lights i stykker med en automatriffel og lægge en video af det på nettet.

 

Modreaktionen imod Bud Light og andre brands, f.eks. Nike, der bruger Mulvaney som frontfigur, samles på sociale medier ofte under sloganet og hashtagget get woke, go broke – eller go woke, go broke.

 

Get woke, go broke er et hashtag og en reaktionær internetkampagne, der er startet helt tilbage i 2018 og bruges til at organisere modstand mod brands, der opfattes som ”woke” i deres markedsføring eller indhold.

 

Woke, som oprindeligt er et begreb opstået i den afroamerikanske kultur og betyder, at man er opmærksom på systemisk racisme, har over de seneste år udviklet sig til et diffust catch-all fjendebillede for konservative i både USA og Danmark, der minder om den måde, man tidligere har fnyst hånligt af “politisk korrekthed” eller “sociale retfærdighedskrigere.

 

Get woke, go broke-udtrykket dukkede første gang op i den højreradikale troll Milo Yiannoupoulos’ medie Dangerous i 2018 i et interview med sci-fi-forfatter John Ringo, der fortæller mediet om, hvordan spilkonventioner boykottede ham, efter han mødte kritik fra kvindelige fans for beskrivelser af seksuelle overgreb i sine bøger.

 

According to Ringo, the convention then pushed its conservative members out of its planning committee, attendance dropped over years, and it’s now defunct. “Get woke, go broke,” he says of any organization who bows to SJW pressure.

Jon Del Arros, Dangerous, 2018, link via waybackmachine


Sætningen blev i løbet af 2018 et populært slogan for reaktionære youtubere og politiske kommentatorer, der bruger det til at angribe brands, de mener laver ”knæfald” for de såkaldte “SJWs”, sociale retfærdighedskrigere på dansk, og dermed skræmmer konservative eller apolitiske fans væk og underminerer deres egen økonomiske stabilitet.

 

Tidligere er kampagnen gået ud over Gillette, da de lavede reklamen “We believe the best men can be”, der kritiserede giftig maskulinitet. Sportsbrandet Nike har også været mål for kampagnen, dengang de brugte den amerikanske fodboldspiller Colin Kaepernick som frontfigur, samtidig med at han var i vælten for ikke at rejse sig for nationalhymnen på stadion, men knælede i solidaritet med Black Lives Matter-bevægelsen. Under #getwokegobroke-hashtagget gik folk på sociale medier og brændte deres Nike-sko eller klippede logoerne af deres sokker. En del af modstanden mod Nikes kampagne blev endda forstærket af russiske botfarme, ifølge Wired Magazine

 

 

Eksempler på social medieindhold fra get woke, go broke-indhold fra sociale medier. #boycottkeurig-kampagnen var en forløber fra 2017, hvor TV-værten Sean Hannitys fans smadrede deres Keurig-kaffemaskiner, fordi firmaet havde trukket deres reklamekroner fra kanalen på grund af Hannitys kontroversielle udtalelser.

 

 

Hvis man søger på ”go woke go broke” på YouTube, vil man finde tusindvis af videoer, der lover snarlig ruin for filmselskaber, spiludviklere og populære brands, der er blevet for ”politisk korrekte” eller ”woke”.

 

Ser man nærmere på disse videoer og deres forståelse af, hvordan de firmaer, de vil boykotte, er blevet “woke”, finder man ud af, at forargelsen som regel dækker over, at firmaet har hyret ikke-hvide skuespillere til hovedroller, at der er kvindelige protagonister i videospil, der ikke er iklædt bikinier, eller at LGBT+-personer er en del af reklameuniverset for øl eller barberprodukter.

 

 

Eksempler på YouTube-videoer, som lover, at firmaer, der bliver ”woke”, lider økonomisk af det.

 

Danmark, og mere specifikt SAS, var også mål for Go woke, go broke i 2020, hvor en reklame, der med et glimt i øjet hed ”Nothing is truly Scandinavian” faldt blandt andet amerikanske og svenske højreekstremister for brystet, og de lavede en digital modoffensiv. Det resulterede blandt andet i bombetrusler mod reklamebureauet, der havde lavet kampagnen, ligesom SAS’ kommunikationsafdeling blev lagt ned i en periode.

 

Tweet om SAS-kampagnen, som blev delvist koordineret via imageboardet 4chan, hvor adresserne på medarbejdere på reklamebureauet, der lavede kampagnen, blev lagt ud.

 

Blandt det yderste højre er hashtagget populært, fordi det ses som en del af kulturkampen at sørge for at gøre det ”dyrt” og besværligt for brands at bruge minoriteter eller indhold, der støtter forskellige sociale retfærdighedsdagsordener.

Matt Walsh skriver på Twitter og taler på TikTok om, hvordan konservative, ifølge ham, kan få Anheuser Busch, der står bag Bud Light, til at gå konkurs.

 

 

På Twitter opfordrer f.eks. den stærkt konservative kommentator Matt Walsh, der er dybt investeret i både anti-trans- og anti-abort- dagsordenen, folk til at blive ved med at angribe brands som Bud Light, fordi de skal ”læres en lektie”. Han påstår også, at det er dårligt for brands at være ”woke” og går ud over deres indtjening, og at Anheuser Busch, der står bag Bud Light, har tabt otte milliarder dollars i indtjening pga. deres samarbejde med Mulvaney.

 

Der er bare ét problem… Det passer ikke. Det er et stykke disinformation, der er spredt på Twitter i forbindelse med kampagnen. Bud Light og deres moderbrand Anheuser Busch har ikke tabt værdi på otte milliarder ved at indgå et samarbejde med Dylan Mulvaney. Deres aktier er faktisk steget, hvis man ser på udviklingen fra marts til april. Men det stopper ikke flere medier i at viderebringe den fejlagtige historie om, at Anheuser Busch er på konkursens rand, heriblandt Berlingske herhjemme, der også påstår, brandet har mistet milliarder, og at ”det begynder at ligne årtiets shitstorm”.

 

Uanset hvad man mener om store kommercielle brands, der bruger progressive budskaber i deres markedsføring, f.eks. kritiseres brands, der bruger regnbueflag i deres markedsføring, ofte for ”pinkwashing”, så er der intet, der tyder på, at det er dårligt for deres bundlinje.

 

I artiklen “Woke companies that get woke arent going broke” peger skribenten Miles Klee fra Rolling Stone på, at det at blive mere ”woke” ikke gør brands ”broke”, snarere tværtimod, hvis man ser på en række af de multinationale firmaer, der har været målet for Go woke, go broke-kampagner gennem årene.

 

Som nogle konservative debattører fra USA, f.eks. den tidligere alt-right-frontfigur og youtuber Lauren Southern, også er begyndt at påpege, er den konservative forargelse, som skaber masser af engagement, kliks, og spredning af deres logo og indhold på sociale medier, måske faktisk bare gratis reklame. De ”woke” megabrands er ikke blevet multinationale konglomerater uden et godt øje til at maksimere profit.

 

Det Republikanske Parti har da også trukket stikket på deres planlagte fundraisingkampagne med titlen ”Denne øl identificerer sig som vand”, der angreb Bud Light, måske fordi folkene bag havde glemt ,at selskabet bag øllen er en af partiets megadonorer.

 

Mediedækning af sociale mediekampagner, som Go Woke, Go Broke, har det med kun at beskrive de forargede reaktioner på sociale medier uden at undersøge hverken reelt omfang af kampagnerne, hvem der driver dem, eller om der er indvirkning på et brands indtjening. Det kan måske foranledige folk som Matt Walsh og Weekendavisens redaktør, Anna Libak, som skrev om hvor dårligt “woke” var for bundlinjen tilbage i 2020, til at tro på logikken i Go woke, go broke. Men der er altså intet, der tyder på, at brugen af en transkvinde i reklamer eller støtte til Black Lives Matter skaber forbrugerboykott eller er dårligt for bundlinjen.

 

At det ofte er de samme debattører, der beklager sig over “cancelkultur”, der opfordrer folk til forbrugerboykott af brands for deres “woke” dagsordener, kan man så grine lidt af, mens man drikker sin Bud Light og tilpasser sin Nike sports-bh.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også