Ja, vores arbejdsopgaver kan erstattes

Mange k-folk har længe tænkt, at AI nok snart ville kunne erstatte flere af hverdagens rutineopgaver. Det har dog mere været en gisning end viden. Nu har videnskaben talt. Ny stor videnskabelig undersøgelse beviser, at k-arbejdet kan automatiseres uden problemer. 

Den nye epokegørende undersøgelse er at finde i det hæderkronede tidsskrift Science. Her har forskerne set statistisk og kvantitativt på, hvor mennesker versus AI løser de mest almindelige k-opgaver. I undersøgelsen bad de 453 kommunikationsstuderende om at udføre mange af k-jobbets klassiske opgaver såsom pressemeddelelser for et nyt produkt, at skrive en fælles mail ud til alle medarbejderne og lave en konsulentrapport. De, der deltog i undersøgelsen, havde alle arbejdet som studenter i en kommunikationsafdeling. De var derfor bekendte med dens slags opgaver. De godt 450 studerende blev efterfølgende inddelt i to grupper. Den ene halvdel måtte bruge ChatGPT, og den anden halvdel skulle selv helt alene stå for at løse opgaver uden AI-hjælp. 

Resultat var, at AI var både hurtigere og bedre

Efterfølgende lod forskerne i en blindtest professionelle kommunikatører vurdere, hvem der klarede sig bedst. Vinderen var ubetinget dem, der havde brugt ChatGPT. Dette er ifølge forskerne et klart signal om, at ChatGPT vil få dramatisk betydning for fremtidens kommunikationsopgaver og -arbejde. Den vil overtage opgaver, fordi den både er hurtigere og bedre. Som forfatterne udtrykker det i artiklen:

“One thing that’s clear is that this is very useful for white-collar work—a lot of people will be using it, and it’s going to have a pretty big effect on how white-collar work is structured.”

AI giver en første udkast-tyvstart

At det er hurtigere at bruge ChatGPT, er næppe en overraskelse for alle os, der har prøvet den nye teknologi. Der var tydeligvis en “første udkast-effekt”, hvor den gruppe, som brugte AI, langt hurtigere fik et fundament og bedre udgangspunkt end dem, der startede på bar bund. Her er det med al tydelighed klart, at begyndelsen på opgaveløsningen er svær og ikke mindst tidskrævende. At få et første udkast gav en kæmpe tyvstart.

Langt mere overraskende var det, at ChatGPT gav et kvalitetsløft på hele 18 pct. Forskerne konkluderer selv, at dette skyldes, at opgaverne var banale, standardiserede opgaver, som ikke i sin form og funktion krævede sproglig virtuositet. Det var derfor meget let at løfte kvaliteten, fordi robuste, men banale standardløsninger er en af AI’s store styrker som tekstforfatter. 

Dårlige skribenter bliver bedre, gode skribenter hurtigere

Ganske interessant påviste undersøgelsen også, at dårligere skribenter blev dramatisk bedre med AI, men de gode skribenter blev dramatisk hurtigere. Som det blev udtrykt i MIT Technology Review i deres analyse af artiklen:

“The writers who were already skilled at writing were able to reduce the amount of time they spent on their work, while those who were assessed as being weaker writers produced higher-quality work once they gained access to the chatbot.”

AI er ikke bare bedre og hurtigere, vi er også vilde med at bruge ChatGPT

En svaghed ved undersøgelsens eksperimentelle design med fiktive opgaver var, at de ikke vurderede AI’s evne til at opfinde fakta. Her er altså ikke taget højde for, hvor lang tid der skal bruges på 

Selve undersøgelsen blev fulgt op med et spørgeskema, hvor de, der havde brugt AI, havde fået mere end fordoblet deres lyst til at bruge ChatGPT i deres k-arbejde fremover. Om det skyldes vores dovenskab eller teknologibegejstring – eller begge dele – siger undersøgelsen dog ikke noget om. Begejstringen er undersøgelsens vigtigste konklusion. ChatGPT er ikke bare hurtigere og bedre til k-arbejdet, men k-folk er vilde med at bruge det. Jo mere vi har brugt ChatGPT jo vildere er vi med at bruge den. 

Læs mere her:

Experimental evidence on the productivity effects of generative artificial intelligence | Science

ChatGPT can turn bad writers into better ones | MIT